Vores hjemmeside

Om livet gennem tiderne

Vores hjemmeside

Om livet gennem tiderne

Stokmøller på Venø omkring 1900-tallet

Omkring årerne ved 1900-tallet, var der på Venø husmølle på flere ejendomme, hvoraf flere fungerede frem til årerne omkring anden verdenskrig. 

Et efterlysnings forespørgsel fra Nationalmuseet vedr. mølletype samt opbygning heraf, gav denne anledning til mindre efterforskning for opbygning af denne mølletype. 

Efterforskningen finder frem til, at samtlige husmøller på Venø er af "stokmølletypen", også kaldet "kludesejler". Udover møllen på Nørskov, findes der herved ikke frem til hvem egentlig møllebygger har været. Mølleopbygning kan være ved hjælp af lokal håndværker med kendskb for fagene, tømrer og møllebyg.

Da samtlige husmøller på Venø var opført ensartet, er de herfor typebetegnet som ”Stokmøller”

Enkelte ejendomme er beskrevne ved erindringsbeskrivelse 

 

Møller på Nøskov

Stokmøllen på Nørskov kan være opført ved årerne 1890-97, hvor Emanuel Østergaard da besad gården Nørskov.

Ved en funden prisliste, uden forbindende, over Husmøller fra C. Fomsgaard Pedersens Møllebyggeforretning Hvidbjerg St. fremkommer navnet: E. Østergaard, Venø pr. Struer, iblandt mange andre navne i forskellige egnsområder.

Prisliste fra C. Fomsgaard Pedersens Møllebyggeforretning: kan ses herved.

Heved nævnte mølle på Nørskov, blev senere udskiftet med en mølle af ”klapsejlertypen”, opført ved sydside af ladebygning.

Udover heved nævnte Nørskov møller, fortæller historien over tidligere møller herved, med forskellige ejerforholde. Typebetegnelse og beliggendhedssteder over tidligere møller, forekommer usikre.

 

Herunder viste foto er af ejendomme på Venø med husmølle af Stokmølletypen, eller også benævnt som Kludesejler

Ligeledes vises historiske glimt, samt opbygningstegning for denne type husmølle.

 

Iflg, beskrivelse af tilsendt efterforskningsmateriale, vises herfra udtræk over historien for stokmøller, samt opsætningstegning over den nu eneste fungerende stokmølle i Danmark, ved gården ”Østerklit” i Tversted Klitplantage.

Viste tegninger herved, er samme som samtlige stokmøller på Venø, af grundlægs princip er opført efter.

 

Andre mølletyper på Venø

Med tiden blev der på Venø opført møller af andre typer end stokmøllen, som blev afløst af  "Klapsejlertypen".

Klapsejleren blev anvendt som drivkraft ved flere ejendomme, samt drivkraft ved afvandingssytem, ved lavtliggende engområder.

Enkelte ejendomme havde vindmøller af "Vindrosetypen", hvis hovedformål var som vandpumpe, for indlagt vandforsyning.

Materiale for opbygning af nævnte mølletyper på Venø - kan ses herved 

 

Steder for møller af klapsejlertyype er på vej.

 

Historiske glimt

 

De første gårdmøller (husmøller)

Stokmøller og ”kludesejlere” ca. 1865 -1910

 

Da mølleprivilegierne blev ophævet i 1862 havde de store erhvervsmøller ikke længere monopol på at male korn, og der blev nu mulighed for at etablere møller på enkelte gårde.

 

Hvornår og hvor hurtigt de kom, er usikkert, for der er ikke mange skriftlige kilder at forholde sig til fra den periode. Der er oplysninger om, at der blev opført ”gårdmøller” i Vendsyssel i 1875 – men udviklingen har sikkert været i gang mindst 10 år før.

 

Udviklingen blev fremmet af, at møller, der producerede til eget forbrug, i 1876 blev fritaget for den særlige mølleafgift til staten.

 

Traditionel teknik

Grundprincippet i de tidlige gårdmøller eller ”husmøller” var det samme som i stubmøllerne og den første generation af hollandske møller. D.vs. fire vinger med træskelet, der blev forsynet med sejl, når møllen skulle bruges. Og ingen form for automatisk krøjning (drejning af møllen efter vindretning)

 

De nye møller fik på et tidspunkt betegnelsen ”kludemøller” eller ”kludesejler”. Det er uvist, hvornår disse navne dukkede op, men de kom måske især efter, at dyere og mere avancerede mølletyper var kommet på markedet.

 

Betegnelsen ”stokmøller” blev også brugt. Den henviste til, at på mange ”kludesejlere” sad møllehatten på toppen af en kraftig rund eller firkantet tømmerstok. Der ragede op gennem bygningen på laden, og forneden var lejret på en træplatform et par meter over ladegulvet.

 

Drivakslen, der førte fra et vinkelgear i møllehatten til kværnen nede i laden, var indfældet og lejret i et spor i soklen.

 

Når møllen skulle i brug, sattes sejl på vingerne og hele den tunge stok med møllehatten blev med håndkraft drejet op mod vinden.

 

Drivkraft til mange formål

Kværnen til maling af korn var normalt anbragt lige under møllen, men der var i reglen også et vinkeltdrev til en vandret aksel med remskive, således at andre af gårdens maskiner – f.eks. tærskeværk og hakkelsesmaskine – også kunne drives af møllen.

 

På nogle gårde blev møllen også brugt til at trække pumpe, der pumpede vand fra brønden op til en vandbeholder på loftet. På den måde kunne gården få rindende vand i hanerne uden tilslutning til vandværk eller elektricitetsnet.

 

Billig mølle

Stokmøllerne bygger på en enkel og billig teknologi. Derfor overlevede de også i flere årtier efter, mere effektive mølletyper var kommet på markedet


Stokmøllen i Tversted Klitplantage

Den kraftige lodrette tømmerstok (1) bærer møllevingerne. Stokken er lejret drejelig, forneden i et jernleje (4), og foroven i en jernebeslået styrekrans (5). Stokken drejes ved hjælp af en jernstang (3), der kan skydes ind i et jernbeslag i den nederste ende af stokken.

 

Når møllen skal i brug sættes der "vindbrædder" og sejle på møllevingerne (B). Det foregår fra platformen over taget (2), hvortil der er adgang fra en stige nede fra laden. Når sejlene er sat drejes møllen ind i vinden. Møllen låses derefter fast med en låserigel (6), der skydes ned i en jernring på den bom, der bærer stokken (7).

 

Derefter løsnes et bremsebånd (9) ved at løfte en sten og slække det reb, der går op til bremsebåndet. Stenen bindes fast højere oppe på stokken. Herefter kan vinden dreje møllevingerne, og fra en tandkrans på mølleakslen (10) overføres kraften til kronhjulet (11), der sidder i den øverste ende af den lodrette aksel (A).

I den nederste ende af akslen er der en tandhjulsdrev (12 og 15) til kværnen /16), dels et vinkeldrev (13) til remskiven (14). herfra kan møllen drive gårdens øvrige maskiner - f.eks, tærskeværk og hakkelsesmaskine.

 

Tegningskilde: Arkitekt Peter Carstens, ved gården "Østerklit" Tversted Klitplantage.