Vores hjemmeside

Om livet gennem tiderne

Vores hjemmeside

Om livet gennem tiderne

 

Slægtens brevsamling

 

Sådan var deres liv

 

 

 

 

Bemærkning: Visning herved   -  forekommer kun ved siderulning 

 

 

 

 

Oversigt for enkelte af brevene.

”Slægtens brevsamling” er i sig selv et stykke fortællende livshistorie over Vestergaard Slægtens liv, virke og gøremål.

Samtlige breve er afskrevet så vidt muligt ordret efter de håndskrevne originaler, hvorfor må tages forbehold for skrive og stavefejl.

 

Ved efterfølgende tekstruder er indsat henvisning til enkelte af brevene som indeholder stof, som fremkommer flere steder igennem hele slægtsbeskrivelse.

 

Udover de herved nævnte breve med indholdsoversigt, foreligger der ind imellem en del øvrige breve som alle er velfortællende og oplysende over denne slægts livsførelse.

 

Vestergaard Slægten har været et folkefærd, som altid har været opsøgende efter nye udfordringer, som ikke i alle tilfælde for dem, blev nogen dans på roser.

 

Om originalbrevenes endelige skæbne er der endnu ikke truffet nogen afgørelse. De vil nok med tiden ende på et lokalhistorisk arkiv, hvortil der vil være adgang for interesserede.

Indtil videre, forligger de i min opbevaring.

 

Christian Østergård Jensen.

 

 

 

Se brev

06.09.18         

Vedr. Katrines dødsfald. Som menes aldrig er bleven afsendt.

 

Se brev

11.06.28 

Jacob fra "Sølund" nævner brødrene Søren og Jens.

Indbyder til sin egen bryllup med Kristiane den 12. juli 1911

 

      Se brev

     11.08.02 

Jacob ønske at se Marie og Anders  "Ørgård, hvor han her så for dem vil fremstille sin kone: Kristiane.

 

     Se brev    

    11.02.05 

Johannes ( John ) drager til Canada og USA i 1906, 24 år gammel, hvor han tager navnet John, som fornavn. 

 .

     Se brev

    12.01.19 

Peder nævner brødrene: Jens, Søren, Jacob og Anders. Han bliver selv soldat i Viborg den 25. oktober 1912.

 

     Se brev

    12.01.19

John vil overvære Panamakanalens åbning 1915. Ønsker brev angående oplysninger om Jens Havskov, Peder Balle m.fl. Hilsen til lille Dorthea

.

 Se brev

13.01.02 

Jacob giver her, for første gang udtryk for bitterhed, som senere udvikler sig til interne søskende stridigheder, som aldrig rigtig bliver glemt.

Ellens forældre:  Søren og Mariane, nævnes. Den nævnte lille pige herved, er

Asta. Et brev som giver flere oplysninger

 

      Se brev

      28.12.30  

Peder skriver til sin Far Peder Jensen Westergaard. Tutte besøger sin bedstefar. ( Morfar i Kragelund ) Johannes ( John ) har været på besøg, fra Canada

 

Se brev

28.04.23 

Jens arbejder på en kogeplads mm.

John benævnes som "Onkel Sam".  Poul og Agnete har overvejet også at rejse til Canada

..

Se brev

29.03.03 

John rejser til Canada i 1906. Redegør for en del misforståelser imellem brødrene, af forskellige årsager mm..

Nævner Valborg Christensen, Venø. Har de to mon været gode venner? - Der gives udtryk herfor flere steder.

 

Se brev

29.03.08 

Jens får brev fra sin Far Peder Jensen Westergaard.

Nanna Marie ( ubekendt )  fra Lolland vil betale rejse for Herdis, til Canada.

Jens redegør for "Onkel Sam"  ( John ) som på forskellig ubehagelig vis, overfor Jens og Ingeborg, indblander sig vedrørende lidt penge lån mm.

Mon Valborg rejser over til John.

Ebba, som endnu ikke er rejst,  har i brev til forældrene skrevet, at Jacob og Kristiane til hende har nævnt:  Bare dine forældre kan holde sig fri af dette menneske. ( John )

Herdis og Nanna er endnu ikke rejst til Canada.

Vedrørende Poul og Agnete, så er Jens og Poul nok ikke rigtig på talefod med hinanden.

.

Se brev

30.06.17 

Poul og Agnete er bleven gift, og har fået deres første barn Tove.

Ebba og Per er nævnt. - Per vides ikke hvem er, men kan være Ebbas første ven, eller mand.

Den "glemte" sølvbryllup hos Markus Bjerre og Frue, "Sønderskov" Venø.

 

Se brev                

     30.10.09 

John skriver til sin Far, at han har modtaget brev fra Dorthea som meddeler ham, at hans Far Peder Jensen Westergaard har været på sygehus, og er nu hjemkommen derfra

 

     Se brev

     30.11.04 

Jacob fra "Eriksminde" meddeler, at deres Far Peder Jensen Westergaard er død. Samt beretter om, vedrørende begravelse herved.

 

Se brev

30.12.02 

Jens skriver til sin Far, som ikke når at modtage brevet før sin død.

Herdis, Ragnhild, Nanna og Ebba er nu alle rejst til Canada

.

Se brev

30.12.15 

Jacob beklager, samt redegør for økonomiske problemer på "Eriksminde".

Samt nævner Jens Havskov

 

Se brev

     31.02.02 

John beklager det sørgelige ved at Jacob har økonomiske problemer med "Eriksminde". - Samt beklager sig over de kedelige problemer som er opstået imellem ham og Jens

 

Se side

31.06.31 

Jens nævner Marie Vestergård og Postfører Mads Svarre.

Spørger efter, om broder Peder har fået tag over køerne, samt spørger til flere på Venø bl.a. Garm, Johannes Tomasen, Pejsen og dem alle.

Dagmars, dem hører vi aldrig fra.

    .

Se brev

32.02.07 

John nævner Julius Andersen (ubekendt) og at han i USA hedder John og ikke Johannes

 

Se brev

33.09.24 

Jens ønsker Marie og Anders Vestergård tillykke med deres sølvbryllup.

Nævner ubekendte navne som Ninna (Anders Nielsen) August og Ninna,

Augustin og Vagn. Køreturen til deres landsted tager i bil omkring 10 timer

 

Se brev

     33.11.10 

John nævner igen Julius Andersen.

 

Se brev

     34.03.31 

Jens nævner igen Ninna og Augustin

 

Se brev

34.04.01 

Jens spørger til Ellen, er hun bleven gift? -samt flere spørgsmål vedr. hende.

 

.

Se brev

     34.11.14 

Jens fortæller om "Lone Pine" som er deres landsted, samt flere andre ting derfra.

 

Se brev

     34.12.25 

John har i politikken læst en kronik af Markus Bjerre samt giver Anders Vestergård god råd om at udvide sin farebestand mm..

 

Se brev

     35.03.18 

Ingeborg ønsker Agnete tillykke med fødselsdagen. Spørger til Bertel Bjerres, samt Marianes tilstand.

 

Se brev

35.05.17 

Jens svare Anders Vestergård på spørgsmål vedr. deres landsted. Landstedet       

                       

"Lone Pine" ligger:  300 mil nord for Calgary.

                             100 mil    "     "   Edmonton.

                             18   mil  syd   "   Athabaska floden.

                                   Der er i alt 320 acre.

 

Se brev

35.10.27 

Jens fortæller hvor mange år ham og Ingeborg har boet de forskellige steder som Ølby, Randers, Venø og Canada.

Fortæller om dyrelivet og andre ting på deres landsted.

Nævner:  Halfdan. Herdis. Kåre. Nanna. Ragnhild og Ebba.

Ingeborg er her 62 år

 

Se brev

36.02.16 

John spørger til livet i "Borbjerggård" på Venø.

Marie og Anders Vestergård er for anden gang bleven bedsteforældre.

Nævner:  Jacob Madsen og Kresten Nygård.  (ubekendte)

 

      Se brev

     36.04.07               

John er nu 54 år og nævner sig som sådan for at være en gammel mand med dybe revner fra mundvigen og nedefter. Ser ikke mere godt uden briller.

Spørger  til brødrene:  Peder. Jacob og Jens, har ikke mere nogen forbindelse med dem.

 

Se brev

     38.01.14 

Jens nævner at svigersønnen Harry er søn af fiskehandler og er fra Vraa.

 

Se brev

     38.11.02 

Jacob nævner at han fra tiden på "Sølund" fik besøg af Morten Larsen.

 

Se brev

38.12.04 

Jens nævner Halfdan. - Ragnhild og Nanna er begge gifte og bor i Calgary.

Herdis er B.C. - Vagn i Edmonton. - Kåre er for tiden hjemmegående.

Ebba og Mand bor 5 mil øst for os, og har en dreng på 2 år. Ebba er syg, af tuberkulose

 

Se brev

     39.01.30 

Jens meddeler at John er død den 10 jan. 1939. Jens har modtaget brev fra Anders Vestergård som meddeler, at Jacobs kone Kristiane er død

Hvordan mon Jacob og Peder har det? - Kender ikke deres adresse.

 

     Se brev

     39.04. 02.

Jens har modtaget brev fra Consulatet i Oregon vedr. Johns død. Jens har

oversat denne, men mistænker den for at være formuleret af en, af Johns venner.

 

Se brev

39.02.12 

Jens er 66 år, han begyndte at lære engelsk som 54 årig.  Ebba samt drengene er nu snart voksne, og 30 og 40 år.  Halfdan og Kåre har gået hjemme i vinter.

Mystik vedr. Johns formueomstændigheder. Måske hans formue står i Danmark.  Hilsen til Line og Valborg på Venø

 

Se brev

39.02.13 

Jens ankom til Victoria BC. i 1927.

Beretter om den kedelige forhold til John. - Mon Valborg Christensen på Venø skulle kende noget til dette kedelige forhold som er opstået.

 

Se brev

     39.05.25 

Jens har modtaget brev fra Anders, som endnu ikke har hørt fra consulatet vedr. Johns død.  Begynder at mistænke det hele for at være film og opspind.

.

Se brev

39.06.28 

Jens har modtaget brev fra Jens Riis.  Hilsen til Dorthea m. familie.

 

 

     Se brev

     39.10.25 

Jens sender opgørelse mm. over dødsboet efter John.  Håber at brevet når frem, da den 2 verdenskrig er begyndt

 

     Se brev

     39.12.21

Peder meddeler at Kristine er syg.  Tutte har tjenestplads på Brejninge Åndsvageanstalt.

                             Hilsen fra Kristine. Annelise og Svend Børge.

 

 

  Se brev

 40.11.26 

Anders Vestergård sender brev hjem til "Nørreriis" fra sygehuset i Holstebro.

Hilsen til Kelleriis. Dagmar og Johanne Marie samt til tjenestefolkene: Åge, Katrine og Børge, samt til alle Venøboer.

 

 

Se brev

40.12.19 

Anders Vestergård sender brev hjem til "Nørreriis" fra sygehuset i Holstebro.

Spørger til flere ting derhjemme, samt nævner Moster Eva, som er søster til Marie.  Har på sygehuset haft besøg af Kesse. Frida og Bitten.

 

 

     Se brev

     41.02.07 

Anders har på sygehuset modtaget brev fra børnebørnene Christian og Else Marie.

Har på sygehuset haft besøg af fabrikant V. Birn for at drøfte den defekte motor på "Nørreriis".

 

       Se brev

      45.11.01 

Ingeborg meddeler at Jens er bleven dårlig og har været på hospital, han kan nu ikke mere skrive breve.

Agnete har fået renter af værdier som står i banken.

Hilsen til Jens Riis. Line og Kristian Borbjerg.

 

 

 

 

 

Slægtens brevsamling

Herunder fremkommer breve som ikke er nævnte i oversigts indhold

 

 

De afskrevne breve er fra tidligere udgave over Vestergård-slægten. Der må tages forbehold for skrive- og stavefejl

 

Her førstnævnte to breve skønnes aldrig at være bleven afsendt, idet de er hengemt i to ufrankerede konvolutter til følgende:

 

Tilbage

06.09.18         

Til

Johannes Vestergaard

1168-21 st. Street West.

Des Moines - Iowa

Nord Amerika

 

Nissum den 18/9-06

 

Kære Søskende.

Katrine døde i dag kl. 3½ morgen. Hun var ved sin fulde bevisthed til det sidste - og døde stille og rolig.

I skal senere få besked når begravelsen skal være.

 

                                                                                                                                                         Venlig hilsen

                                                                                                                                                         Anders Vestergaard

 

 

Brev 2

 

Til

Jens Vestergaard

"Sølund"

pr. Randers.

 

"Lille Torngaard"  den 18/9-06.

 

Kære Broder.

Katrine døde i dag kl. 3½ morgen. Hun var ved sin fulde bevisthed til det sidste - og døde stille og rolig.

Begravelsen skal forgaa om en 8te dags tid.

 

                                                                                                                                   Venlig hilsen fra os alle

                                                                                                                                   Din hengivne Broder Anders.

 

  Brev 3

 

Spokane, -Wash. Jan. 15-11

 

 

Kære broder Anders

 

Dit sidste brev fik jeg et par dage før jul, og grunden til at jeg ikke har svaret for længe siden er simpelthen den at jeg ikke har haft noget at skrive om.

Der sker ikke meget her med mig, men dog sker der meget her i byen for mord og plyndreri hører så at sige til dagens begivenheder. Således er chefen for politiet for et par dage siden bleven snigmyrdet i siet hjem her i byen, og morderen er endnu ikke pågrebet.

Det er et meget dårligt vinter med arbejdsløshed og sølledom, og jeg har ikke været i stand til at få større indtægter end 10 dollars om ugen, og det er lige hvad jeg kan leve af i alt tarvelighed. jeg betaler 6 dollars om ugen for kost og værelse, og så er der ikke mere end 4 dollars for lommepenge.

Men jeg er stadigvæk optimist og tænker, at du kommer nok med tiden.

Ja du har selvfølgelig meget mere roderi end jeg har, men jeg tror nu alligevel at du har det meget godt, ja, og når vi bare har nok at leve af - og leve godt af, så har vi jo alt hvad vi behøver.

Skriv igen snart, og fortæl mig alt nyt.

 

                      Venlig hilsen

                      John

                                   122 College Ave - Spokane, Wash.

 

 

De næste breve fra samme, er skreven på papir med fortrykt hoved.

 

Parisian Hand Laundry

 

A  Particular Laundry

For Perticular People.

1016-18 Mallan Ave  Telephone Maxwell  610

 

Brev 4

 

Spokane, Wash, February 1. 1911

 

Kære Broder Anders.

 

Allerførst vil jeg ønske dig og din kone hjertelig tillykke med llille Dorthea, som jo nu snart er et år gammel.

I dag er det søndag, og jeg har læst og spillet dam hele dagen, så nu er jeg træt af det og vil skrive et par ord for at lade dig vide at jeg endnu er levende - jeg skal sige dig Anders, hvis ikke snart noget interessant kommer op, så bliver jeg vist træt af Amerika og rejser hjem.

Jeg har i vinter ikke gjort en smule fremgang i nogen henseende.

 

                      En kærlig hilsen

                      John.

                      1222 Coolege Ave

                      Spokane, Wash. USA.

 

 

 

Følgende 3 breve er fra Jacob Vestergård, og skrevet på fortrykt papir.

 

MEDDELELSE

11.06.28 

Tilbage

 

TIL:                                                                                  FRA:  Sølund d. 28/6-11

 

Kære Broder.

Jeg har i dag fået brev fra Søren, hvori han beder mig om at sende ham 50 kr. som Jens fra gammel tid skylder ham, men som nu er gået over på mig.

 Da du efter Jens's opgivelse skylder mig 100 kr. så vil jeg gerne spørge Dig, om du har det således i øjeblikket, at du kan betale Søren 50 kr. for mig, da det kniber rædsomt med penge i denne tid.

Hvis du kan give Søren 50 kr. nu, så har jeg tænkt at vi vil slå en tykt streg over resten du skylder mig. Jeg vil nu gerne om du straks vil skrive til mig om dette, da jeg skal have skrevet til Søren og give ham besked.

Jeg antager I har fået brev fra Kristiane, om indbydelse til vort Bryllup den 12. Juli. Og jeg håber I vil gøre os den glæde at være med denne dag.

det regner hvert dag her, så vi har endnu ikke begyndt at Slå, men jeg håber at få begyndt en af de første dage.

Jeg har haft auktion over en del af engen, som køberne selv skal bjerge. Jeg solgte for ca. 900 kroner, men der er en halv års kredit, det kostede ellers ganske godt, meget mere end det har gjort i mange år.

Jeg har købt 5 flotte kvier, og en særdeles god tyr fra Fyn, det har kostet 1000 kroner, kvierne er med kalv.

jeg har nu 11 malkekøer og 6 grise til at tage penge ind af i sommer, det er hele indtægten.

 

                      De kærligste hilsner. Jeres Broder, Jacob.

 

 

Tilbage

Sølund den 2. August 1911.

 11.08.02 

Kære Anders og Marie

Vi har tænkt, om alt går vel, at rejse til Ørgård førstkommende lørdag og så bliver der om søndagen. Det var jo så morsomt om I kunne komme der, så vi kan hilse på hinanden, og jeg kan få lejlighed til at fremstille jer min Kone.

Vi venter så i kommer om søndagen.

I går fik vi rugen hjem, der var 9 læs. Høet er vi færdig med for lang tid siden.

                      Kærligst hilsen fra

                      Kristiane og Jacob.

 

 

Sølund d. 2. Nov. 1912

Kære Broder Anders.

Da jeg ikke kan huske om Du står som kautionist for 2-den prioritet her i Sølund - nemlig, et lån i Lemvig sparekasse på 16.000 kr. så vil jeg i tilfælde Du gør det, lade Dig vide, at jeg har solgt et stykke eng - 5 tdl. og håber så ikke at du har noget imod dette.

Vi har jo i sommer bygget et nyt kostald, og det er så meningen at engen på den måde skal betale den, da der på ejendommen ikke kan gøres nye lån. - Vi har det godt, er raske og håber stadigt på tørvejr. - Roerne har vi fået taget op, men vi har ca. 100 læs som ikke er kørt sammen. Kan vi ikke vente jeres besøg i løbet af vinteren - om sommeren har i jo alt for travlt til bare at tænke derpå.

Far har skrevet at han kommer en af de nærmeste dage, hvad vi glæder os til.

Vi har det jo meget ensomt her, da vi stadig er ganske ukendte her på egnen.

                     

                      Mange kærlige hilsner til jer alle tre fra os her på Sølund

                                            ved din Broder Jacob Vestergård

 

 

Tilbage

11.02.05 

Brev fra John:    

 

Spokane, Wash.     Feb. 5-1911

Kære Broder Anders.

I dag modtog jeg det billede og de breve, som jo nu er to år gamle, og som har gjort så mange rejser over Atlanterhavet.

Billedet er meget pænt, og jeg ser at i har et godt hus at leve i. Jeg forstår dig Anders, der er mage vanskeligheder at overkomme hjemme, blandt andet den uforholdsmæssige store gæld, men vanskeligheder er der alle vegne, og hvis du for eksempel rejser herover skulle du møde vanskeligheder som du aldrig har drømt om.

Først og fremmest er det sprogvanskeligheder som her møder indvandrerne, og disse vanskeligheder er uhyre vanskelig at overkomme for mennesker som er over 30 år.

Selvfølgelig er der forskel, men de allerfleste ældre folk kan aldrig rigtig lære at tale et fremmed sprog, med mindre de har löst, tid og penge til at studere, men det er  jo kun de færeste som kommer her til landet der har det.

Da jeg kom herover var jeg 24 år gammel og havde en stor del energi, en hel bunke af idéer, mange var forkerte, og 55 cents i lommen.

Jeg havde kun mig selv at stole på, men så havde jeg også kun mig selv at tage mig af.

Da jeg først begyndte at arbejde i Tyce Minn, (måske skal der stå tyve minn. ??) tænkte jeg, at jeg i løbet af fire til fem år kunne spare sammen 1000 dollars. - Nu har jeg været i de forenede stater i fem år, og i dag har jeg 350 dollars i banken.

Jeg har lidt mere erfaring og jeg har lært det engelske sprog. Nej, man finder ikke guld på gaden her, jeg fandt engang 25 cents, men jeg tabte den igen.

 

                      Hermed mine kærligste hilsner

                      1222 College Ave

                                                                 Din bror John.

 

 

Tilbage

 

12.01.19 

Brev fra Peder Vestergård:

Askov Højskole 19/1-1912

Kære Broder.

- Jeg har modtaget dit sidste brev, og når jeg ikke har svaret dig før, så er det fordi, jeg har ventet efter svar inde fra nummerlytningskontoret. I dag har jeg så fået brev der inde fra. Jeg vil blive indkaldt den 25/10-12, og skal ligge i Viborg. Jeg siger selvfølgelig mange tak for det smukke tilbud, som Du, Jens, Søren og Jacob har givet mig, det er jeg meget glad for, det er blot kedelig at soldatertiden kommer så megen på tværs.

Du foreslog mig at rejse her fra Askov så snart som muligt og senest til første marts. Da jeg deraf forstår, at du ikke rigtig forstår min stilling, vil jeg prøve på at sætte dig lidt ind deri inden.

Jeg har modtaget 70 kroner af staten i understøttelse.

Når jeg forlader skolen før den slutter, det vil sige før april, vil statsunderstøttelsen blive inddraget.

Rejser jeg altså herfra til 1. februar, skal jeg tilbagebetale de 70 kr. + de 8 kr. jeg resterer, ialt 78 kroner.

Disse penge har jeg ikke, og kan altså ikke rejse herfra før jeg får dem. Bliver jeg her til 1. marts, som du også foreslog mig, så vil det komme til at koste mig 45 kroner for februar + 70 ti amtet +8 kr. for denne måned, i alt 123 kroner. Bliver jer her derimod til 1. april, så skal jeg ikke tilbagebetale de 70 kr. til amtet, og kan nøjes med ca, 100 kr. til opholdet her på skolen for februar og marts måned.

Når du nu vil tænke dig om, så vil du kunne forstå, at det er umuligt for mig at rejse herfra nu, da jeg ikke har de penge der skal til for så at sige, at løse mig herfra.

Du vil endvidere kunne forstå, at det vil være det rene tåbelighed for mig at rejse herfra til 1 marts, da det vil blive 23 kr. dyrere end at blive til april.

Jeg har nu tænkt mig at tage en plads, hvor jeg kan tjene en god løn i sommer, og når jeg jeg så til næste sommer bliver færdig med min soldatertjeneste, så kan vi jo tales ved igen. Jeg er jo ikke gammel endnu, så det af den grund haster så stærkt, og jeg vil få hårdt brug for hvert hundrede kroner som jeg kan tjene, inden jeg tager på seminarium.

Endnu engang tak for jeres tilbud, og hermed de bedste hilsner fra din Broder,  Peder.

 

Tilbage

 

12.01.19

Brev fra John:

Portland Are. Jan. 19-1912.

 

Kære Broder Anders.

- Det er vanskelig at skrive et brev når man føler at der ikke er noget at skrive om. jeg har så at sige ikke gjort noget i fire måneder  -  Hvorfor?

vestkysten her er så overfyldt med arbejdsfolk, af alle mulige slags, at det næsten er at betragte som en lykke at få lov til at arbejde i det hele taget.

Tusinder af unge mennesker går omkring på gaden og tigger for føden, og sover om natten i tomme fragt-vogne, eller i stalde hvor som helst lejlighed gives.

Imidlertid sidder alle de rige folk, for der er mange af dem, alt for mange og svælger i luxus som den danske kongefamilie knap nok kunne tillade sig, af økonomiske grunde.

Jeg er endnu ikke halt bankerot, og jeg tænker noget på igen at gå i egen forretning på egen hånd, for jeg har nu opdaget at så længe man arbejder for andre kan man ikke lave meget mere end man skal bruge.

Der er en anden dansker her som forstår sig lidt på mejeri-væsen, og som har lidt penge, og så har vi talt noget om at forpagte en lille gård her tæt ved Portland, og købe nogle gode køer og sælge mælken til byen, mælken koster 5 cents pr. pund, så du ser der er gode penge i den forretning.

Jeg har fortrudt at jeg ikke rejste en tur hjem sidste efterår, for de penge som jeg har brugt siden kunne omtrent have betalt rejsen frem og tilbage.

Nu kommer jeg kanske ikke hjem så snart og jeg har allerede været borte en lang tid, så alting er naturligvis meget forandret hjemme. - Jeg ville dog gerne se vore gamle forældre før de går bort.

I 1915 åbnes Panama Kanalen, så får vi lettere og billigere forbindelse med Europa - så sejler jeg med gennem Kanalen og så skal jeg igen se gamle Danmark, og mine forældre og søskende.

Jeg huske så tydelig den grå tågede martsmorgen da jeg sejlede fra Esbjerg - og jeg så det sidste glimt af Fanø gennem tågen.

Jeg fik et brev fra Fader for tre uger siden, næste gang du skriver, skriv noget om hele familien, som du jo altid har gjort, men også noget om naboerne, Jens Havskov, Peder Balle osv..

En kærlig hilsen til dig og din kone og lille Dorthea.

                      "415    7th.  Street  Port Oregon "    John

 

 

Tilbage

13.01.02 

Brev fra Jocob.

 

Sølund pr Volk Mølle d. 2/1-1913

Kære Søskende.

- Rigtig mange tak for julegaven. Det er en hel vederkvægelse endelig en gang at se og føle, at der endnu fra Vestjylland kan gives tegn på gemytlighed og uskyldig løjer.

Den sidste års brevveksling mellem mig og mine brødre har desværre været altfor meget præget af bitterhed, og til tider ligefrem ondskab. Det har bedrøvet os meget, og min kone har ikke mindst lidt under dette. Det gør derfor godt, når vi en enkelt gang fra en enkelt side ser, der endnu lever skæmt og gemytlighed.

Forresten vil jeg straks sige, at ildtangen kom lovligt sent, idet jeg allerede har fået stor færdighed i behandling af en lille søster, og vi lægger derfor denne sidste til side, som en kær erindring om en god vilje til at hjælpe min ubehjælpsomhed.

Jeg har i mange år altid givet mine forældre en lille julegave, og jeg har altid haft megen glæge af at gøre dette, denne sidste jul har derimod ikke fulgt den gamle regel, og jeg vil fortælle jer hvorfor jeg ikke har det, ikke fordi jeg er så indbildsk at mene, at det er en begivenhed, som nogen overhovedet har lagt mærke til. Moder har vel endog ikke tænkt derpå - men fordi, at det også er en af de mange ting som har pint både Kristiane og mig.

Nå - det var altså den forrige jul, at julegaven til far og mor som sædvanlig blev afsendt, og da jeg denne gang havde en kone, så deltog hun i glæden herover, og gaven kom derfor ganske naturligt til at forme sig derefter.

Kristiane syede nemlig et forklæde til Mor, og jeg sendte Far en violin, - som imidlertid havde den uheld under rejsen at gå en del op i limningen. Tillige havde Kristiane lavet en læderbælte til Mariane, fordi vi mente, at hun også skulle have lidt at glæde sig over. - Nu skulle vi jo mene, at alt vare såre godt, men vi fik rigtignok at føle, at dette langtfra var tilfældet, thi da jag var hjemme til Mors fødselsdag, bebrejdede Jens mig i meget stærke udtryk gavernes ubetydelighed, og da ganske særligt var det violinen det var galt med, - jeg kunne nu på ingen måde være bekendt at sende sådan en usselt tingest osv osv..

Søren og Mariane lod ikke et kvæk høre fra sig, hvad der for mig var lige så tydeligt et sprog, som Jens's overfusenhed, Kristiane var jo derfor meget ked af det, at hun i hendes dumhed og ufornuft havde lavet bæltet, når det skulle optages på denne måde.

I år besluttede vi derfor ikke at sende noget, og jeg antager så, at det for fremtiden vil blive således. Vi sendte dem et julekort, således som jeg jo altid plejer at sende alle mine søskende, vi har da også fra Far, ligesom fra jer modtaget julehilsen. derimod har vi i år hverken fra Søren eller Jens modtaget noget.

Fra Søren har vi modtaget et ganske kort forretningsbrev på 4 af 5 linier. Jeg havde nemlig for lange tider siden skrevet til ham - ligesom jeg skrev til dig - om at han havde noget imod at jeg solgte et stykke eng - dette svarede han mig aldrig på, og jeg gentog derfor mit spørgsmål nu i mit julehilsen til ham, da jeg nemlig nu, da papierne på denne handel skal ordnes, skal have et svar fra alle kautionisterne.

Søren svarede mig derfor ganske kort nu for et par dage siden, at han ikke havde noget imod denne handel, men der var ikke så meget som et hilsen udtrykt i brevet, langt mindre ønsker om en glædelig jul eller godt nytår, eller lykønskninger til os med vor lille pige. - Ja, jeg ved ikke om I kan forstå med hvilke følelser vi må modtage et sådant brev, men i hvert tilfæælde giver det ingen rigtig lyst til at fortsætte brevveksling, og endnu mindre til at rejse derop til Mors fødselsdag.

Kristiane kan jo heller ikke rejse med i år, og jeg kommer altså heller ikke. Vi skriver til Mor, og det må hun altså nøjes med denne gang. -

Vi har det ellers nogenlunde godt nu, vi havde jo doktoren et par gange herud til Kristiane, men nu håber vi det fremdeles vil gå fremad, så hun snart kan blive helt rask.

Det er ganske frygteligt med vand i år hos os - ingen her omkring kan huske noget lignende fra tidligere år.

 

Modtag de kærligste hilsner med ønsker om et godt og velsignet nytår fra os alle ved Jeres

                                                                                                                                                                               Jacob Westergaard.

 

 

 

Brevkort fra Jacob og Kristiane:

 

Tilsendt:

Fru Marie Westergaard

Hofmansfeldt

pr Randbøl - over Vejle.

(Porto 2+3 øre)

 

Sølund d. 9-7-1914

Kære allesammen.

Mange tak for sidst, ja nu er vi hjemme og har godt begyndt for nu er her travlhed med roer og hø.

Det hele stod godt til ved vi kom hjem, men Jacob mener, de er kommen så megen tilbage i arbejdet, men det går jo nok, blot vi kunne få lidt regn og solskin, her er det knagende tørt.

Mange kærlige hilsner til jer alle, og tak for sidst.

                                                                                                             Jacob og Kristiane.

 

På samme brevkorts anden side:

Skriv nu til os engang og lad os høre hvodani har det, nu tænker vi alligevel på eder.

Hilsen til Mariane, hvis hun er hos eder. Moder tager ferie og rejser på lørdag.

Mange hilsner fra hende

 

Brev fra John:

228 N. 16th. St. Portland, Ore. May 26. 1927.

 

Kære allesammen.

Begrundet på at i alle skriver så sirligt med pen, vil jeg denne gang gøre brud på mine gamle dårlige vaner at skrive med blyant. Eders kærkomne breve af den 8-de maj, modtog jeg i gar den 25-de.

Jeg kom for to dage siden tilbage fra Victoria, hvor jeg tilbragte fire dage hos Jens og familie.

Vagn og Halfdan kom snart ud på en farm, hvor der er en dansk formand, henved 15 eng. mil fra byen, men da der intet syntes at være, at gøre for de gamle, så rejste vi i søndags til byen Vancouver, omkring 100 mile fra Victoria. Der ankom vi kl.6 om aftenen, og da jeg skulle rejse tilbage kl. 11 samme aften, til Portland hvor min lille lukkede forretning ventede på mig, så var der jo ikke megen tid at spilde - og vi skulle finde dansk talende mennesker, for på øen havde de tilbragt en uge før jeg kom, uden at have mødt talende mennesker, med undtagelse af én mand, som selv var nyankommen og som arbejdede på en Farm 40 mile fra Victoria.

Nu skulle vi altså se at finde et hus at bo i, hvor der var mennesker som i det mindste kunne tale svensk.

Så løb vi omkring for en tid og spurgte alle politi-mænd vi mødte, om de muligvis vidste besked om beliggenheden af huse hvor den danske tunge lød, man alle var de uvidende.

 

Automobiltrafikken var vanskeligt at klare, vi blev trætte og udasede, og havnede endeligt som ved et under, i den hjærtelige favn af en lille Skandinavisk Mission på Hastings St. - her blev de lovet nattelogi af en, af medlemmerne, og jeg måtte forlade dem for at komme tidsnok ombord.

Jeg bad at skrive, givende deres adresse, de har ikke skrevet endnu at jeg skylder dem 10 dollars, som jeg måtte låne af broder Jens for at komme tilbage til Portland.

 

Alt  dette ser jo noget forvirret ud for eder, men bliv nu ikke ængstelig for det bliver nok alt sammen godt, for nu kan de få mennesker i tale, og dette alene er jo af stor betydning.

I spørger om min mening.

Jeg kan bare svare at det selvfølgelig er en vanskelig sag og kræver meget mod det at rejse til en fremmed land uden erfaring og uden penge.

 

De har endnu tilbage lidt mere 100 dollars, og da de to drenge er på en farm så er de jo endda ikke så dårligt stillet for en tid, bare de får lidt arbejde, hvilket jeg jo nok tror de hurtig skal få.

 

                      Kærlig hilsen

                      John.

 

 

Brev fra Peder Vestergaard:

Dato ukendt, men at skønne fra papir og skrivestil, er det skrevet under opholdet på Askov Højskole 1912.

 

Kære broder.

- Der har været en vældig røre her på skolen i den sidste uges tid, her har nemlig været folketingsvalg.

 

Valget forgik i søndags, og jeg blev valgt modsat Venstre med 69 stemmer.

En af J.C.Christensens mænd fik 65 stemmer.

En Radikal fik 45 stemmer.

Og en National Fremskridtsmand fik 40 stemmer.

Kampen var hård, og der blev drevet vældig agitation.

Et mægtigt stort og for resten ret godt billede der forestiller en Fæstning, hvorover der var skrevet, "Jeg vil værge mit land". "Stem på den moderate Kandidat" var opslået i høresalen sammen med en mængde andre.

Programmer og opråb flød alle vegne.

Det har været nogle ret strenge dage for mig, og jeg var dødtræt da det endelig var overstået.

 

Hermed de bedste hilsner til dig og Marie og lille Dorthea.

                                            Fra din broder Peder.

 

 

Tilbage

28.12.30

Brev fra Peder Vestergaard:

 

Bording 30/12-1928.

Kære Far.

- Mange tak for pengene du sendte os til jul, de var rigtignok en kærkommen julegave. Jeg håber du har det godt og har haft en glad jul. Her har vi det rigtig godt allesammen. Rigmor rejste i går til Kragelund til sin bedstefar der, og bliver der til hun efter nytår skal begynde på skolen igen.

 

Vi har ikke hørt fra Johannes (John) siden han var her sidst, og regner derfor med at han er på Venø endnu.

Ja det var jo en glædelig overraskelse at få ham at se efter så mange års forløb.

Kan Jens nu bare have den samme fremgang derover som Johannes har haft.

Nu vil du nok hilse alle på Nørreriis fra os her, og så sender vi alle her vore bedste ønsker om en rigtig godt nytår for dig.

 

                                                                 Din Søn Peder.

 

 

 

Tilbage

28.04.23 

Brev fra Jens Vestergaard:

Jordan River, Bridge Camp, April 23-1928.

 

Kære Far - Anders og Marie.

- 3 April begyndte jeg at arbejde her på denne camp.

Vi fik altså ikke kogepladsen, men jeg blev puttet ind som medhjælper i køkkenet, og denne gang et halvt løfte om at få den næste kogeplads.

Jeg får 3½ dollars i dagløn, og jeg tænker, jeg vel når op til at have fri penge 70 dollars månedlig. Dette er jo en frygtelig masse penge, men hvid vi havde fået kogepladsen, ville vi jo begge have tjent mellem 200 og 300 dollars månedlig - nå, men foreløbig slår det jo til. Vi er af naturen ikke begærlige, og jeg håber ikke vi bliver det.

Men hvis man kan gøre blot en nogenlunde godt arbejde i denne verdensdel er man økonomisk bjerget.

Her arbejder i tiden 31 mand, og denne camp vil få 50 mand. Mit arbejde er let, men jeg 3-4 timer mere arbejde end de udendørs arbejdere. Trods dette at jeg er langt tilbage med sproget, er de alle her meget rare og flinke mod mig, og til tider morer man sig selvfølgelig kosteligt over mit plumrede sprog.

Det er som jeg vist før har fortalt, en ny vej der anlægges, og det er Mr. Helgesen der leder arbejdet. I ved, denne mand jeg før har arbejdet for, og som nu Vagn arbejder for.

Arbejdet menes ville tage 3-4 år med 7 arbejdsmåneder årligt.

I vil forstå, at en kogeplads på sådan en plads vil give monny. Det er en vidunderlig skøn plads denne. Den er lige ved kysten, hvor Jordan River floden løber ud i havet.

Og 70 mil over havet ser vi tydelig Wasington i Amerika, med sine mægtige snedækte bjærge.

Jeg skal betro jer, at Canada ikke ligger ikke i Amerika, dette vil man ikke høre om her.

Her er mange vilde dyr, Bjørn og Panter og mange andre værdifulde pelsdyr, for ikke at tale om mængde af rådyr. Halfdan skød i vinter 2, jeg tilberedte skindene, og nu har Ingeborg syet sig den mægtigeste og dejligste krave af dem - I kan tænke jer.

Jeg  skal lige nævne, at han også skød en sølvræv som var løbet fra en rævefarm, skindet  af denne har jeg hørt kostede 350 dollars, men man var fedtet, og Halfdan fik ikke noget. Han har skudt mange fasaner og ænder.

Der er så meget skønt i naturen her, så jeres fantasi ikke nær slår til.

De unge mænd her er som regel høje og smukke og meget smidige. Kvinderne synes jeg ikke er så kønne som i Danmark.

Her i denne egn er der selvfølgelig mange fiskere, og disse er egentlig gennemsnitlig de smukkeste, sammenlign. m.v.f.. Halfdan får nu $ 50 om måneden. Vagn 40, han kunne lige så let få 50 på den anden plads, men han må nok betale lidt for min plads, sådan er det her overalt. Og han er med iunges lag og man danser og morer sig der, som i Danmark, han lærer meget hurtigt sproget

Halfdan skal have længere tid, og jeg skal have den længste tid. Jeg er bleven 20 år for gammel.

 

Onkel Sam har været her i nogle dage. Han rejste vist til Californien, og måske derfra til Danmark, men jeg tænker ikke han bliver langt tid der - om han når så langt.

 

Ingeborg lever i Victoria i denne tid, hun har fået alle sine tænder og tandstumper trukket ud, og vi vil ikke have hende ud på farmen mere, men vil have en sted hvor vi kan samles engang imellem. Hun får nok noget arbejde i Victoria, om ikke før, så når bærhøsten begynder, det er over 14 dage siden jordbærerne stod i blomst. Hvorledes vi ellers vil ordne os, kan jeg ikke sige det mindste om, tilfældet må råde. Men vi synes jo vi gerne vil have farm, måske til næste forår.

Nå, til næste forår skal vi helst have den sidste ende af halen trukket i land, så er det dog først vi får ro, men hvilken arbejdsstyrke vil vi så blive?

Jeg tænker - Agnethe og Poul er rejsefærdige også.

 

Nu de kærligste hilsner til jer og alle på Venø.

Adressen er fremdeles i lang tid:

517 Gavernment St. Victoria B.C. - Canada.

                                                                                                             Jens

 

 

Tilbage

29.03.03 

Brev fra John:

228 St. 16 th. St. Portland, Ore. March 3-1929

 

Kære Anders og Marie.

- Som i ser, er jeg igen på det gamle sted.

- Forretningen var lukket da jeg kom tilbage, og havde været lukket i et måneds tid. Sagerne var ikke i den bedste orden og nu endelig efter 3 ugers arbejde og bekostning kan jeg begynde igen.

 

Hvordag har i det på Nørreriis? - Er i ved godt mod og helbred, som er det vigtigste af alt. Jeg håber at i fik lyngen bjærget før den hårde vinter begyndte, ellers må i vist have lidt meget i denne vinter.

Det forekommer mig mere nu, end nogensinde før, at der er lidelser og fortræd alle vegne, og at vor stakkels familie har fået sin store part tildelt

Kjævleri, misundelse og had, synes at have fyldt en stor del af tiden siden jeg rejste i 1906.

 

Peter blev meget fortørnet over mig, bare fordi jeg sagde, at han havde en underlig måde at gøre sig selv behagelig på. Jacob's og jeg, havde vore misforståelser. Og I på Venø syntes vist ikke for godt om  mig, og nu endelig Jens's som er gået på egen hånd igen og gjort dumme stræger - og prøver på at skjule dem ved at gøre endnu dummere ting, - nemlig ved at lyve. Gud bevare os vel! - jeg havde glædet mig til at komme dem til hjælp på en fornuftig måde, men komme til dem for femte gang, kun for at blive vist ud af huset som de har købt for mine penge. - ja sådan er verden vel, jeg kendte dem bare ikke før jeg havde rejst omkring dem.

Well, jag håber i har det godt, og i må nu heller ikke tro, at jeg går og græder, for det gør ingen godt.

 

- Valborg er nu en prægtig pige, hun hjalp mig meget tilrette da jeg var i den store by. Jeg kunne nu let have blevet indviklet i "noget" i  Æspergærde, men Valborg gav mig gode råd.

 

Hils alle på Venø som kunne lide mig - jeg tænker de er få - men hils dem alligevel, og sig dem, at jeg så inderlig godt kunne lide dem, og agte igen at besøge den dejlige sommer-Ø.

Skriv snart og fortæl mig alle nyheder.

                                             

                                                                 Kærlig hilsen til jer alle

                                                                                                             John.

 

Pengebrevet blev returneret til senderen, og jeg har fået pengene.!

 

 

 

Tilbage

29.03.08 

Brev fa Jens:

 

218-4 Ave E. Calgary Alberta.  8. Marts 1929.

 

Kære Anders, Marie og Far.  

- Jeg håber Far har fået det brev jeg skrev til ham for nogle dage siden, og hvori jeg bad ham låne os billet til Nanna.

Marie fra Lolland vil jo betale hvad der mangler i Herdis's billet. Herdis har jo samlet sig en 300 kr.

Jeg bad Far skrive til Marie straks, hvis han ville låne os pengene. Jeg gentager dette her, hvis ikke han har fået brevet.

Jeg skrev også noget om Onkel Sam og (på originalen et par ulæselige ord) at jeg ville redegøre dette nærmere.

Jeg skrev ikke noget om dette mens hen var hjemme i Danmark, da han er meget vanskelig at omgås, og han går og fritter og spørger til hvd den og den går og siger, og skriver om ham.

Han har hele tiden været os til besvær og fortræd. Han har hele tiden skrevet til de mænd vi har arbejdet for, og de er alle sammen bleven gal på denne onkel Sam, han har været vigtig og anmasende som amerikaner, og dette tåler man ikke her i Canada.

Han satte en kundegørelse i et blad i Victoria, om at farm ønskes til købs, og det strømmede ind med tilbud og ejendomshandlerne kom i skarer, men naturligvis skulle vi ingen farm have alligevel, det var bare bluf og vigtighed. og han skældte os ud for dumme idiotiske bønder, uciviliserede og umoderne i klæderne. Vi har ikke købt pænt tøj endnu!

Så i juli måned, kom han igen til Victoria, jeg arbejdede i denne tid på vejen, så jeg var ikke hjemme, og gav Ingeborg amerikanske bond's for $2000, som vi måtte bruge når vi fandt noget vi syntes om.

Efter 14 dages forløb, kom han tilbage og sagde til Ingeborg, at vi jo ingen brug havde for pengene, så han ville have dem igen!

Ingeborg var jo godmodig nok til at hente papierne i banken til ham. Han havde undervist hende i hvordan hun skulle sælge dem.

Efter en lille tids forløb kom han igen til os i Victoria, gav Halfdan og Vagn hvert et par arbejdssko, og da han klagede sig over at denne rejse havde kostet ham meget, gav jeg ham et maleri: "Mågen" måske i husker dette. Jeg syntes ikke vi ville fornærme ham - og betalte rejsen for ham. Vi trængte jo heldigvis ikke til hans sko.

Senere sender han en kasse med gamle klude, gamle lommetørklæder og imellem en gammel plyskåbe, som Ragnhild nu bruger. Den første jul sendte han os $20 i julegave.

Dette er alt hvad han har kostet på os, men vi har heller aldrig nogen sinde forlangt noget af ham.

 

Nu er det så vi køber huset her efter høst, og benytter de $ 500 i udbetaling.

Da han så kommer her i februar, bliver han ganske rasende over at vi har benyttet de $500 og siger, at vi har stjålet dem fra ham. Ingeborg havde givet ham kvittering for pengene, og at vi var løgnere og bedragere - og han gik rundt til vore pensionerer og fortalte dem denne historie, ligesom han gik rundt i de danske hjem han kunne finde, og fortalte den samme historie. Desuden var han ved 3 sagførere, og meningen var, at vi skulle være sat i fængsel.

Nå, men heldigvis har man omtrent forstået, at manden var sindsyg eller fuld. Hver nat kunne vi høre ham snakke med sig selv i flere timer, jeg tænker han er morfinist.

Naturligvis fortalte han os straks han kom, at han havde betalt fuldt ud for sit ophold i Danmark - hvor han havde været. Han havde således betalt 2 sække kul for Peder, foruden  mange andre gode ting han havde givet dem, og børnene på Venø.

 

Lad os betragte ham som for værende sindsyg, jeg kunne fortælle meget mere, men lad dette være nok.

(-Her omtalte Onkel Sam, er John, som jo er broder til Jens)

 

Mon Valborg rejser over til ham?

Vi har haft brev fra Ebba i dag, hun skriver, at Jacob og Kristiane har sagt til hende:  Bare dine forældre kan holde sig fri af dette menneske! -Dette kunne vi have gjordt, men troede ike han var så langt nede. Nu skriver han til os og skælder os heder og ære fra, vi har ikke svaret ham. Jeg må lige sige, at efter 3 dages forløb, måtte vi drive ham ud.

 

Jeg må lige fortælle, at Marie har skrevet til os, at Herdis og Nanna kan få godt rejseselskab sammen med en karl der har tjent Jens i mange år. Det var jo skønt, om det kunne lykkes at få dem over i dette forår. Så har vi jo de to ældste tilbage. Ebba har været hos Agnethe i 3 måneder, og ventet på Agnethe's barn, men endnu var det ikke blevet til noget, da hun skriver 22/2. det er jo gået som vi tænkte, Poul vil jo løbe fra Agnethe, og fra sine forpligtelser, og bare Agnethe ville lade ham løbe. Jeg kendte ham grundig og gjorde hvad jeg dengang kunne, for at forhindre giftemålet.

 

                                                                                                                                   Kærlig hilsen til jer alle

                                                                                                                                                                                                                                                                                                             Jens

 

Brev fra John:

 

228 sst. 16 th. Portland Ore. April 7-1929.

 

Til min elskværdige bror, og svigerinde Jens og Ingeborg, med tak for sidst.

En lille bondehistorie fra det virkelige liv.

__________________________

 

En selvklog bonde med tilsvarende kone tog mere fornøjelse i at tale om kunst og ånd og sove fint, end i at malke køer og drive sin gård på en fordelagtig måde. De syntes ikke rigtig at kunne forliges med tanken og idéen at:  "Man kan ikke leve af ånd og idéaler alene".

De solgte så gården og rejste til Canada med den store hensigt for øje, der at undervise de uvidende, dumme og ukultiverede indfødte i praktisk og moderne landbrug.

Det første års tid i Canada forsøgte de flere forskellige pladser, men syntes som om de canadiske farmere var alt for langt tilbage i udvikling til tilbørligt at kunne tage ved lære, forstå og påskønne den moderne ånd.

Skuffet rejste så de to bondefolk ind til en stor by, for muligt der at finde mere dannede, forstående og påskønnende mennesker.

De blev da også der meget hurtigt opdaget af en fin, veltalende bondefanger, som viste sig mere imødekommende og mere end villig til at indse at Canada mindst var 50 år bagefter.

Ja så henrykte blev de to, over endelig at være i passende selskab, at de tog bondefangerens vise og erfarne råd - købte et hus med samme lethed, som andre dødelige køber, køber et par sko. De tog ikke engang tid til at kundegøre sig om størelsen i kvadratfod af lortet osv., for kunne man ikke se stakittet som var skel, var det så ikke nok at vide, at arealet indenfor stakittet tilhørte huset, og var de ikke hjemme på den gamle hedegård i vane med at anse nogle få tønderland mere eller mindre som en ting af ubetydelig consequence.

 

Men en udbetalig på ejendommen måtte der jo gøres, og da de ikke selv havde meget, stak de deres to vise hoveder sammen i ophøjet rådslagning, - der var en udvej, om ikke lovligt. De $ 500, i gode obligationer, som en velmende bror, før han rejste til udlandet, udi konens varetægt havde betroet, så han ved tilbagekomsten kunne have lidt penge for sig selv, og andres hjælp, -disse obligationer skulle nu holde for, for og sælges for enhver pris - og så gik de selvkloge bondefolk uden videre, og uden deres broders tilladelse hen og solgte værdierne og satte pengene i den gamle trækasse, som bondefangeren for dem havde udpeget som en god og sund investement. Og den elskværdige bondefanger blev for sin store ulejlighed betænkt med $ 200. -"Men det værste, enden, er ikke endnu".

 

"Et stå er så let at gribe, men bjælken, som ikke er så let at gribe, er nødvendig".

 

 

 

Brev fra, Peder Jensen Westergaard, som bor på "Nørreriis" på Venø, til sin søn Peder:

 

Venø den 6. maj 1929.

 

Kære Peder.

- Tak for lykønsning til min årsdag d. 19 april, og tak for Ryslingebogen som jeg nu har gennemlæst med interesse og udbytte. Jeg synes det er beklaget med denne skole som er gået så langt ned i antal af elever, thi der er vel næppe nogen anden højskole der har så gode lærerkræfter i det lange løb som denne, men hvad er grunden dertil?

 

jeg er som sædvanlig rask og rørig, og kan nu efter denne lange strenge vinter atter begynde at virke lidt på værkstedet, på denne måde løber tiden hurtig for mig - så jeg næsten glemmer jeg er bleven en gammel mand.

 

Jeg har nys fået brev fra Johannes, han er nu kommen i sin gamle forretning igen og agter vel sagtens at fortsætte i det samme spor, - hans besøg herhjemme blev vel nærmest en skuffelse både for ham selv, og os alle, - materialismen har, foreløbig, taget ham til fange, så alt åndsliv var bleven fremmed for ham, her i Danmark; men hans tid kommer nok, thi han er dog et sandhedssøgende menneske. - I økonmiske henseende har han været en god støtte for mig idet han årligt har sendt mig 100 kr. som bidrag til mit ophold her.

 

Ellen har haft godt udbytte af sit skoleophold i vinter, hun skal i sommer tjene hos vor slægtning i Herning, så i kan nok vente hendes besøg med det første.

Har i tænkt på at besøge os i sommer? - Jeg ville dog gerne sammen med eder endnu engang, men kommer i ikke her, så må jeg se, på en eller anden måde at få følgeskab og komme til eder, thi jeg har god tid, men er næsten hjælpeløs som ene rejsende, vi kan jo senere brevveksle herom.

 

Min årsdag endte med en lille festgilde ved en chokolade og kaffebord med allehånde bagværk, tilstede var:  Præsten og Hustru, Lærinden, enkefru Line, frk. Dagmar, og Jens Mattrup og Hustru fra "Nørskov", så tiden gik godt med sang og samtale. Der er noget velgørende i en mildt forårsluftning efter en streng vinter. Naturen begynder nu at udfolde sin virksomhed påny, og overalt er der vakt åndelig gære blandt folk som hidtil har ligget i dvale. Der er noget nyt i gære både i politisk og åndeligt henseende her i vort lille land, - hvor vi jævnligt kan læse om i f.eks. Højskolebadet og Dansk Ungdom. - Karl Nielsen giver jæventlig sit bidrag dertil, og som jeg læser med sympati.

Jeg glæder mig til at gå sommer i møde, da er her jo smukt og trygt at være for en gammel og skrøbelig mand der ikke behøver at være bange for at blive overkørt af en bil, når han færdes ude omkring.

Vi har nu 5 grisesøer liggende med 46 pattegrise foruden to ældre hold på 20 stykker, der nu efterhånden er tjenlig til salg; dette ser jo lovende ud.

 

Kærlig hilsen til Dig og din Hustru.

Eders heng. Far, Peder J. Westergaard.

 

 

Brev fra:  Peder Jensen Westergaard

Til:  Barnebarnet Agnethe.

 

Venø den 3. oktober 1929.

 

Kære Agnethe.

- Jeg er nu bleven Oldefar og kan nu besku et fjernere afkom i din lille datter Du sendte mig, og som jeg ønsker eder tillykke med.

- Hermed sender jeg din fars adresse som du spørger efter, og med hensyn til eders ejendele som her er gemt og som Du skriver om, det antager jeg at det med fornøjelse vil blive afhændet så snart der bliver en bestemmelse derom, men så må vi vel først have nærmere ordre fra Dine Forældre? - Jeg har for nogle dage siden haft brev fra dem, - de er alle raske - i travlt virksomhed og tjener godt! - De spørger efter din adresse, men nu må du selv lade dem det vide.

 

- Tillykke med eders ny foretagende! - Gud giver eder en lykkelig fremtid!

 

                                            Kærlig hilsen til dig, og din mand!

                                                                                                             Peder Jensen Westergaard.

 

 

 

 

Brev fra, Peder Jensen Westergaard, som bor på "Nørreriis" på Venø, til sin søn Peder:

 

Venø den 8. Januar 1930.

 

Kære Peter og Hustru.

- Hermed sender jeg eder to små bøger som jeg har læst med udbytte, og som I måske også kunne have lidt udbytte af at læse, - isåfald, kan de jo tjene som noget vederlag for Ryslingebogen som i sender mig hvert år.

 

Jeg har nu flere årgange af Liselundbogen, som er gennemlæste, og som jeg vel ikke får mere brug for, så hvis i vil have dem, da vil jeg gerne sende eder et par årgange, hvis i ønsker  det.

 

Jeg er ellers som sædvanlig rask og rørig - men meget kuldskær - så jeg i vinter stadig holder mig meget til den varme kakkelovn, hvor jeg så i ro og mag kan sidde og læse gammelt og nyt.

 

Jeg fik juleaften  et brevkort fra Jens og Ingeborg, de var alle raske og havde det godt. - Ebba, og hendes mand rejste derover nu til julen, siden har vi ikke hørt fra dem. - Agnethe, som nu er den eneste af børneflokken som er tilbage, i Danmark, boer sammen med sin mand, hos hendes svigerfar som er ølbrygger i Frederikshavn, og der udfylder de så en plads som deltagere og har det her godt. - Dorthea har vintertjeneste i et Børnehjem på Sjælland, som stuepige, - hun får 50 kroner om måneden, og befinder sig meget godt der. - Ellen er fremdeles i Herning, hvor hun får undervisning i syning, madlavning og klaverspil.

 

Med hensyn til gårdens besætning, da er der særlig en udvidelse af svinehold som lægges flid på.

Således har vi nu 6 grisesøer, tilligemed en orne, som lægger sin yngel til forskellige tider, så den nye svinestald - som kan rumme ca. 60 stk. store og små, for det meste er fyldt op. De fleste bliver fodret til Andelsslagteriet, men også en del mindre sælges herhjemme, jeg antager, at det må være en lønnende bedrift eftersom priserne stadig holder sig så gode.

Her holdes 10 malkekøer - 4 heste. Folkeholdet er to karle og en pige.

 

Karen Hauskov er død efter nogle få dages sygeleje hos sin søn Jens Hauskov, hun skal begraves i morgen. - Anders og Marie tager med til begravelsen, men jeg tør ikke følges med dem, da jeg i tiden går og drages med en forkølelse, der bevirker kuldegysning i kroppen, så jeg er bedst tjent med at holde mig inden døre.

 

                                                                 Kærlig hilsen fra os alle! - Eders heng. Far

                                                                                                                                                         Peder J. Westergaard

 

 

Brev fra, Peder Jensen Westergaard, som bor på "Nørreriis" på Venø, til sin søn Peter:

 

Dette brev formodes at være den sidste af de bevarede breve,  fra brevsamlingen, skrevet af: 

Peder Jensen Westergaard.                    

 

 

Venø den 4. September  1930.

Kære Peter.

- Jeg lovede at lade dig vide når jeg kommer hjem, om hvilken lørdag sidste i august.

- Anders og Marie havde nogle dage i forvejen fået bud fra overlægen om at måtte afhente mig den næste lørdag, da kom da tilstede om formiddagen på samme tid som jeg skulle have den sidste behandling af oversygeplejersken.

- Her var marie tilstede for at iagttage behandlingen fra først til sidst, tilligemed for at få forskellig anvisning på hvad hun havde at gøre for mig når jeg var kommen hjem. - Jeg var glad ved at hun selv var tilstede for at overvære dette, jeg er heller ikke bleven skuffet - thi hun udfører hver dag denne behandling med samme nøjagtighed som en uddannet sygeplejerske kan gøre det.

 

- Således er jeg nu atter bleven en fri mand, der efter to måneders fangenskab på sygehuset nu kan færdes frit omkring i de gamle vante omgivelser - og i et hjem hvor den daglige gerning blandt folkene udøves med lyst og godt humør, så dette altid er tiltalende for mig.

 

- Her har været en god avl - de ny bygninger - som tager sig godt ud - er overalt fyldt. - Roeavlen tegner fortrinligt.

 

- Nu venter jeg - efter hvad du sagde, at du med familie besøger os engang når eders lejlighed bedst falder. I har jo flerer gange fået indbydelse til at besøge, så i er altid velkommen i det gæstfrie hjem! - Men lad os helst vide i forvejen når i kan forventes..

 

                      Kærligst hilsen til eder alle! - Din heng. far

                                                                                                             Peder J. Westergaard.

 

 

Brev fra John

Dato: ingen

 

Kære Anders og Marie.

 

I må godt læse historien for eders venner på Øen.

Jacob's skulle også læse dette. For Jens's simpelthen duer ikke, og jeg bryder mig ikke om nu hvem der ved det, dog ville jeg nødig se dem i teglhuset.

 

(Ovenstående er efter origialbrev meget vanskelig at læse, men formuleringen er nogenlunde som skrevet.)

 

Jens's har endnu ikke værdiget mig et ord, i svar på 4 breve, som jeg har sendt til dem.

De synes fuldstændigt at have tabt alt sund fornuft, om de nogensinde har haft et sådant.

De er efter min mening aldeles ude af stand til et vejlede deres unge børn på en fornuftig måde . De kender jo ikke forskel på godt og ondt, og Ingeborg er doven som en gammel so. Hold alle pengene som de vil sende til børnenes rejse for at frelse en falsk ære - hold sådanne penge og sæt dem til side med en bemærkning, for de er mine penge, som Ingeborg den uforskammede kvinde, har fra mig stjålet.

 

Jeg antager at den gamle kasse er værd ca. $ 4000.

Gud fader fri og bevar os vel. Jeg behøver ikke at skrive mere, for I forstår jo det hele.

 

                                                                                                                                                                               Kærlig hilsen til jer alle

                                                                                                                                                                                                                                                John

 

 

 

Tilbage

30.06.17 

Brev fra Jens og Ingeborg

til deres datter og svigersøn:  Agnethe og Poul.

 

Juli 17 - 1930

 

Kære Agnethe og Poul

- Tak for brevet af Juni 10. Vi ser at i er raske og har nok at bestille, og dette er det bedste af alt.

- Desværre kan vi ikke se Tove hendes ansigt, da hun vender det nedad, men naturligvis tvivler vi ikke at hun er en lille vidunder.

- Har du fået nogle møbler fra "Nørreriis? - Har I været der?

- Her i Canada er det dårlige tider nu. Her er for mange arbejdere, hvoraf mange er arbejdsløse.

- Vi har haft huset fyldt op indtil for 14 dage siden, men nu har vi kun 9 mand. - Vi har 30 senge, så i vil forstå at vi har for lidt arbejde nu, men ellers har det jo gået godt siden vi begyndte i november i 1928.

 

- Kåre arbejder her i byen, de andre to drenge er sydpå.

- Vagn inde i bjergene hvor han er cowboy.

- Halfdan rejste for få dage siden, så vi har ikke hørt fra ham endnu.

- Ebba og Per er på en farm 20 mil herfra - han er godt tilfreds med hende - ikke med ham, vi tror han er til nothing, og håber at få ham sendt til København igen. Det var også imod vor ønske at han kom herover. Han er et lille ubetydeligt menneske, så vi var ganske lamslået da vi så parret.

Well, for os er alt jo gået godt hidindtil, og vi håber på bedre tider for Canada, som er et herligt land.

- Ragnhild går jo ud på arbejde hver dag, hun vasker for os mandag, og tjener sin husleje på denne måde.

- Nanna hjælper os her i huset.

- Herdis har fået fast plads her i byen nu.

Nu har jeg vist fået fortalt om os alle. Ja det var jo kedeligt vi glemte dette sølvbryllup. Hils Bjerres ved lejlighed.

Vi ønsker så for jer, at i må tjene så meget i denne varme tid, at i kan leve nogenlunde sorgfri i den kolde tid.

                      Kærlig hilsen

                                                Far.

 

Kære Agnethe og Poul. - Nej, vi har ikke glemt noget sølvbryllup, for vi vidste det simpelthen ikke, det var først langt hen i Maj måned at Herdis kom til at sige, at Svend og Johanne havde haft sølvbryllup den 5-te Maj, tror jeg det var. Men vi er simpelthen så overbegjort med mennesker så vi ikke kan have ret meget i hovedet. Nu ser det ud til at vi kan få en lille ferie, så det kan være vi kan betænke én, og anden med en skrivelse.

Ja mange tak for billedet, men vi kan jo ikke rigtig se den lille tykke basse. Du må give hende en rigtig matroskys fra mig. Far har jo skrevet om det alt sammen.

 

Nu får i de kærligste hilsner fra

                                            Mor, Bedstemor og Svigermor.

 

 

Tilbage

30.10.09 

Brev fra John, til sin Far:

Portland, Oregon, Ock. 9-1930.

 

Kære Far.

- Dit brev fra sygehuset modtog jeg i rette tid, og for et par dage siden havde jeg brev fra Dorthea indeholdende den glædelige meddelelse, at Du igen er hjemme, og befinder dig vel under omstændighederne.

Det bliver jo lidt vanskelig for dig nu, med en unaturlig afledning at tage vare på dig selv, men så er det godt at du er hjemme og kan få tilsyn af dine egne børn. Jeg håber at dine sygekasse-papirer var i orden, således at regningerne var betalt af kassen, for på anden måde vil din lille sammensparede kapital vist ikke vare længe.

 

- Jeg har det godt i alt min ensomhed, min eneste adspredelse er denne, søndag aften at gå i biografen, og at læse.

Jeg håber så snart at høre godt nyt fra dig, du kan jo skrive lidt hver dag for en 3-4 dage, og således ammensætte et brev indeholdende de ting og emner som lægger dig mest på hjerte.

 

Du må jo forstå, at jeg altid har været meget interesseret i jer alle derhjemme, på anden måde kunne det jo aldrig have faldet mig ind at gøre den lange kostbare rejse i 1928. Fik du noget at vide om Peders stilling da han besøgte dig?

 

Det glæder mig at Anders og Marie, omend helbredet er skrøbeligt, dog stadig hænger i og gør fremskridt.

Asta er jo endnu på sygehuset, hun skriver ofte og længes meget efter at blive rask igen. Jacob og Kristiane er jo også meget svage, og skranter.

Jag håber så at i alle må have det godt, som det er muligt, og at de vanskelige tider snart må være forbi.

Høsten var jo god, og den nye Lade blev fuld.

 

Hermed de bedste hilsner til, og ønske til dig, og jer alle.

Du skal nok som sædvanlig høre fra mig ved juletid.

                                                                                                                                  

1109 Division Str.                                                                                John.

 

 

 

 

Tilbage

     30.11.04 

To breve fra Jacob.

 

"Eriksminde" den 4-11-1930.

 

Kære allesammen.

- Modtaget meddelelsen om Fars død.

Jeg håber i kommer til begravelsen. Men jeg tager ikke til Venø. Kristiane kan ikke komme på grund af sygdom.

Jeg tager formentlig til begravelsen.

Tusind tak for alt godt, også for alt I Du og Marie og Eders børn har været for bedstefar.

                                            Kærligst hilsen fra os alle

                                                  ved eders Jacob

 

                                                                                                             I Hast!

 

 

"Eriksminde" den 26-11-1930. (1930 - må være 1931)

 

Kære allesammen på "Nørreriis".

- Vi har jo i den sidste tid modtaget nogle ikke opmuntrende meddelelser fra eder. Vi håber at Anders får lov at beholde fingeren, og så en anden gang ikke prøve på at hugge i hånden, når det dog er roerne der skal undgælde.

Vi håber og ønsker at Bedstefar må blive fritaget for alt for megen smerte og sygdom. Ja den sygdom er svært at komme igennem.

 

Her på "Eriksminde" drages vi fremdeles med sygdom. Asta mener vi dog er i god bedring. - Det kniber os så vældig med hensyn til det "okonomiske", jeg har ingen god tro til fremtiden med hensyn til landbrugets rentabilitet, og vi er jo ikke unge mere, og Asta bliver ikke "landmand" i en overskuelig fremtid, så under disse forholde er det ikke usandsynligt at vi sælger "Eriksminde" en gang med det allerførste, hvis vi da kan komme afsted med det.

Vi vil gerne høre fra eder om hvorledes det går med Anders og Bedstefar.

Jens Havskov besøgte os forleden, en lille rask visit, han er noget mere "lysséer" med hensyn til fremtiden end jeg er det for øjeblikket.

 

De kærligste hilsner til eder alle, fra os alle her.

Ved Eders Jacob Westergård.

 

 

 

 

Tilbage

30.12.02 

Brev fra Jens.

Til sin Far

 

Dec. 2-1930. 218-4 Ave E. Calgary, Canada.

 

Kære Far.

- Vi ønsker dig glædelig jul, vi håber du har det tåleligt med din sygdom.

- Vi er alle  raske og får vort daglige brød. Men tiden er dårlig her, som andre steder, men jævnlig har vi ingen grund til at klage. Vi har det jo godt økonomisk, og det er jo kun tåbeligt at klage over fremtiden, som vi ikke kender.

- Jeg vil fortælle dig lidt om de kirkelige forhold i Calgary. Her er en såkaldt Forenet Kirke, (dansk) hørende under samme kirkelige retning i Amerika.

- Denne kirkelige linie er det samme som i Danmark, kaldes indre mission. Så er der enkelte menigheder af den danske kirke i Amerika - som nærmest ligner den grundtvigske kirke i Danmark.

- Her i Calgary er der en menighed af den forenede danske kirke, men nu har den danske kirke begyndt at arbejde her, og det er meningen, at der vil blive dannet en menighed af denne kirke, der vil vi jo nærmest føle os hjemme. Vi benytter ikke den danske kirke nu, men går i engelsk-talende kirke.

- Her er en dansk baptist menighed i byen. Her er også en dansk højskole, hvorved præsten er forstander - altså indremissionsk.

 

Drengene er for over en måned siden gået ud i, og ved bjergene med deres bøsser, der overlever de så vinteren i blokhus, måske de får noget arbejde ved tilhugning af tømmer, men deres næringsvej er jagt. Det er hjorte og elsdyr, de sidste kan veje op til 2000 pund, de skyder til føde, disse må ikke sælges. Det er altså kun pelsdyr som kan laves i penge.

Når de går ud på en sådan tur tager de mel, sukker,salt, the og kaffe med. Brændsel er der altid nok af, og her leves der så frit og utvungen vinteren igennem.

Herdis har fast plads her i byen.

Ragnhild har sine faste oladser, og får timebetaling.

Nanna har kun arbejdet ude én måned.

Ebba er her hjemme i vinter.

 

                                            Kærlig hilsen fra os alle

                                                                                                             Jens

 

 

Side 29, på engelsk indsættes her.

 

----------------------------------

 

Brev fra Jens:

 

 218-4 Ave E. Calgary Alberta, Canada. Marts 3. 1931.

 

Kære Anders og Marie.

 

Vi har i dag modtaget brev fra jer af 15/2, af disse fremgår ikke at i har modtaget et brev herfra , som blev afsendt i januar, eller først i februar.

Jeg skrev om alle forhold i dette brev, så jeg håber i har modtaget det.

Kåre har i dag fået et stor rulle cigaretpapir tilbage, som han sendte til Danmark før jul. Rullen har været på Venø, Ringkøbing og Kokkedal. Nu prøver han at sende den igen.

Alt er omtrent her som sidst jeg skrev. Vi har haft brev fra Vagn i dag, han har det godt til $15 - mange går for kun føden.

Halfdan og hans kammerat, som har været i bjergene i snart 6 måneder og lige har tjent til føden og $ 35.

På grund af snemagel har der ingen jagt været af pelsdyr, og så kommer de vist herned i denne uge.

Det menes, at der her i Calgary er mindst 4000 danske mennesker, og nu er der dannet en tredie menighed her, nemlig en såkaldt grundtvigsk, foruden de to andre som er baptist og indremission.

 

Det er jo også ret skit i Danmark, og vi er glade ved, at vi er - hvor vi er. Jacob skrev ret hånligt før vi rejste fra Danmark, om jeg mente at kunne bringe mere ud af min kapital i Canada, for jeg måtte jo være i besiddels af en større sum, - men han må ønske, han var gået med herover.

 

Direktøren er nok kommen oven på igen. Nå, så skal Mads til at brandskatte jer, - efter Kong Davids død.

Vi ønske så at Marie, og i alle er raske igen. I har prøvet på at sælge flæsk i Canada, men det går ikke ser jeg i dag, i "in the paper", salget er stoppet.

Bare i kan få god søgning til jer sommerpension, da dét er det bedste af alt. Blot med 10 betalende mennesker vil vi klare os, med 7 % og afdrag $ 700.

 

Vi har haft brev fra Garm, men han skriver ikke noget om sig selv, eller forresten om nogen ting, man forstår ikke hvad mennesket går derovre for, vel snart på tiende år.

Hvordan mon Peders har det? - Hils Sønderskovs fra os, og Line's. Line er trods alt et godt eksempel for Danmarks rige.

 

Som sagt, jeg håber i har fået mit forrige brev, hvori jeg gør rede for af hvad jeg skyldte Far, - ikke fordi jeg kan betale det nu, men jeg vil vil betale det når jeg kan. Men fortæl mig noget om det okonomiske næste gang du skriver, jeg kunne jo tænke mig, at Peder kunne have hårdt brug for hvad jeg skylder i boet.

 

                                            Nu kærlig hilsen til jer alle.

                                                                                                             Jens.

 

 

Tilbage

30.12.15 

Brev fra Jacob.

"Eriksminde" den 15. december 1930.

 

Kære Anders og Marie

- Tusind tak for sidst, og tak for alt godt i har gjordt mod Far. Som jeg har meddelt dig Anders, så er vi i pengevanskeligheder, og vi tro ikke der er bedre vej at gå, end på en eller anden mååde at sælge "Eriksminde".

- Jeg tror den bedste måde ville være at få vore sidste prioritetshavere til at sælge gården på auktion. Du, Anders står jo blandt disse - Havskov har et skadeløstbrev på beløbet 9.000 kroner, og da i er de sidste prioritetshavere, så må det altså formentlig blive eder der må tage affære. Jeg betragter det som en selvfølge, at i kan blive dækket. I køber gården, den vil i så tilfælde koste 122.000 kroner, hvorefter jeg så køber gården til samme pris af eder, eller forpagter den, som i nu mener er bedst. Vil ander give noget mere for gården er det jo kun godt, så får i intet med sagen at gøre.

- Denne meddelelse skal i have, så i kan forstå der er alvor med i spillet her ovre for tiden. Jens Havskov er med i sagerne, han har således det skadeløsbrev, jeg i sin tid udstedet til eder lydende på 9.000 kroner.

 

- Jeg vil gerne om i foreløbigt holder disse oplysninger for jer selv, men selvføgelig kan du, Anders, jo tale med Havskov derom, hvis i træffer ham.

- Har i plads til til en pakke tøj, og en kuffert, om det bliver nødvendigt?

- Familien her på Fyn har travlt med at støtte Kristiane's broder Karl, så jeg må hjælpe mig selv.

 

                                            Kærligst hilsen til eder alle

                                                                                       Fra eders Jacob.

 

 

 

 

 

 

Tilbage

30.12.15 

Brev fra John.

 

1109 Division St. Portland Ore. Feb. 2-1931.

 

Kære broder Anders og familie.

Dit brev af den 6. Jan. modtaget og om end jeg var glad ved nyhederne, så er det med stor sorg at jeg forstår at broder Jacob også er ifærd med at gå ud af gården.

Det er dog sørgeligt for dem, så megen flid og forbedring som de har lagt på den gård. jeg håber dog at de må få lidt tilbage så at de kan begynde på noget andet.

 

Her i landet er det næppe bedre end nogen andet sted, arbejdsløshed og fattigdom, som i ikke har magen til hjemme.

Jeg sidder bare og laver føden, og kan jeg sælge lidt af hvad jeg har, så gør jeg det og prøver noget andet.

Da jeg kunne forstå, at Jens's måtte have stor vanskeligheder med at klare alle de udgifter som de pådrog sig med at klare alle de, alt for stor udgifter som de pådrog sig så ufornuftigt, tilgav jeg dem de sidste $ 216.00 som de skyldte mig, og har nu i dag ordnet min bank i Calgary at tilsendedig beløbet  som henstår der til min kredit, ialt omkring $360.00. Dersom du modtager check om kort tid, bedes du sætte den sum i sikkerhed for mig, jeg ved af erfaring at jeg kan stole på dig i pengesager.

Jeg ønsker at du igennem din bank køber gode danske obligationer, eller kreditkasse-obligationer, og jeler pengekasse i banken for opbevarelse af disse, en sådan sikkerhedskasse kan du jo selv bruge for dine egne værdipairer, og jeg vil selvfølgelig betale den årlige rente. Du må for din ulejlighed tage ud kroner 25.00 af beløbet, og køber du obligationer så skal banken jo have sin lille kommision.

Og skulle jeg i fremtiden sende dig flere penge, så gør på samme måde, og rådfør dig med banken. Du vil derfor gøre mig en stor tjeneste, bror Anders, og samtidig selv have en smule fordel deraf.

 

Som du skriver, så begynder vi brødere alle at blive lidt oppe i årene, og da jeg slet ingen har til at værne om mig når jeg bliver gammel, så finder jeg det nøvendigt nu at gøre nogle foranstaltninger, så at jeg ikke skal stå fuldstændigt bar, når den tid kommer. Jeg tænker næste nu, at gamle Danmark vil blive mit sidste hvilested. Derfor bror Anders, gør det bedste du kan på den måde med mine penge. Du skal ikke fortryde det.

 

                                            Hermed mine bedste hilsner og ønsker til jer alle

                                                                                                                                                                                John

 

 

 

 

 

 

Brev fra John.

 

1109 Division St. Portland Oregon. March. 23. -1931.

 

Kære broder Anders.

 

Dit brev af 26. februar, har jeg modtaget den 16. march. Når dette brev kommer dig i hænde, håber jeg at Marie er  kommen hjem og er i god bedring, og at alle ere  travlt beskæftigede med forårsarbejdet, og i godt humør, om end situationen på "Eriksminde" hænger over jer som en truende uvejrssky. Kaution, gæld og kredit udgør tilsammen en treenighed som fanden har institueret for derved lettere at få i sine klør for vi svage kortsynede dødelige.

 

Dersom "Eriksmine" med besætning er værd kr.122.000.00, så er du dog vist ikke i øjeblikkelig fare, men den store løse gæld på mere end 20.000.00 kroner er vist i stor fare.

Det vil blive mig en stor sorg om Jacob's skal gå fuldstændigt nøgne fra gården.

Lad dig ikke forblinde Anders, at formående indflydelse fra Minister-familiens side.

Tag først vare på dine egne interesse, og dernæst på broder Jacob og familers fremtidige goder, så vidt som dette kan lade sig gøre.

Berntsen familien har haft megen mere fornøjelse af "Eriksminde" gennem den tilsyneladende gyldne periode, end Du og Marie.

Jeg vedlægger $ 30.00 som du bedes godhedfuldt at deponere til min konto, ved din første lejlighed til Struer.

Dersom du ikke tilbagebeholdte de 25.00 kroner af min forrige forsendelse som jeg bad dig, så vær så god at tage det ud af denne sendelse, og derefter øjeblikkelig underrette mig om størelsen af mine samlede indskud, bankbogens nummer, og om muligt nuværende priser på gode stats -eller kreditkasse obligationer samt også størelsen af sum, som sådanne obligationer lyder på, og størelsen af den rente som de bærer. Jeg skal nok holde dig godt betalt for alt din ulejlighed.

 

Alle oplysninger om gårdpriser, og produktspriser, og om alt derhjemme, vil til alle tider være mig meget kærkommen.

Jeg sidder bare og laver føden ud af min forretning, og vejret er altid godt. I vinter havde vi hverken sne eller frost.

 

                                            Mine bedste hilsner og ønsker til jer alle.

                                                                                                                                                         John.

 

 

 

Brev fra John.

 

1109 Division St. Portland Oregon. May 1-1931.

 

Kære broder Anders.

 

Dit brev af 9. april, modtaget den 26. april, hvoraf jeg skønner, at de økonomiske tilstande i Danmark er værre end de før har været i vor tid.

Den mest konservative jordbruger kan under sådanne forholde,  have vanskelig ved at svare renten af en gæld påtaget på den tid da penge kun var halv så meget værd, end som før i tiden.

 

Jeg græmmes meget over broder Jacobs vanskelige stilling, for Jacob og Kristiane har været meget dygtige, men begik som så mange andre denne store fejl, at sætte billige penge i dyre forbedringer. Jeg håber dog at det bliver ordnet således at de kan blive ved gården, for disse vanskelige tider vil ikke længe vedvare.

Det gjorde mig godt for engang at læse lidt godt humør fra min familie, og jeg er sikker på, at i på "Nørreriis", med jeres rimelige gæld, nok skal klare denne vanskelige periode som vi nu er inde i. jeg vedlægger $ 150.00 hvilken sum jeg ved din første ( lidt forskyndede ) lejlighed i Struer, ønsker dig at anbringe som følger:

 

Gennem Struer Bank ordne for mig i mit navn.

2 Et-Tusind Kroner Kreditkasse obligationer, for en pris som ligger et halv punkt, eller kr. 5.00 per tusinde under de foregående dags børs-kvotering, og lad denne offer stå på Børsen, god for 3 markeds-dage.

 

Bliver offeret taget, så bliver regningen som følger:

"Købsprisen + Børskommision + Bankens kommision + den tjente rente siden den sidste renteafbetaling."

 

Men bliver dit første 3 dags-offer ikke taget, så vær så god at give Bankøre ordre til at gøre det bedste han kan, og så hurtig som muligt.

 

De købte obligationer må så blive i Bankens sikkerhedsvaretægt, imod at banken fra tid til tid varetager indsamlingen af renten og tillægger denne til min konto.

Efter at det hele er i orden, vær så god at sende mig bankens fuldstændige opgørelse, inclusivt størelsen af balancens tilbageværende, til min kredit.

 

Alt dette er meget interessant, og også forsigtigt, og først du får begyndt, vil du sikkert i fremtiden anbringe dine egne penge på lignende måde, for det er uklogt at lægge alle sine æg i et kurv, for dette er nemlig hvad de danske landmænd har gjordt med resultatet, at denne ene kurv faldt, og æggene gik i stykker.

 

Selvfølgelig ville en bankkonto under normale forhold ofte være at foretrække, men da mange banker står på skrøbelige fødder, så er for tiden en god førstepant at foretrække.

I min næste sendelse, skal jeg igen huske med påskønnelsen af dit gode arbejde. - Med de kr. 1418.50 som allerede står til min kredit, antager jeg, at de $ 150.00 som jeg her sender skal slå til, samt endog efterlade en rest i min favør.

 

Jeg har det meget godt, men forretningen giver kun til livets ophold.

Alt det nyt du skriver Anders, er meget påskønnet og interesserer mig meget.

 

                      Med håb om at i alle er i godt helbred, og humør, er jeg eders hengivne

                                                                                                                                                                                                                          John.

 

Hvorledes giver den nylig opdyrkede areal dernede i sigen fra sig, og bliver der mange frugter, bær og asparges i år?

 

 

Brev fra John.

 

1109 Division St. Portland Oregon. Juni 9. -1931.

 

Kære broder Anders.

- For 40 dage siden, den 1-ste may afsendte jeg til dig i registreret brev $ 150.00 med anmodning om at købe to ettusind-kroners kreditkasse-obligationer for mig.

 

Dersom du rigtigt har modtaget denne sendelse, bedes du tilkendegive mig det så hurtig som muligt, selv om obligationshandlen ikke er afsluttet. - For har du ikke modtaget brevet, så må jeg jo hurtigst muligt gennem postvæsnet foretage undersøgelse.

Jeg vil meget påskønne en fuld fremstilling af hele denne beklagelige situation derhjemme, men er du ikke oplagt til skriveri, så vil et par linier dog være tilstrækkelig for at berolige mig med hensyn til den store sum.

De økonomiske tilstande her bliver værre måned for måned. Ejendomspriser er nede til 50% af hvad de var for 3 år siden.

Flere sydamericanske stater er allerede bankerot, og kan ikke baetale renten af sine obligationer, og nye revulutioner er stadigt truende.

Min lille forretning bliver mindre, og mindre efterhånden som værdier svinder hen, for folk spenderer så lidt som muligt.

 

Jeg håber at i på "Nørreriis" skal kunne knibe igennem denne vanskelige tid. Børnene er jo voksne nu, Jens Riis må jo være 14 nu og en dygtig karl med interesse i hele forretningen. Jeg ved knap hvad jeg tør håbe for broder Jacob og familien, men det gør mig inderlig ondt at tænke at de allerede er ude, jeg vil håbe de bliver der, de vanskelige tider kan dog ikke vedvare. Hører i fra broder Peder?

 

Hermed de bedste hilsner til jer alle

John.

 

Tilbage

31.06.31 

Brev fra Jens.

 

218-4 Ave E. Calgary, Alberta. Canada.

Dato er dateret efter konvolut: 31/06-31.

 

Kære Anders og Marie, med tilbehør.

 

- Jeg fik lige fat på dit sidste brev, men det er ikke dateret, så det kan være skrevet for længe siden.

Det er ikke længe siden jeg skrev til Markus, så i har måske hørt fra os der.

Du skriver noget om Jacob, hvordan går det med ham? -og er Marie bleven rask, -og er Mads bleven postfører og holder havnen og er til nytte for pengene, -og har i godt nytte af jeres kærjorder, og har Peder fået tag over sine køer, -og har i fået en ny præst, -og hvordan ser det ud på "Nørskov", -og er direktøren kommen til hægterne igen, -og hvordan går det vor fællesven Garm, Johannes T. (Thomasen), Pejsen og dem alle?? - Fortæl os en ordentlig hoben derovre fra, også når i skændes, og når i drikker aftenkaffe sammen.

Dagmars hører vi aldrig fra mere, vi skriver ikke selv. Det er jo næsten ikke tider at skrive i, det er så vanskelig at finde noget morsomt og glædeligt i disse tider, man har kun at håbe og lade være med at bekymre sig for den dag i morgen, spise, sove og indskrænke sine rare og små fornødenheder.

Jeg tror nu at vi har det meget bedre, end i har det, under sådanne fæle omstændigheder. Her er husejere som ikke har betalt deres skat i tre år og som nu arbejder den af i byen, dette kan vist ikke lade sig gøre i Danmark.

Jeg synes vi har gode kår her selv i dyb fattigdom. Man kan få at passe sig selv, man føler sig uafhængig af andres meninger og forsorg. Men i ville grue, når i så kreaturerne gå ude her om vinteren i 50 graders kulde eller fylde en snes forsultne mennesker med føde midt om sommeren, eller hvis i så tusinder af tønderland fuldstændigt udtørret, så hundrede af dyr, ja på pladser, tusinde næsten døde af sult og tørst.

Sådan er Canada midt i sin rigdom, og solskin, og dog kan man føle sig lykkelig her.

Om os selv kan jeg sige, vi har alle noget arbejde og så også til føde. Efterhånden lærer også selv gamle mennesker at blive lykkelige, og tilfredse for hver dag solen står op, når de nødvendige livsbetingelser er tilstede.

Der er i nogen tid, i en tre uger hver aften kommen et amerikansk ægtepar til os, og har undervist os i sproget, og vi har haft meget ud af disse aftener, men nu er de rejst til deres hjem i Oregon, de skriver til os og vi har let ved at læse deres breve, så lidt fremgang gør vi også med hensyn til sproget.

 

Vi har en dejlig lille blomsterhave mod syd, ud til gåården. Jeg har gjordt forsøg med roser i år, tre af fem som jeg plantede, gror, og én af disse blomstrer nu, vi kan lide når folk de stå stille og glædes over vores kønne blomster, og den krafteige humle som dækker verandaen.

Vi har efter min mening den pæneste, største og mest praktisk indrettet hus i blokken, og vi håber fremdeles at bevare det for os selv.

 

                                            Med kærlig hilsen til jer alle

                                                                                                             Jens.

 

O-ja, jeg er ked af, jeg ikke fik skrevet noget mere til Far, og han fik jo ikke mit sidste brev.

Måske man også efterhånden kan lære at sige det lille venlige ord hver dag, som alle mennesker tørster efter.

 

                      Hils Dagmars og Lines.

                      Lad dem læse brevet, hvis i synes.

                                                                                                             Jens.

 

Tilbage

32.02.07 

 

Brev fra John.

 

1109 Division St. Portland Oregon. February 7.-1932.

 

Kære broder Anders og Familie.

Dit brev af december 1931 modtaget i rette tid, og jeg har ført anmodningen med hensyn til Julius Andersen, hos hevm en ængstelse for at Markus havde ham glemt, havde udviklet sig.

 

"Sønderskov" brændte efter indhøstningen. Din svoger på den sidste hjul, så kort tid efter giftemål og ovetagelsen af  "Sønderriis". - Broder Jacobs fortvivlede situation med gæld og mere gæld. - Broder Peders håbe -og modløse resignation. - Broder Jenses ankomne følge af, kanske delvis, dårlig litteratur, men i sin helhed af falsk selvindbildning og åndelig selvmod. - Og endelig nu din egen vanskelige stilling med halvanden gårds gæld på dine skuldre, ialt har bidraget til at bevise, at der i vor familie har været skæbnesvanger tilbøjelighed til at ville række ud over vore naturlige rækkevidde med lidet hensyn til andres følelser og rettigheder.

 

Det gør mig inderligt ondt Anders, at du og Marie efter så mange års virkelig slid og fornuftig sparsommelighed, begrundet på et øjebliks godnatured sympati med påfølgende underskrift nu måtte slide dobbelt hårdt for at betale for en broders kortsynethed, og dumhed. - Jeg siger dumhed med fuld forståelse, for den mand som søger mere gæld end hans forretning kan svare i normale tider, leder sin energi i den forkerte retning.

Det er langt bedre at tage følgen af fejltagelsen medens man er ung og kan arbejde. - Viser det sig uafvændelig, er det meget bedre for en mand i guds navn at gå fallit så hurtigt som muligt, og få en plads som bestyrer, hvilken plads gerne giver til en lillefamilie med virkelig forståelse og erfaring.

 

Så vidt jeg med min ringe erfaring kunne skønne, da jeg var hjemme, er du og din dygtige kone et par som, dersom nogen kan klare sig ved dansk landbrug, så kan i to gøre det. Jeg håber derfor at i med jeres små sideindtægter, og med jeres to voksne børn skal kunne arbejde jer igennem de vanskelig tider, og få held til at leve længe og lykkelig på jeres yndige gård.

 

                      Hermed mine bedste hilsner til alle

                                                                                                             John.

 

"vend om"

- Som sædvanlig har jeg det meget godt. Efter min tilbagekomst fra min kostbare rejse, var min forretning jo gået i stykker, og siden den tid synes det som min gamle energi og mod, i hvert tilfælde midlertidigt, har slået fejl.

I 1930 blev det nødvendigt for mig at tage meget store tab på mine sydamerikanske obligationer, for ikke at tage risikoen ved at tabe alt.

Igennem Struer Bank køber jeg fra tid til anden ettusindkroner obligationer, der bør nu ialt være fem, og en lille konto i min favør. For to dage siden sendte jeg $ 140.00 til banken for indkøb af den femte obligation.

Når du kommer til Struer bedes du medbringe min kontrabog, og i banken få mine regnskaber påført til dato - så kan du jo lade mig vide hvordan det står.

 

Det er med megen interesse jeg læser nyhederne i dine breve.

Den lykke, og fred som mennesker ofte tror at værdsætte dem langt borte, lige så ofte ligger skjult indenfor deres egen dør.

Vær så god at prøve på, at få struer bank til at skrive mit navn, i forbindelse med alle regnskaber og breve, som det bør skrives, nemlig, som det er:  "John Westergaard" og ikke "JohsVestergaard". Dette er vigtigt

 

 

 

 

Tilbage

33.09.24 

 

Brev fra Ingeborg og Jens.

 

September 24. - 1933

 

Kære Anders og Marie, "Nørreriis", Venø

 

- Vi ønsker jer hjertelig tillykke med eders sølvbryllup.

Well, vi havde glemt måned, dag og dato, men tænker at dette er omkring bryllupsdagen for 25 år siden. Og i ruller så ind i et nyt kvartårhundrede.

Vi tænker der er virkelig stor fest på "Nørreriis" denne dag, trods alt elendighed på vort elskede jordklode.

 

I to måneder var jeg oppe i Athabaska i denne sommer. Dette var den skønneste tid jeg har haft siden jeg kom til Alberta.

Der var en skovduft, og frugtbarhed som ikke kendes på prærien. Det er 15 år siden man begyndte at rydde skov og dyrke jorden der, og nu så jeg flere hjem med 160 acre land og mere, ryddet og dyrket med hvede, byg, havre, lucerne, thimothe og andre græsarter.

I skoven gror der mange slags bær, jordbær, hindbær, solbær, stikkelsbær og mange andre slags bær.

Vagn og jeg tog hvert op et stykke på 159 acre. Vagn byggede et midlertidigt hus på sit land, og nu i dette efterår går han op for at bygger et stort og godt stuehus, og så kommer de andre bygninger efterhånden som der bliver brug for dem.

Der kan bygges godt, og kønt, af tømmer som gror på pladsen, og Vagn forstå sig på at bruge økse. Min tanke er, at rejse derop hvert forår, og blive der i fire måneder. Og så - hvis det går i stykker her i Calgary - så har vi vort "homested".

Naturligvis er det en dårlig forretning i disse tider, at have "room and boarding huse", men endnu har vi fået vort ophold ud af det, men de to sidste år heller ikke mere.

 

Vi havde tænkt os at få huset betalt i løbet af syv år, men dette nåes måske ikke i det første hundrede år. Vi har betalt det halve af købesummen, men et hus er usælgelig her for tiden. Men vi har det jo godt, vi får føde og klæder og har et hyggeligt hjem, og børnene kan klare sig selv.

 

Men jeg er kommen bort fra Athabaska:

- Athabaska er en landsdel af Alberta, og ligger 300  mil nord for Calgary, i ti timer køre man magelig derop i bil og vor plads ligger 10 mil vest for nærmeste jernbanestation.

Vi traf deroppe Ninna (Anders Nielsen) og hendes mand, og vi boede hos dem i en måned, imedens Vagn byggede hus. Vi havde ingen fotoapparat, så vi fik ingen billeder derfra, disse vil komme senere.

 

August og Ninna var meget gode imod os, han kørte os 10 mil vest mellem to søer hvor vi havde tænkt os at skulle finde jord.

Der var vidunderlig dejligt derinde, men vi syntes at skoven var for svær. Vi var der i 3 dage hvor vi naturligvis fiskede i søen. På to timer havde August og Vagn 250 pund fisk, de brugte krog, en hver, fisken vejede fra to til tre pund stykket.

 

Og som vandet er rigt på fisk, så er skovene rige på dyr. Jeg var meget glad ved at jeg så en elsdyr, og så er der jo de almindelige rådyr, hjorte og en mængde agerhøns og fasaner. Ja, nu skal i ikke blive bange, men der er også både bjørne og ulve, men naturligvis i rimelig aftagende mængde, eftersom den menneskelige tilværelse trænger sig frem. Det er mest den sorte bjørn, men som er meget fredsommeligt, og så er der prærieulven, men som ikke anfalder mennesket. Og så er der frygtelig mange harer, og som ødelægger de unge birketræer og køkkenhaverne, ligesom harerne gør det på Venø.

 

Skoven består af popler, pil, el, birk, gran, fyr og lærketræer. Lærketræ er det bedste træ til gavntømmer.

På Vagns plads er der 25 acre, han kan gøre i stand til pløjning i 25 dage, og så er der 20 acre mægtig godt græsland, det er en meget god plads. Jeg håber min er ligeså god, men kender ikke min egen så godt som Vagns, da vi har været på hans i en måned.

For 150 acre betalte vi $ 10, og om 5 år skal vi betale $ 40, og så får vi skøde på det.

Skatten på denne jord vil blive $25 om året.

Enhver mand har lov til at skyde i jagttiden. Et elsdyr som kan veje op tl 2000 pund. 3 hjorte eller rådyr. Tre bjørne, og så er der fuglevildtet og fiskene i søerne. Så i vil forstå, at menneskerne her ikke behøver at sulte, når de vil bruge en bøsse, og fiskekrogen.

Jagtloven er sådan, at det spiselige vildt ikke må sælges.

Ja, Canada er umådeligt rigt land, og så lever omtrent hvert tredie menneske af offentligt understøttelse, og jøderne regerer verden, og samler guldet i deres egne lommer.

Den tyske dictator, har øjnene åbe for dette, men foreløbigt kan han kun jage dem ud af sit eget land. Men godt var det vist både for dem, og os, at Herren gav dem en 40 årig vandring i ørkenen igen.

Så nu begynder jeg på noget igen, og må helst holde op før det bliver alt for blandet.

 

                      Kærlig hilsen til jer alle, -og hils vennerne

                                                                                                             Ingeborg og Jens.

 

 

Brev fra Jens og Ingeborg

Til Poul og Agnete.

 

218-4 Ave E Calgary, oktober 22. -1933.

 

Kære Agnete og Poul.

 

- Vi har ikke hørt fra jer i lang tid. Mor skrev til jer i juli - hun puttede nogle billeder i brevet, måske i ikke har fået det?

- I juni var jeg i "Athabska" som begynder 300 mil nord for Calgary - og er 100 mil nord for Edmonton.

- Det er et godt frugtbart landstøg der. Jeg syntes så godt om landet der at jeg tog et stykke på 159 acre. Vagn som var med tog et lignende stykke. - Jeg går derop til maj, og vil være der til september. Vagn er deroppe nu, og vil i vinter bygge et stort og godt beboelseshus. - Jeg har ikke set noget så frugtbart et sted i Alberta, som jeg så der. Der gror alle slags vilde bær, og jorden er ret let at kultiverer. - Der er ligeledes et ret mægtigt dyreliv, og fuglevildt i massevis. Ligeledes er der mange fiskerige søer. Vagn og August, (Ninna's mand) fiskede på to kroge 250 pund fisk i to timer.

 

- Tanken med denne jord vi har taget op er at have et godt sted at ty til, hvis levevilkårerne slipper op her, - hvad det har set ud til de to sidste år. Arbejdsløsheden er umådelig i Canada, som overalt.

 

- Jeg vil se efter en plads til jer også, som i kan få engang når i er færdige til det - og der lukkes op for indvandring igen.

- Halfdan er gået i bjergene igen - det er nu femte vinter han er der.

- Pigerne er heldige og har stadigt arbejde - (timeløns arbejde) de sover hjemme.

- Ebba er meget svageligt, men hun er en trofast arbejder i huset. - Hun lå jo til sengs sidste vinter i seks måneder. Manden ved vi ikke noget om - han rejste til Danmark for et års tid siden, han var "så møj en sølle bette mog."

 

- Tillykke med drengen! - Ja, det er en fornøjelse med mange børn når det lykkes vil.

- Vi har kun fra hånden og i munden - men vi behøver jo heller ikke mere.

 

                                            Til slut - Kærlig hilsen til jer alle 5.

                                                                                                             Fra Far og Mor.

 

Hils Bjerres!

 

Brev fra Jens og Ingeborg

Til: -Nogle gode venner.

 

218-4 Ave E Calgary, Alberta, Canada. Februar 12. -1934.

 

Kære Venner!

- Vi har mange gange snakket om jer, og om at skrive til jer, og nu skal det være alvor - efter års forløb.

 

- Da vi for fem år siden købte hus her i Calgary - og vort arbejde syntes at blive betalt - tænkte vi - at efter syv års forløb havde vi råd til at besøge Danmark. - Men nu er denne skønne velhavende drøm opgivet.

- Hundrede af huse er tomme her i byen, og vi har måttet bøje os - og har "made house Kippinge rooms - for rent !"

 

- Vi har dog set og oplevet noget i dette vidunderlige dejlige land, og er glade ved at vi tog trippet fra kyst til kyst.

- I Britisk Columbia har vi oplevet alle naturens herligheder, og vi gik tilbage - til øst, for at skabe det nødvendige økonomiske grundlag for et hjem. Nu synes det dette sidste, at kunne briste, men så lang tid der er liv, er der håb. Og vi er ikke kede af det.

 

- Hvis disse par linier bliver fornyelse af det gamle venskab, kan jeg fortælle meget mere. - Vi hører gennem Agnete i dag, at Du, Mariane, har været meget syg, men er nu nogenlunde rask igen. Vi ønsker dig tillykke for livet igen!

- Vi vil også gerne høre noget om eders drenge.

 

Mange kærlige hilsner til jer alle fra

Ingeborg og Jens Westergaard.

 

 

Tilbage

33.11.10 

 

Brev fra John.

 

3721 S.E. Division St. Portland, Oregon nov. 10. 1933.

 

Kære Anders og Marie.

For fem år sidien var jeg tilstede på jeres 20.-brøllupsårsdag, det var søndag og det regnede lidt hele dagen.

Ved middagsbordet fortalte Far lidt om begivenhederne på "Kongensgård" 20 år tidlligere, og Marie bad mig komme igen om fem år til sølbrøllupet, hvilke jeg jo meget gerne ville have efterommet hvis ikke "Nørreriis" var så mange tuside mile borte. Som det er, må jeg nøjes med den fornøjelse at sende jer med posten medfølgende check med mine bedste ønsker om en glædelig festdag for jer, og mange løkkelige år at komme.

 

Så vidt jeg kan skønne, er der den sidste årstid kommen en lidt bedre tone i landbrugssituationen derhjemme, med bedre priser og mindre arbejdsløshed.

 

Herfra er der få nyheder, jeg er i den samme lejlighed, kun er husnummeret forandret. Meget lidt kommer jeg omkring nu på mine gamle dage, (jeg har jo aldrig haft bil) og for to år har jeg ikke været udenfor byens grænser.

Julius Andersen kommer herover engang imellem for at spille kort. Han har haft sine modgange gennem de sidste trange år, og siger ikke meget.

 

Min væsentligste adspredelse er biografen, hvor jeg tilbringer et par interessante timer omtrent hver aften, og dette i forbindelse med mine yppige visitter til biblioteket udgør mit livs horisont -snævert- men dog befinder jeg mig meget godt.

 

                      Mine hjertligste løkke-ønskninger til jer, på jeres Sølvbrøllupsdag.

                                                                                                                                                                                                    John

 

 

 

 

Tilbage

34.03.31 

Brev fra Jens

 

214-4 Ave E. Calgary. March 31. -1934

 

Kære Anders og Marie.

 

Jeg stor og rodede i en skuffe og fandt så dit brev fra oktober 14. Jeg håber da at jeg har skrevet til jer senere.

Af direkte spørgsmål, har du egentlig kun én, og dette er angående Ninna og Augustin.

Jeg kan fortælle, at jeg fik det bedste indtryk af disse mennesker og deres arbejde, og jeg af disse mennesker fik den mest uegennyttige og opoffrende modtagelse man kan tænke sig. Deres farm er på 160 acre, i tre år har de levet der, og ryddet og pløjet 30 acre. De har til de nuværende forhold passende, og gode bygninger.

Der var to gode heste, to køer, to ungkreaturer, to høns og 20 kalkuner, og en dejlig  blomsterhave på de to sider af stuehuset. Køkkenhaven var ude på den åbne mark, og der avlede de alle slags køkkenurter, fra hvidkål til moderne tomater.

 

De begyndte for tre år siden med en svimlende formue på $ 150, med undtagelse af et godt komfur er alt hjemmelavet af træ som er opgroet på deres egen jord. Der var en lovende avl, i juli, af havre, byg og hvede.

Der var rigelig sommergræsning for kreaturerne i skoven. En dejlig dreng som fyldte et år imedens jeg var der, gjorde det altsammen mere hyggeligt.

 

Da jeg har fortalt om min goode sommerferie, there fare north in the wildernes, vil jeg ikke trætte jer med gentagelser. Men jeg vil fortsætte med at fortælle lidt om os selv.

Vi læser og hører nu så godt det engelske sprog, så vi henter alt vor åndelig fornødenhed gennem tale og læsning i dette sprog.

 Vor eneste sorg er, at vi går vor alderdom i møde med raske trip, - på tirsdag bliver Ingeborg 60, og jeg er jo imellem 60 og 70. - Nå, men vi håber, at vi når tidens fylde er der, må få en blid og rolig død - mæt af dage.

 

Og nu får jeg lige i sinde at fortælle jer, at vi aldrig har følt os ulykkelig, og aldrig været bange for fremtiden, siden vi begyndte vor løbebane i dette vidunderland - Canada.

Ja, at vi aldrig har længtes tilbage til den danske jord. Misforstå mig ikke, vi vil blive glade hvis vi opnår at kunne rejse over landet og havet igen - til det gamle land, se og tale med vor familie og venner, se og føle limfjorden, og Venø. Der hvor vi har levet længst og vel er bleven mest misforstået.-

 

Her i Calgary er der tre danske menigheder. Den Grundtvigske, som ikke er grundtvigsk. Den forenede, - som skulle være indremissionsk, men som ikke er det. Og en Babtistisk, - som jeg ikke ved meget om, vi hører ikke til nogen af dem, og vi føler os virkelig frigjorte efter at vi for mere end et år siden meldte os ud af - naturligvis. Den grundtvigske jeg er ked af at der ikke er plads for et!

Vi går som regel i kirke hver søndag aften og hører en god grundtvigsk tale af en Canadisk præst, som er født i England. Vi hører den mest jublende menighedssang - måske mere ægte end i Vartov, på selve Grundtvigs tid.

Her er mange gode præster i Calgary der forstår tidens krav, og som ikke har begravet sig, og vil begrave andre i gamle læresætninger.

 

De Lutherske præster er mest conservative. Naturligvis - Canada er et tungt land og har ikke så mange filosoffer, skribenter og kunstnere som skal vi sige - i Danmark. Det er ikke så fremfarende, som America, fordi det har det gamle cocervatisme i ryggen. Tænk hvilken fremtid for Canada.

Alle de mennesker der skal fødes, og alt den emigration som skal til før landet når sin menneskerigdom - omtrent 80.00000... Og endnu kender vi ikke kunsgødningens velsignelse. Vi skal ikke købe afgrøden af jorden - skal vi sige - som i Danmark.

Og nu har en engelsk mand Mr. Doughlas opfundet "The Doughlas System" - et system hvorefter vi alle, voksne og børn skal have $ 318 om året, og så kan der endog blive her desforuden, en julegave til hver på $ 8.

 

Dette er regnet ud med engelskmandens matematiske grundighed, og den 7. april vil selve Mr. Doughlas være her i Calgary og fægte for sit system.

 

Man snakker så meget om de gamle landes cultur, men se nu om vi ikke her i Alberta skal nyde de første frugter af en begyndende tusindårs-rige?

Jeg vil senere komme tilbage til "systemet" for det ser nemlig så indbydende ud at man tror at det er løgn. Naturligvis - som idealist - går jeg i løvens gab.

 

Nå, nu og da tænker jeg på et an andet fra Venø, - og så stanser mine tanker jo hist og her,  -som. Mon de endnu har den gamle forhærdede, men omvendte synder til formand - ja, han regnede jo så godt. Postvæsnet og fragten er selvfølgelig i den gamle families hænder - alt er jo så sikkert der. I gamle dage blev de nordlige passager jo nu og da lidt utålmodige, og syntes man, jeg mener postvæsnet - stjal deres kostbare tid ved den velkendte manøvre ind til "Sønderskov bro" .

Det kneb for de velbegavede nordboere at forstå, at ved denne bro mødtes al magten og diplomatiet.

Og færgestedet, jeg husker endnu, desværre, engang jeg måtte betale 4 kroner for at få et par fremmede børn færget over.

 

Og sådan rent culturelt, nå - jeg kan ikke tænke mig, at der er eller sket noget. Tænke sig noget så urimeligt, missionshuset bliver brugt som gymnastiksal, eller min gode ven Markus læser op af sine ganske udmærkede, men cocervative articler.

Nej, - nej Venø, jeg ønsker at se dig igen, i al din gammelmandsvælde og concervatisme, som selve Østerskompagniet og klapjagter ikke har formået at ødelægge.

 

Venlige hilsner til jer - og vennerne

Eders Jens og Ingeborg.

 

 

Tilbage

34.04.01 

April 1. 1934.

 

Jeg opdager, at jeg må spørge om forskellige ting.

Hvordan er det gået med tobakken, -er den brugelig for salg?

Og aspargsen - giver den gode resultater?

Men så er der disse afvandings foretagender man var begyndt med i 27, - hvad førte det til?

Man fik vel aldrig Jeppesen i smeltepotten? - Og hvad er der bleven ud af vor fællesven Garm, er han fremdeles på Venø, mon han laver noget nyttigt for samfundet. Jeg har læst noget om, at hans broder er slået igennem - som skribent.

Klarer hønseriejerne stillingen?

Er Ellen bleven gift, fortæl mig lidt extra om hende? - Jeg tænker særlig på hendes vel nu døde familiers svaghed. Hvordan har hendes broder det? - Jeg har aldrig set ham.

Hører i ellers noget fra brødrene? - Vi har aldrig hørt, men heller ikke skrevet til dem.

Agnete vil gerne have vores kobber og messingtøj, så hvis i vil pakke det i en kasse og sende det til hende vil jeg sende en dollar til omkostningerne.

Der kan jo blive meget mere at spørge om, men jeg tænker dette er nok for denne gang.

 

Jens

 

 

 

Tilbage

34.11.14 

Brev fra Ingeborg og Jens.

 

218-4 Ave E. Calgary, Alberta, November 14. 1934.

 

Kære Anders og Marie.

- Jeg tro det er over et år siden vi hørte fra jer. Og jeg er sikker på, at jeg har skrevet sidst.

Men lige meget, lad os lige høre fra jer igen og fortæl os om alle småtingene. Du fortæller altid så morsomt og interessanet, Anders. Ja, Marie også men der er jo altid år imellem du skriver.

 

Jeg må nu fortælle lidt om vort ophold på vort "landsted" i fem måneder, fra 1. juni til 1. november.

Jeg kørte i slæde fra "Lone Pine", (den enlige fyr, som vi har døbt med dette navn fordi der der kun findes er fyrretræ på farmen. ) om morgenen kl.3, og var her i Calgary kl. 11½, aften. De 290 mil kørte jeg i rutebil. Der var kun lidt sne på højvejen.

På "Lone Pine" har vi, Halfdan, Vagn og Jeg et lille teglværk,hvor vi strøg og brændte 1200 sten, og derefter murede jeg skorstenen op i beboelseshuset, den er 28 fod høj, muret fra bunden af kælderen hvor varmeapparatet skal anbringes og give varme til hele huset. Huset er selvfølgelig bygget af tømmer, og tækket med spåner.

Huset er ikke særligt stort, der er kælder, en rigtig stor stue, gang med trapper op til 4 værelser ovenpå, og så er der naturligvis køkken i flugt med stuen. Først til næste sommer vil vi få huset helr færdigt.

Vagn bor deroppe i vinter, han skyder og trapper (trapper=?) lidt.

Vi har 4 acre lavet i stand til at så i til foråret. Vi har ialt 318 acre. Jeg var allene i to måneder, medens drengene var 600 mile sydpå i høstarbejde. Halfdan er nu på 6. vinter på sin jagtplads i bjergene.

Kåre er på en farm kun 10 mil fra Calgary.

Pigerne har altid arbejde, og sover hjemme, så vi har altid ungdom i huset.  Vi er jo selv nu oppe i den temmelige høje alder, jeg er bleven fed, men heldigvis så tabbte jeg mig 20 pund på "Lone Pine i sommer. men jeg længes tilbage til min dejlige skov og frugtbare jord.

 

Forretningen her er meget dårlig nu, så måske vi opgiver den til foråret og ryste alt præriestøv af os. Calgary by er på fallittens rand, men dog tror jeg vi har det noget bedre end i Danmark.

I bladene herover læser vi hver dag om forløberne for en ny og gruefuld europæisk krig, så Ingeborg siger, at det er bedst i pakker jeres sager og kommer herover til foråret.

Hils nu vennerne, jeg vil gøre et alvorligt forsøg på at skrive. Hils vore fremdeles elskede søstre D og J. og søstrene Line og Marie, kort sagt, dem alle.

Kærlig hilsen til hele familien på Nørreiis. Eders hengivne Ingeborg og Jens.

 

 

 

 

 

Tilbage

34.12.25 

Brev fra John.

 

3721 S.E. Division St. Portland, Oregon, december 25. 1934.

 

Kære broder Anders og Marie.

- For nylig har jeg læst i Politikken, Markus Bjerre sin efterårsartikkel hvori han beskriver den heldigt tilendebragt høst på Venø, - om den lovende roeavl som stod og voksede sig større hver dag og duftende så lifligt og lokkende, at selv ældre erfarne køer, løse på nærliggende græsmarker imod bedre vidende ikke kunne modstå fristelsen, men for enhver pris måtte over i roerne, selv om prisen bestod af revne patter og yver, forårsaget af den øverste pigtråd på fenneportene.

Skildringen af en bonde som trækker en udtjent malkeko til slagterhuset, og som efter afskeden med den gamle trofaste ven ved dødens port, beder slagteren om at gå så lempelig til værks som muligt, er i sig selv så naturtro, komisk og rørende, at én må både le og græde.

Slutnings episoden med propritæren på dødslejet, og den gamle ven, naboen på visit, bibringer sit til at én tydelig sér  gamle Danmark som det ligger deroppe mellem Nordsø og Kattegat, med sin spidse udstrakt i Skagerak, omkredset af smukke øer, -med sine mage byer Lemvig-København og Viborg med Borgvold park, ved søen på en strålende sommer søndag eftermiddag efter appel. med Limfjorden, Nr. Nissum og Venø som rosinen i pølseenden, og som centrum af det hele.

 

Markus Bjerre er utvivlsomt én af de få Nørre Nissum grundtviganere af vor generaton som virkelig var heldig i sine unge dage, og fik begyndt fra den rigtige ende. Han fik ploven sat i jorden , hestene sat igang, og har pløjet sine fure lige ud i samme retning hele tiden, - her og der har han måttet stoppe lidt for at fjerne en sten, eller anden hindring, og ved sådanne lejligheder har set sig tilbage for et øjeblik at orienterer sig, og kun for, så meget desto bedre at kunne fortsætte på dengang angivne kurs.

Nu nærmer han sig til den fjerne ende, men se på furen han har pløjet. -Han har ikke blot været en ypperlig landmand, med mange gode, nødvendige træk nedarvet fra sin fader, men har i de seneste år også vist, at være en meget god skriver.

"Muldets Børn".  - Man bliver jo bare ved titlen højtidelig klang, så imponeret at man begynder læsningen af artiklen i stemning lig den, der uvilkårligt gennembruser én, efter at have læst store værker som de af Hansen eller Boyer - eller vor egen Pontoppidan - "Muld", - "Det forjættede land" og "Dommens Dag".

 

                                            Vi ejer nok af sølv og guld.

                                            Men lever ofte dog på lån og leje.

                                            Kun hvad vi pløjer op af eget muld,

                                            beholder vi, til evig arv og eje.

 

Jeg håber nu snart at høre fra jer Anders, noget goodt nyt, for en afveksling derhjemmefra ville blive meget kærkommen.

 

Er du endnu i "Eriksminde". - Går det lidt bedre nu med de bedre priser på smør og korn? osv.

Anders, du må se at udvide din fårbesætning, op til mindst 50 stk.  Du har jo elektrisitet på gården, og en saks koster ikke meget, klipningen udgør det meste af hele arbejdet, men med en elektrisk saks kan du klippe hele flokken på en dag.

 

Meget godt har jeg det som sædvanligt, bestiller lidt andet end at læse, ryge min pibe, og gå til teater.

 

Mine bedste hilsner til jer alle

Eders John

 

 

 

Tilbage

35.03.18 

Brev til Agnethe, fra Ingeborg.

 

Calgary den 18. marts 1935.

 

Kære Agnete.

- Rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen, og gid I alle må opleve mange gode og glade fødselsdage med hinanden.

- Herover går alt sin gang, det er svært at få pengene til at slå til, men føde og klæde, hus og hjem, har vi da haft endnu, - Gud ske lov.

- Det er slemt med Tove, der ikke er så stærk, lad hende være meget i luften og giv hende en fornuftig nærende kost, men frem for alt, hold hendes mave i orden, det er det vigtigste af alt. - Det vil være morsomt at se dem, og du, og Poul også, men der er jo temmelig langt imellem os.

 

- Nu tænker jeg, vi snart har forår, vi har så meget dejligt solskin her i denne provins, det siges vi har 300 dage med solskin, så kan i have de 65 i Danmark, jeg tænker ikke i har flere.

 

- Hvordan har Bertel Bjerres det, - er Mariane rask?

- Det var rart at i var glade for julegaverne. - Ragnhild har givet tøjet til din sorte kjole. Ragnhild er umådelig gavmild, hun kan næsten give alt bort, af hvad hun har. - Sidste år gav hun moig et par nye sko til min fødselsdag, og til Mors dag gav hun mig den dejligste silkeforede sommerfrakke, og silkehandsker. Men silke er så almindelig herovre, så man helt har glemt hvad det regnes for i Danmark.

 

                                            Nu får i alle de kærligste hilsner, -og kys børnene

 

                                                                                                                                                         Mor (Ingeborg)

 

 

 

Tilbage

35.05.17 

Brev fra Jens.

218-4 Ave E. Calgary. Maj 17-1935.

 

Til: (-ingen navne nævnte)

- Tak for brevet dateret Marts 17. Du beder mig fortælle noget om vor homesteds-land. Jeg synes jeg har fortalt om dette, men måske er det til andre jeg har omtalt dette.

Jeg begynder at blive bange for mig selv, at jeg ikke mere kan skrive proper dansk, dette må ligge i, at vi kun læser vort lands sprog, og det danske sprog vi hører er ikke kønt og corekt, og så taber vi efterhånden evnen til både at stile og stave.

med hensyn til vort landsted, ja, så må jeg sige, at det ikke ligger lige udenfor vor dør her. Det ligger 300 mil nord for Calgary, 100 mil nord for Edmonton, 18 mil syd for Athabaskafloden. Jeg vil i sommerens løb tage nogle fotografier deroppefra, og sende til jer.

Jeg har nogle få billeder af bygningerne som vi har begyndt at opføre. Jeg tænker at Vagn har lagt gulv og loft nu når jeg om nogle få dage kommer derop. Halfdan rejser derop også, når han om kort tid er færdigt med noget arbejde han har sydpå.

 

Vi har ialt 320 acre. Der er kun 12 a 14 fod til grundvand. Jorden er frugtbart, og let at rydde. Jeg tænker, at hvis jeg endelig engang bliver sat til at skrive, så vil det blive om Nybyggernes liv i Athabaska.

I ved jo at jeg var deroppe i 5 måneder sidste sommer.

Som jorden ligger nu, kan vi slå 40 læs hø, så der er straks føde til hesten, koen og fåret.

Da jorden er Homestedsland, har den kun kastet $20, og om 3 år når vi får skøde på den, skal der betales $ 80, ialt $ 100 for 320 acre of land.

Hvis jeg nu skulle leje til at rydde og pløje landet vil dette koste $ 10 pr acre, men disse penge skal vi jo selv tjene. Når græsset -der- når sin fulde højde, rækker den mig til hagen. Det må være en god græsart, for heste og kreaturer bliver fede af den.

Der avles alle slags havesager, som i Danmark.

Træbestanden deromkring består af popler, pil, el og birk, og på de laveste pladser gror der en art af gran og lærketræ.

Lærketræet er hårdt som bøgetræet, og sej som eg. Jeg tænker at vi har 50 acre af denne nåletræsbestand. Og der vil vi have tømmer og brændsel for 100 år.

Vi har mange pragtfulde birketræer.

Og så er der af vilde bær: Jordbær, hindbær, tranebær. Ribs, solbær, og stikkelsbær findes også her vildtgroende.

I ved jo, at der går fire af vore mil på én af eders.

Vi har 10 mil til nærmeste jernbanestation, og som før bemærket, har vi 100 mil til Edmonton, som er Albertas hovedstad.

 

(-brevet, afsluttes her)

 

Brev fra Jens

Til familien  Poul og Agnete.

 

218-4 Ave E. Calgary. November 27-1935.

 

Kære børn og børnebørn.

- Nylig i dag har jeg fået diit brev - Agnete, og billedet af børnene. Børnene ser jo sunde og raske ud, og ikke mindst Jens Peder ser godt ud.

 

- Jeg har jo igen i år været nord på i fem måneder, og var heldig at komme til Calgary 2 dage før en mægtig snestorm brød løs.

- Vagn og Halfdan er oppe på pladsen i vinter, jeg var alene der i de sidste tre måneder.

- Der er meget skønt og godt deroppe, og vi har kun 10 mil til jernbane station.

- Alle slags bær gror der vild, -stikkelsbær, -ribs og solbær, -for ikke at tale om blåbær og jordbær, og mange andre arter.

- Også dyrlivet er rigt, hjorte, rådyr og elsdyr, og af pelsdyr har vi den sorte bjørn, ulv og ræv - og mange andre arter.

- Det meste af landet er skov, men der er også meget græsland. Græsset bliver i mands højde når det er udvokset, dette er en god vild græsart som kaldes for rødtop.

- Vor havre målte i år, i højden 71 tm.

- Til næste sommer vil vi sende billeder til jer deroppe fra. Jeg tænker at vi flytter derop til foråret med alt vort indbo - vi har nok for en tre-fire hushold.

- Forretningen her er ingenting værd mere, vi kan knap få føden ud af den.

 

- Kåre er hjemme i tiden, han skal have blindtarmen taget  ud.

 

- Nå, jeg tænker I kommer over til os engang.

- Billedet af Mor, får Du ikke nu, det er ikke Kåre hans, som Du mener - selv sætter jeg megen pris på det - måske du kan få det engang når i kommer herover.

 

- jeg er glad ved at du har fået disse kobber og messing genstande. Hvordan mon det andet møblement ser ud? -De vil vel helst beholde resten! - Ja, prøv at komme i forbindelse med Ellen - og lad os vide noget om hende.

 

                      Kærlig hilsen, og glædelig Jul allesammen

                                                                                                                                   Far

 

 

 

Tilbage

35.10.27 

Brev fra Jens og Ingeborg

 

218-4 Ave E. Calgary. Oktober 27-1935.

 

Kære Anders.

- Jeg kom hjem her til Calgary i forgås, efter at jeg rejste op på vort land i maj. Jeg tog da et begyndt brev til dig, med derop - for at gøre det færdigt, men som du ser, nyelig nu jeg prøver på at slutte brevet.

Jeg drømmer hver nat om "Lone Pine Farm" og når jeg vågner, så synes jeg at være deroppe, og når jeg går omkring i stuerne her, føler jeg mig som gæst, som snart skal rejse igen.

- Dette må blive mine forfædres ånd der kalder tilbage til naturen. Når jeg så skal prøve på at finde ud af om vi har spildt 8 år af vores kostbare tid her i præriebyen, så siger vi nej. Når jeg siger vi, menes dermed også min uvurderlige medhjælper, som er min kone.

Vi kan ikke tænke os en periode taget ud af vort levnedsløb, lige fra vi begyndte i Ølby - de 8 år ved Randers - de 16 år på Venø - og nu i Canada.

Hvert forår når jeg går imod nord, er jeg fed, bukserne spænder hårdt over maven, jeg hiver efter luft ved at gå op over en bakke. Fem måneder efter kan jeg løbe gennem tundraer, springe over vandløb, og balancerer på hundrede fods væltede træstammer.

I ved hvad tundraer er, men lad mig sige, at dette er en moslag som kan være, og i reglen er flere fod dyb.

Jeg kommer til at tænke på gamle Kofod - Gud glæder hans spræl i himmerig, hvis han er der. Han var sådant gammelt rart skikkeligt menneske medens han var på Venø. Ham og jeg rejste sammen til Struer. -Så snart vi nåede hovedgaden, gabede jeg af forundring for ham, han var bleven tyve år yngre, og da han vinkede farvel til mig fra en 1 klasses kupé, var han forvandlet til en fin embedsmand.

 

Nå, jeg må sige jeg arbejder i disse fem måneder, og at jeg føler alt arbejdets velsignelse gennem min syndige krop.

Jeg må selv koge min føde og jeg skal spapre, - min kone sender mig $5 om måneden, som nøjsommelig sparer sammen for at holde liv i mig.

Så kommer jordbærtiden, og jeg får dejlig decert til maden. Jeg synes ikke jeg har tid til at plukke disse små solfyldte bær, men jeg ved de giver mig mere energi. Og så har jeg bær hele sommeren igennem. Solbær var der også mange af i år.

 

Jeg spiser havresuppe om morgenen, jeg hælder tre spiseskefulde solbærsaft i den. Jeg laver kun kaffe en sjælden gang, kun når der er gæster.

Hver anden lørdag besøger jeg Augusts, er der om natten, og om søndagen fryder jeg mig over dansk energi, - og er hjemme igen søndag aften.

 

Jeg har høstet havren med le, den blev 72 tm. høj, der var 3 og et halvt læs.

På denne lille havremark så jeg i sommerens løb et elsdyr, 2 hjorte, en ulv og en skunk. Dette vil ikke sig, at der er så mange dyr på hvert acre land. Men i vil hermed have en lille forestilling om dyrelivet her.

 

Det interessante, (jeg ville gerne sige det livgivende) for mig er denne nybegyndelse, at frembringe noget af jorden som aldrig før er set af menneskeøje der.

Al den tid jeg har haft til overs fra hø og havrehøst, har jeg benyttet til at pudse huset indvendigt, altså vægge og lofter. Vi har lavet et rummeligt og kønt solidt hus med kælder, hvorfra hele huset vil blive opvarmet af mægtige træstykker.

Vor byggeplads er en acre stor, omgivet af eng, birk, pil, poppel og eltræer. Næste sommer bygger vi de nødvendige huse for kvæg, heste, svin og høns. I tiden har vi kun plads til 2 heste og en ko.

 

På vor gårdsplads gror der mængder af blåbær og jordbær.

jeg har gennemdrænet køkkenhaven, i stedet for rør, bruger vi lange tynde granstænger.

Vi har lavet et lille teglværk, og brænder selv stenene til skorsten og fyreplads. Alt bliver jo ellers bygget af træstammer.

 

Vi har 10 mil til nærmeste station. 18 mil til Athabaska-floden. Der er kun 3 mil til nærmeste sø, som er 7 mil lang, og der kan vi fange alle de fisk vi ønsker.

Af det foregående som jeg har skrevet til vi ses igen, at her er kød, fisk og bær nok. Nu er det så vi skal til at frembringe en handelsvare, så vi kan købe tøj og kolonialvarer, ja, hvorfor ikke sige bil og radio, og anden nødvendig luxus.

 

Ved valget i sommer erobrede et nyt politisk parti 63 af de 65 mandater i vor rigsdag her i Alberta, "Corcial Credit" kaldes det. Og nu er man jo spændt på om reformen kan gennemføres. Blandt andet skal hvert voksent menneske have en devidende på $ 25 om måneden.

For hvem der ikke kender noget til dette reformparti, synes dette at være det bare fantasi. Men vor regering har lovet at gennemføre ideen i løbet af 18 måneder. Som sagt: Nu venter vi på skib.

 

Jeg skrev til Markus og Dagmars til sidste jul, og det var breve så lange som dette. Enten har de ikke fået brevene, eller også har brevene været meget dårlige. Vi har ikke hørt fra dem siden.

Tak for dit sidste brev og billedet. Men vi bliver jo gamle nu, Anders, oppe i tredserne, og nu kan vi regne ud at om 10 eller 20 år, ja måske længe før, er vi fyret, -ja, er det ikke mærkeligt, men ikke mindst af denne grund er jeg begærlig på at leve.

 

Garm skrev til os de første par år, men ikke siden, fortæl os lidt om ham, og om vennerne i Asparges-huset "Egeris" og "Sønderskov", hils dem. Du må såmænd godt lade dem læse brevet hvis du synes, og ellers kan du jo fortælle dem, at vi ikke har hørt fra dem i år og dag. Jeg vil engang skrive til Jens Borbjerg - han sendte os et udmærket billede af dem, vi var hjertelig rørt.

Hvordan befinder i jer i det socialicerede landbrug? - Ja, der er såmænd ingen udenom næstkommende - Kommunismen. Det gør jo nok lidt ondt i det gamle konservative hjerte, men ungdommen skal og vil erobre.

Jeg ser, at jeg har skrevet noget om at sende fotografier oppe nordfra, men jeg glemte at tage apparatet med derop, men næste sommer vil der komme billeder.

her har været vinter i nogle dage, så Halfdan venter på bedre vejr før han kører til hjemlandet i Athabaska, i sin bil.

Herdis er rejst ind i BC, 500 mil til en mineby hvor hun arbejder.

Kåre er ikke kommen hjem fra høstarbejdet endnu. Når han kommer hjem, så skal han have en opperation for blindtarmen.

Nanna og Ragnhild passer fremdeles deres arbejde her fra hjemmet.

Ebba har været omtrent ras i sommer. Og vort "midtpunkt" er fremdeles i ustandselig bevægelse, og bærer sine snart 62 år uden grå hår.

Vagn er på homestedet, men var syd på i høsten.

Lad os høre fra jer igen.

 

                      Kærlig hilsen til jer alle

                                            Jens og Ingeborg.

 

 

 

Tilbage

36.02.16 

Brev fra John.

 

3721 S.E. Division St. Portland, Oregon Feb. 16. 1936

 

Kære broder Anders og Familie.

- Jert brev af ubestemt dato, modtog jeg sidste mandag, forsinket, mueligt begrundet på dets utilstrækkeligt frankerede udseende, om end skønt det bar 25 ører i flunkende nye danske frimærker, en tier med en nyelig havfrue, og en femtener med en efterligning af vor berømte landsmand, poet og eventyrdigter Hans Christian Andersen (følgende som er vanskelig at læse, tolkes nogenlunde således)  var det ikke undgået inspectionens scrutiniserende blik - i Chicago var det blevet examineret og fundet manglende, forsynet med en 2 cents opkrævnings stamp, tilbørligt arrangeret ved siden af det danske julemærke i nederste venstre hjørne, og videre rundt - og således decoreret, arriverede endelig brevet sidste mandag.

 

Struer postkontor sin stempel var altfor svag i farvetone, dette, muligt begrundet på mulige høje priser på stempelsværte, til at muliggøre en fyldestgørende og bestemt udtynding med hensyn til dato. - Og da der ingen dato var opgivet i selve brevet, var jeg ude af stand til med sikkerhed at kunne bestemme afsendelsesdatoen.

 

En ung mand med to kammerater, Jacob Madsen og Kresten Nygård, de tre var ofte sammen for morsab og gammen, og Anders var en god eventyrfortæller, således var han engang på flugt over Atlanten til America, og havde besøgt danskerne i Minnesota osv..

 

Engang hørte jeg ham sige, holdende en tikroneseddel i hånden, "bare man havde 100 af disse, så kunne man rigtig gøre noget." - Så meget dog, som 1000 kroner syntes at være den gang - så kom der en tid da det syntes kun at være smule, bare en dråbe i spanden, - men nu synes så mange penge igen at være en stor sum, som er meget vanskeligt at beholde i hænderne.

 

- Og nu sidder i der, tæt op imod de treds, i dårligt helbred efter de mange års slid og møje, glæde og sorger, "en livstid af erfaringer" og glæder jer over børnebørnene som kommer ind i verden, vokser op med fremtids syn, forhåbninger og idealer for senere at forstå den nøgne virkelighed, som vi ældre allerede har set den. - Der er ingen Santa Claus, kun i egen fantasi synes andre mennesker at tænke stort om én, den sande løkke commer aldrig flyvende en i hånden, man må arbejde med forstand, ikke som en halvslør mand. Man må tage sig i vare mod kaution, og imod gæld, for gæld bringer Fanden, og kaution bringer uheld. osv. - som vi alle har lært vort lektie i vor tid, men som det synes må være ny generation må lære over, og over igen uden at ville tage fordel af fædrenes erfaringer.

 

                      Hjertelig tillykke Anders og Marie, med jeres lille datterdatter.

                      Bring folkene i Borbjerg mine hjerteligste lykønskninger.

                                                                                                                                                                               John

 

 

 

Tilbage

36.04.07

Brev fra John.

 

3721 S.E. Division St. Portland, Oregon April 7. - 1936

 

Kære broder Anders og Familie.

- Hele dagen, som så mange mange andre dage, i for mange år nu, har jeg så at sige intet bestilt, ikke andet, i hvert tilfælde, end at stå op om morgenen kl. 8, lave min egen kaffe og havregrød, spise det, gøre lidt rent i stuerne og butikken, åbne døren og så endelig efter alt møje og besvær tænde min pibe og sætte mig tilrette i en lænestol, med morgenavisen foran mig.

Således er syv lange år nu gået, og jeg er ikke bleven yngre. Jeg er bleven 54, med dybe revner fra mundvigerne og nedefter, og jeg kan ikke længere se godt uden briller.

Gennem alle disse syv lange år har min indtægt fra forretningen ikke været tilstrækkelig for dækning af udgifterne derved - således er det gået meget tilbage for mig hele tiden siden jeg vovede mig ud på den lange rejse, som endte med sorg og græmsel. Men måske vågner jeg op igen, og tager mig sammen for en anden dyst.

 

- Jeg stoppede lidt op for at læse over hvad jeg allerede har skrevet, og finder, at det lyder næsten som en indledning til en opfordring om at låne penge, eller på anden måde, som et humørs-udslag af én som nærer den dybeste medynk for sig selv.

- Men ingen af delene er rigtig, for jeg er ved jævn godt humør og helbred, og her i grunden kun dette at bebrejde mig selv, at jeg ikke for 3 år siden købte et hundrede aktier af General Motor, da disse kunne købes for  $ 6.00, -nu er de oppe på $ 65,00.

- I stedet for at købe, sad jeg og var bange for, at tabe mere end det som jeg allerede havde tabt. - Men jeg vel nok igennem de, så langt som jeg nu skal gå omend det knap nu kunne falde mig ind, at rejse verden rundt på første klasse.

 

- Jeg har i grunden ikke noget videre at skrive om, men jeg kom i dag til at tænke på jer alle sammen, om, hvor tiden dog er gået hurtigt, og hvor den dog med modgang har taget hådt på os alle med trængsel og sorg. Bare i dog må få løkke til at holde på jeres gård og bedre helbred, så kan i jo med børn og børnebørn få en velsignet aftenstund, som i så godt fortjener.

 

- Peder, Jacob og Jens - ja, hvordan går det med dem alle, alt har forekommet mig så adskildt og splittet op siden jeg var hjemme sidst.

Men jeg håber at de alle tre har lært ikke at låne penge, men at eje noget, selv om det kun er lidt.

- Frederik tænker jeg meget sjældent på nu, han synes at have tabt sig i tågen, -og alle de andre er døde - hvor er det dog alt en underlig verden. - En verden som ikke synes at have brug for én, men som vi dog så nødig vil slippe.

 

Kærlig hilsen til jer alle

John.

 

 

Brev fra Jens og Ingeborg

 

December 5.  -  1936.

 

Adresse:         Lincoln P.O. Athabaska, Alberta. - Canada.

Kære Anders og Marie.

- Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst har skrevet til jer. Men jeg tror, at sidst vi hørte fra eder, var der et stort fotografi i brevet, af jer alle. Tak for det.

- Nu begynnder jeg at skrive lidt igen. Jeg har ellers ikke skrevet til nogen i det sidste års tid. Jeg har vist været så optaget, at jeg ikke har kunnet skrive.

- Den 1. maj, havde vi jernbanevognen pakket, og det tog os mere end to døgn at nå op til vor farm, i øsende regn.

Først nu har vi fået vort indbo samlet hjem altammen. Vi har nu vinter med 20 graders frost, men vi har vort varmeapperat i orden, og vi har en dejlig varme over hele huset - som er 6 rom - gang og kælder. - I kælderen fyrer vi. Vi har næsten som Markus skrev engang - over ævne....

Ja, vi mangler ikke noget i huset, har også for meget, så vi må lagre op i udhus, men vi har jo mange børn, der måske kan bruge noget i fremtiden. En smule har vi solgt, eller rettere, byttet med - penge har man ingen af, hverken her eller der, men vi kan få høns, grise - ja alt muligt for en frakke, stole, senge og andet.

- Vi havde jo 45 senge, med alt tilbehør, og vi kan gøre mere ud af det heroppe, end vi kunne i Calgary.

- Vi er ikke kommen langt med vort landbrug endnu, men begyndelsen er gjordt, og jeg tænker godt gjordt. Vi laver vort eget smør. Hønsene lægger æg, trods den stærke kulde. I denne uge slagtes julegrisen. Vi har oxekød i saltkarret, og et dejligt dyrelår røget for julen.

- Nu og da kommer Halfdan med agerhøns. En Agerhøne her, er så stor som en italienerhøne i Danmark. De har også et andet navn her, men det er en slags agerhøne.

 

- Vort hushold i vinter består kun af os tre, Halfdan er den tredie og er en knusende god medhjælper. Og så må jeg jo sige, at det som gør det fornøjeligt og interessant for os er, at vi selv har gjort det alt sammen. Bygget huset og husene, vi er ikke færdige endnu, men må bygge to huse igen til foråret. Ryddet og pløjet 6 tdl. sået med hånd, og høstet mægtige afgrøder af havre, med lé. Gravet en halvmil af grøfter. Lavet og brændt 1000 mursten til skorstenen. Nå, jeg må sige vi også er godt forsynet med værktøj. I årernes løb har jeg samlet på værktøj, siden 1932, da jeg var nogenlunde klar over, at forretningen i Calgary ikke ville svare sig længere.

 

- Så var det jeg begyndte at rejse herop om sommeren. Og nu er vi her, og vi skylder ikke nogen noget. Gjæld er den største forbandelse, den stjæler saft og kraft ud af mennesker. Derfor er det, at vi nu har begyndt ved begyndelsen. Her kan man jo få land for nothing. - I Danmark kan man jo ikke få en tdl. for mindre end nogle hundrede kroner.

 

- Jeg har set noget om eders fæstefordrivelseslov. - Det er bedre at sende den for Danmark overflødige ungdom herover, men lad dem få lov til at blive født og gro op først.

- Canada har kun 10.000000 indbyggere, her kunne let leve 50 millioner.

- Canada er så rig på materielle goder, som intet andet land, måske Rusland? - Dag kan man ikke gå og tjene en dagløn nu.

- Hvordan kan jeg så anbefale ungdommen at rejse herover? - De kan få 160 acre for $ 10, hvis de vil have det. Man behøver ikke at pløje 160 acre for at få føden. En mand kan leve af 5 acre, hvis ikke han gad gøre mere.

- Nej, mennesker er bange for at komme bort fra civilisationens såkaldte goder.

- Jeg må holde op nu, jeg skal skrive til flere i aften.

 

Vi ønsker jer alle en glædelig jul. - Vi får mange gæster juleaften, vi har indbudt 20 danske mennesker.

                      Ingeborg og Jens.

 

 

Brev fra Jacob

Til Ellen

 

Fjellerup den 13. august 1937.

Kære Ellen.

- Asta og jeg  havde egentlig for en tid siden bestemt at tage en cykeltur op igennem Jylland, med ophold i Vejle og hos Peder, med endstation på Venø. Men så sker der dette, at Asta, hendes cykle bliver stjålet nogle dage før hun fik ferie, og hun lånte så en cykel af en kammerat at køre hjem på, da hun ikke havde penge til en billet. Nu har jeg så fået hendes "barnecykle" lappet sammen, og hun tager så på denne en lille ferietur ned på Nordfyn, for et par dage at besøge vor gamle pige Grethe, som du måske husker. Men altså: -Vi har opgivet turen til Venø, den bliver for anstrengende når den skal tages på vore gamle slidte cykler, og tiden bliver også for kort, idet Asta skal begynde i København igen den 1. september.

- Asta klarede sig, som du nok selv har fået brev om, meget pænt ved examensbordet, med en første karakter. Vi er meget glade derfor, da det jo selvsagt er en god anbefaling ved eventuel pladsansættelse siden hen.

- Tiden går hurtigt, og vi håber, at det ikke skal vare så længe inden Asta kan begynde at betale tilbage af hvad hun har lånt af dig, ligesom det også letter os to gamle når vi bliver fri for at skal sende penge og andet til hendes ophold i København. Vi har prøvet mange gange på forskellige steder, at søge lagater og hjælp til Astas uddannelse, men alt forgæves, og nu vi står og mangler 200 á 300 kr. til 1. september, og ved ikke hvor vi skal få dem fra, tør jeg næsten ikke bede dig om at hjælpe os igen, da Asta siger jeg ikke må, fordi du allered har hjulpet os så meget.

- Der er nu alligevel den forskel på før og nu, at Asta allerede har ofret 3.400 kr. og skal bruge ca.600 kr. igen, til hun bliver helt færdig. Den sidste examen skal hun tage i januar 39, og hun skal ikke betale flere skolepenge, så nu er det kun opholdet det gælder. Hvis du mener, at kunne hjælpe os, så skriv til mig eller til Asta, og lad os vide hvor meget du mener at kunne hjælpe os med. Du kan tro, at vi er glade for selv det mindste beløb.

- Kunne du tænke dig at besøge os, i såfald skulle det helst være i den sidste ugestid i denne måned, Asta skal rejse til København et par dage føør september, da hun skal have fundet et nyt og billigere  sted at bo.

 

- Lad os nu høre fra dig lille Ellen, og skriv rent ud af  "posen". Du er vor gode lille Ellen i hvordan du end skriver, vær forvisset om det.

 

                      Tusind tak for din godhed mod os alle tre.

                                                                 Din heng. Faster og Farbror Jacob.

 

 

Brev fra John.

 

3721 S.E. Division St. Portland, Oregon. January 31. - 1937

 

Kære broder Anders og Familie.

- Det er søndag, og det knyger stærkt, med temperaturen nede på 16 grader. -Frysepunkten er 32 grader, så det er meget koldt og taget hårdt på brændsel. Brænde koster $ 6.00 per cord. En cord = 128 kubikfod.

- Med forretning er det stadigt sløjt, men begrundet på den elendige pris af 75 cents for rensning og presning af et sæt tøj, gør jeg mig ingen umage for at forbedre den, min ide værende denne, at jo mere arbejde, des værre stillet jeg er.

- Var jeg fuldstændig afhængigt af min indkomst fra forretningen, skulle jeg forlængst have været på fattighuset.

 

- En dag i Lemvig, i 1928, forespurgte jeg mig hos en skrædder om prisen for at presse et par buksker, og blev her besvaret med:  "To kroner" - jeg lod ham dog ikke presse mine bukser, men fortrak at vente til jeg kom hjem, for allerede dengang fik vi her 25 cent for lignende arbejde, og prisen er nu kun 15 cent, eller 35 cent for et helt sæt tøj, "kun rensning, ingen presning".

- Men for at i ikke skal misforstå situationen herovre, må jeg tilføje, at de dårlige priser kun gælder tøjrensningsindustrien. I næsten alle andre grene er prisforholdet nu omtrent det samme som det var efter krigen, og op til 1929.

 

- En yuart milk ("yuart"=litter) koster nu 12 cent. Et pund smør 40 cent. Laks og Helleflønder, hvilke omtrent udgør de eneste salgsvare i fisk vi har, koster 25 cent pundet. Sukker 5 cent. Brød 11 cent. Kød 30-40 cent. Hvede $ 1,2 c. per Bushel. ("Bushel = 60 pounds")  Arbejdslønnen i byerne er så god, som det nogensinde før har været under normale forhold, fra $ 2.50-$ 5.00 om dagen for 8 timers arbejde, for dem som er så heldige at have arbejde, - alle de andre får jo ingenting. På landet, i gårdene, er arbejde dårligt betalt.

 

- Eders brev modtog jeg for et par uger siden, og det glæder mig meget at se, at I, om end gigten plager og piner, endnu er i live og ved gården.

 

- Jeg læser stadig Markus Bjerres indskud til Politikken, de kommer ikke mere så ofte som de plejer, men de bliver ikke mindre interessante, for efter at have læst hans sidste stykke, følte jeg mig angreben af en uimodståelig hunger efter spisevarer som han beskrev, og begav mig straks til restaurant hvor jeg ordrede et måltid så nær lig i yuality og yuarelty, de lækre varer jeg just havde læst om, som mulig. - Og var opvarteren forbavset..

 

                      Kærlig hilsen til jer alle

                                                                 John.

 

 

Brev fra John.

 

3721 S.E. Division St. Portland, Oregon, Juleaften,  - 1937

 

Kære broder og Familie.

- Jeg har just lige nu spist noget smørrebrød, og drukket en kop the, og sidder nu ene her i bagværelset, prøvende på at skrive.

- jeg havde tænkt at gå i biografen i aften, men nu sner det, akkurat som det plejer at gøre derhjemme en juleaften, store, stille hvide flager som tøer og er borte omtrent før de når fortovet. - jeg bliver inde i aften for klokken er snart ni, og jeg vil tidlig i seng for at sove ud til i morgen.

 

- Den 18. december modtog jeg dit brev, der indeholdt mere nyt end jeg for lang tid har hørt hjemmefra. Du synes at Markus Bjerre er gået i stå, han har ikke skrevet i Politkken for en lang tid.

 

- Ja, vi er i færd med at blive gamle, meget som vi for en kort tid siden syntes at være en livsbetingelse og af overvældendes betydning, og vigtighed, er falmet indtil nu vi knap kan forstå at vi nogensinde kunne have været så uletsindige som vi var.

- En gammel græker opdagede mange sandheder, simpelthen ved altid at holde sig selv åben for sandheder, summen af hans livsfilosofi blev så denne at:  "Mest lykkelig i verden, er så den, der mest lykkelig sig tror".

 

December 28. - 31.

- Juledagene, lørdag og søndag, tilbragte jeg for største delen på vestsiden af floden i forretningskvarteret. Jeg spiste på restauranter og gik i biografer, i alt 5 gange i de to dage. Det regnede uafbrudt for 2 dage, så min gamle paraply som jeg købte i København for kr. 17.00, kom mig meget tilgode.

- I gaår havde jeg meddelelsen fra Københavns Nationalbank, jeg mener Danmarks Nationalbank, som den 11. december havde indkasseret renten af 15.000 kroner kreditforenings-obligationer, somjeg købte gennem det første halvår i 1937, til gennemsnitlig 79. Den samme slags som jeg plejer at købe.

- Det var min hensigt at have udtømt min pengekredit hos banken, ved indkøb af obligationer. Men obligationerne begyndte at stige før jeg fik de sidste kr. 6.000 opbrugt. Sammen med hvad jeg har i Struer Bank, har jeg nu en årlig indkomst i Danmark af kr. 1.000. Det kunne en gammel pebbersvend vel omtrent leve af, dersom han blev anbragt på et par tønderland med en ko, en gris og nogle høns.

 

- Den 9. januar 1938, bliver jeg 56 år gammel, en alder som man knap kunne tænke sig nogensinde at kunne opnå, da man var først i tyverne. Men jeg har jo ikke haft megen sygdom, sorg og ærgelser ti at gøre mig gammel før tiden. Jeg håber, at i må holde ud, til Jens Riis kan overtage forretningen, for var det ikke for de kolde vinde fra Vesterhavet, ville "Nørreriis" være én af de bedste steder at gøre på, i hele Jylland.

 

                      Kærlig hilsen til jer alle.

                                                                                       John

 

 

 

Brev fra Jacob.

 

Fjellerup, den 7. september 1938.

 

Kære broder Anders

- Det rinder mig i hu, at i morgen er det din fødselsdag, og derfor disse par ord med ønske fra os om Lykke og Held i det næste år for dig, og jer alle i familien.

 

- Egentlig havde Asta og jeg planlagt en cykeltur til Venø, men vi fandt alligevel turen for lang, og opgav den så, da vi ikke havde penge der stod lyntog på. Jeg ville dog gerne engang endnu besøge Vestjylland, men vi bliver gamle, og det er muligt at det så ikke kan nåes.

 

- Tak for jeres godhed over for os, og tak for Ellens lån, til Asta. Astas adresse er fra 1. september til jul:

 

                      Asta Berntsen Westergaard

                      Blegdamsvej 126, 2 tv. - København Ø.

 

Hun har fået et værelse der, og skal give 25 kr. pr måned, plus brændsel til kakkelovn. Så holder hun sig selv ved kost. Hun mener, det kan gøres noget billigere på denne måde.

- Kunne vi nu sende hende madvarer af egen avl, så kunne det jo hjælpe noget, men vi skal jo først købe det til dagens pris, og så kan det næppe gøres billigere end det, hun selv kan købe det for i København.

 

- Her på Fyn er høsten nu endt. De sidste dage har været noget regnfuld, og det sidste korn er næppe kommen helt godt i hus.

- Er i færdige med høsten?

 

                      De kærligste hilsner til jer alle fra

                                                                                       Kristiane og Jacob.

 

 

Brev fra Jens og Ingeborg

Til :  Familien,  Poul og Agnete

 

       Lincoln P.O. Athabaska, Alberta. - Canada.  den 1. februar 1937.

 

Kære allesammen.

- Mange mange tak for julepakken Agnete og Poul. Tøflerne passer Far udmærket, og vi fik pakken så jeg havde Juledugen på Juleaften. - Juleaften havde vi jo en hel mængde Danskere samlet her, vi fik ribensteg og æblekage, så det var da så dansk, som det kunne være.

- Da vi havde spist og ryddet op, havde vi juletræ, og imedens julelysene de brændte, sang vi nogle af de gode gamle julesalmer. Så læste jeg et par historier fra julehæftet som i havde sendt med, og vi sang atter et par julesalmer. Så kom nødder og knas frem, og børnene, som var 7 af, guffede godt i sig. Og de voksne, for den sags skyld også.

- Kåre og Vagn kom hjem til juleaften. Vagn vidste vi som kom, da han arbejder ikke så langt herfra. Men Kåre, som har arbejdet for et selskab i Calgary sidste sommer, ved brobygning, som er 300 mil herfra, vidste vi ikke ville komme, men var dog en glædelig overraskelse. Men vi mangler jo de kære pigebørn, jeg savner dem meget.

 

- Det var da dejligt med de mange skønne julegaver som du fik, Agnete, bare i nu kan få lov til at slide dem alle sammen, i fred.

 

- Det ser truende ud i Europa, i hver avis, som man tager i hånden, ser det stadig værre og værre ud, jeg tænker, det er mest derfor at den engelske konge han stak af. Jeg tror ikke han var særlig varm på det job.

 

-  Ebba, hendes mand og lille dreng var her ikke til juleaften, de bor nogle mil herfra, og det var for hård en vinter for både Ebba, og den lille at tage ud i.

- Jeg kommer nok til at slutte nu, da papiret er fuldt.

 

Mange kærlige hilsner til jer alle, kys børnene fra mig.

- Kære lille Tove, du kan vel nu snart skrive til Bedstemor og Bedstefar?

                                                                                                                                                                                                    Far og Mor.

 

 

 

 

Tilbage

38.01.14 

Brev fra Jens og Ingeborg

Til :  Poul og Agnete

 

Coolidge P.O. Meanook, Alberta Canada.  Januar 14. 1938.

 

- Bemærk vor nye adresse!!

 

Kære Poul og Agnete

- Tak for eders breve og julehæfter.

- Det er virkelig overvældende med alle disse breve, Toves iberegnet, tak for det Tove, skriv igen - så glæder du os.

 

- Jeg vil først prøve at svare på spørgsmålene.

- Jo, mange tak for billederne - de er virkelig kønne. Det store billede er i ramme og hænger i familiesamlingen i spisestuen. Hæftet med Markus Bjerre er også interessant. Markus har sidste år skrevet fem lange breve, og jeg har skrevet til ham een gang.

 

- Det er elendig for jer med den sygdom, men godt i dog tager det med god forhåbning for bedre tider.

- Nanna og harry var her juledag og nat, dette var en lang tur for et så kort besøg - omtrent 300 mil. Harry er ikke fra Ålborg, men fra Vrå, hvor hans far i mange år var fiskehandler.

 

- Nej, vi har ikke helt opgivet at se Danmark, men det vil kun blive for et kort besøg, og vi vil længes tilbage til vort nuværende fødeland - når vi har set og snakket med vore kære i gammellandet.

- I kan vel ikke forstå det, men vi har det da så meget bedre her, end vi kunne vante at få det i Danmark.

- Ikke sådan at vi har rede penge, men vi har et hyggeligt og godt hus at bo i - varme over det hele dag og nat - æg, mælk og smør, frossent kød, og kød i saltkarret. Fuldt op af godt sengetøj, passende med møbler, og gode billeder på væggene. - Og dog er der også megen fattigdom og elendighed i Canada.

- Hvad jeg nu har remset op, samt vor jord, bygninger, køer, høns og svin, skylder vi ikke noget på.

- Vi har taget jorden op som "homestead" og betalt $ 10 for det, og så er det vor sag at leve af det.

- Poul, prøv at sammenligne 10 tønder-land, som du skriver om, med vore 160 acre - som vi har betalt $ 10 for. jeg kunne tænke mig, at du vil komme til at skylde og forrente disse 10.000 kr. som sådan et lille sted ville koste. Kan du se, at vi behøver ikke at arbejde så  forfærdelig hårdt for at få føden, men naturligvis, vil vi en tur til danmark - må vi slide for det.

- Her er også 160 acre for jer, og for millioner af mennesker.

 

Kære Agnete.

- Vi skylder dig en billet herover - alle de andre har fået en billet, som Mor og Jeg har arbejdet hårdt for, men jeg ser jo godt, at skulle vi tjene til een billet mere nu ved hårdt arbejde, så ville det knække os. Hvad jeg vil vise jer er, at vi har meget lettere ved at få det daglige brød, end I har i Danmark.

Du vil forstå, Poul, at aldersrenter frister os ikke.

 

- Ebba bor 5 mil øst for os, ja, hvem skulle tro, at hun skulle blive farmekone. Han er Hollænder, og har aldrig været ved landbruget, men er oplært som lærer. De er sparsommelige begge to, og hvis Ebba holder det ud, og lever, går det vel. Hun har jo haft tuberkuloselunger. De har en kraftig dreng som er to år gammel.

- Kåre arbejder om sommeren for en kontraktør i Calgary. Ham, og Halfdan er hjemme i vinter.

- Vagn har bygget sig et lille hus ved stationen, og arbejder deromkring.

- Herdis er i BC. Hun klarer sig godt med sproget, og det hele.

 

                      Nu må jeg slutte for denne gang. Kærlig hilsen til Eder alle.

                                                                                                                                                                               Mor og Far.

 

 

 

Brev fra Jens og Ingeborg

Til :  Familien,  Poul og Agnete

 

       Lincoln P.O. Athabaska, Alberta. - Canada.  den 1. februar 1937.

Dato og årstal, ikke nævnt.

 

Kære Agnete.

- Rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen, og gid du må opleve mange og lykkelige af dem. det vil vi rigtig af hjertet ønske for dig og hele familien.

- Nu kan vi begynde at mærke foråret, skønt vi ingen lærker har til at synge den ind. Så kan vi mærke det på solen, og se det på træerne, og mange andre ting.

 

- Vi så i nogle danske blade, at B. Bjerre er død. Der har i mistet en god ven, efter hvad du har skrevet så har de været gode imod jer, med mange ting.

 

- Her oppe i nordens skove, lever vi stille og rolig.

- Halfdan og Kåre er hjemme i vinter, her er meget vinterarbejde at gøre med at fælde træer, save og hugge brænde. De har fældet træ til en ny staldbygning.

- Kåre går ned til Calgary igen, nu til foråret, hvor han er på gartnerarbejde.

- Vagn arbejder heroppe på en farm, nogle mil herfra.

- Halfdan og Kåre har trappet lidt ned i vinter. Halfdan har fanget 40 væsseler, som han får 1 dollar pr stk. for. I går tog han en skunk, så det giver jo en lille smule indtægt.

 

Vil du nu kysse alle børnene fra mig, og hils Poul, og du selv får de kærligste hilsner fra

                                                                                                                                                         Far, Mor, Kåre og Halfdan.

 

 

Brev fra Jens og Ingeborg

Til :  Agnete.

       Lincoln P.O. Athabaska, Alberta. - Canada.  September.  (Årstal mangler)

 

Kære Agnete.

- Du skal have mange tak for brevet og kortet, som vi fik til faders fødselsdag.

 

- Så er vi flyttet fra byen, og det er vi glade for, det er meget skønnere at være ude på landet, og se, hvor alting gror, og dyrene som færders omkring, høre fuglene synge, se skoven grønnes og falmes. Ja, for nu falmer den. I de sidste uger har det guldnet svært på den, men hvor er den pragtfuld. Hvor Vorherre dog givet os mange herlige ting at glædes over, hvis vi vil lukke øjne og øren op.

 

- I kan tro her er skov så det forslår noget, med god og frugtbart land når det bliver brækket, og det land som bliver brækket i juli, kan vi så i nu til foråret.

 

- Her er ikke så få Dansker heroppe. Anders Nielsens, Ninna, og hendes mand bor ikke så langt herfra, hun har en dygtig og god mand.

 

- Ja, jord har vi nok af, for 10 dollars kan vi få 160 acres land. Poul kan nem regne det om i tønder land. 1 acre er 6 skæpper land, og der skal 8 til en tønde land.

- Havd vi nu mangler i høj grad, er penge til besætning og redskaber. Far og drengene  har bygget et dejligt hus, så vi bor rart og godt, og vi havde alt vort indbo med fra Calgary, så vi havde mere end nok til at møblerer det med. Havde vi bare haft jer herovre også.

 

- Ja det ser fælt ud til krig i Europa, det er skrækkeligt at tænke på, og hvad der vil følge med i dens spor.

- Jeg synes, at vi har set nok af gruefulde ting efter den sidste krig, men det ser ikke ud til at pengemændene kan se, eller vil se det.

 

Jeg tænker at Ebba vil have lidt skrevet, hun, og hendes mand, og lille dreng er også oppe her. Hun har ikke været så rask her i sommer.

 

Vil du nu kysse alle børnene fra bedstemor, og selv får du og Poul mange kærlige hilsner.

                                                                                                                                                                                                                          Mor og Far.

Det er adressen som står foroven.

 

 

Tilbage

38.11.02 

Brev fra Jocob

 

Fjellerup den 2.11.1938

 

Kære allesammen.

- Rigtig mange tak for den smukke krans, hvor var den dog køn. Ja, en væld af bommster og kranse var der. Jeg traf Damgård Nielsen i går, da jeg var på kirkegården - denne ligger jo umidelbart op til Højskolen. Han sagde, at gartner Rosenlund havde udtalt , at der var blomater til en værdi af mindst 500 kroner. Det er jo helt overvældende, at de holder sig stadigt friske, nu i dette fugtige vejr.

 

- Ja, det er tomt her nu jeg er ene i stuerne. Kristiane var jo så afgjordt på alle mådet "Livet i huset", så savnet bliver stort, selv her, som vi under de små forholde havde fået et hyggeligt og smukt hjem ud af.

- Jag husker, da vi boede på "Sølund" hvor Morten Larsen besøgte os, og boede hos os om natten, han havde holdt foredrag i den stedlige foredragsforening. Kristianes ældste broder var lige død. Da sagde Morten Larsen til til min svigermor: Ja, jeg forstår det er svært for dem fru Berntsen, at miste sådan en god søn, som stod i sin bedste manddomskraft, og med så gode udsigter til fremtiden. Da svarede min Svigermor: Ja-å-ja, men Esbern var nu sådan en god søn, han skrev til mig hver eneste ugedag lige siden han som ganske ung rejste til København, for at uddanne sig. Og nu har Vorherre jo givet mig en anden søn i Jacob der, så jeg har jo stadig tallet fuldt.

- Siden besøgte Morten Larsen os altid, når han kom der på Randers-egnen, og det gjorde han jo ret ofte, og jeg forostod udmærket godt at det var min Kone og Svigermor han særlig satte pris på. - Far fortalte mig engang således, at han med en samtale han engang havde haft med Morten Larsen, havde denne sagt til ham:  Det er to forunderlige fromme stærke kvinder, som deres søn der ovre i Østjylland har i sit hjem. Dette var så sandt så sandt, som Morten Larsen der havde opdaget. Og jeg måtte bøje mit hoved og sige tak, for at jeg måtte have den lykke at eje en sådan hustru og mor igennem mange år som nu er henrundne.  Jeg må sige som min ejegode svigermor sagde om sin søn: Kristiane var så god en hustru og mor, hun kunne ikke blot favne os alle her i hjemmet, men alle, der lærte hende at kende og fik fortrolighed, og tillid til hende. Hun var stor, at hun kan favne os endnu, enda hun nu er oppe ved Vorherre. Men jeg har endnu Asta, som jeg alligevel fik til at beholde, og hun ligner fuldstæandig sin mor, og da især sin mormor. Morten Larsen ville ret have glædet sig, dersom han så hende nu. Jo, jeg har meget at sige tak for.

 

- Hils Dorthea, og hendes mand, og sig dem tak for brev og krans. jeg håber ret, at jeg til næste sommer kan komme en tur til Vestjylland, og da især til Venø, hvor vi så igen sammen kan opfriske gamle dage, og jeg så kan få at se Dorthea, og hendes mand, og deres børn og hjem. det glæder jeg mig til.

 

                      De kærligste hilsner sendes, og endnu engang tak til jer alle.

                                                                                                                                   Jeres heng. broder Jacob

 

 

Tilbage

38.12.04 

 

Brev fra Jens og Ingeborg

Til familien Poul og Agnete.

 

Coolidge P.O. Meanook, Alberta Canada.  Den 4. december 1938.

 

Kære allesammen.

- Nu har vi jul igen, vil i små nu snart synge af fuld bryst, og vi ønsker jer alle den mest velsignende Jul og et fredeligt, og godt Nytår i vorherre Jesu navn. Vi håber alle, at han vil holde sin hånd over den ganske verden, og fri os for krig, og andet ondt.

 

- Det var skønt at kunne se jer juleaften, og se jeres, Poul og Agnete, og de kære glade barneansigter. Det er hvad som gør julen så festlig hvor der er småbørn, så alle vi ældre må rives med, og glemme al jordens besvær for en lille stund.

 

- Ragnhild har været heroppe med sin lille pige, det er en sød lille unge. Og Ebba har vel nok en dejlig dreng, han er tre år nu den 19. december, det er en lille klog rad.

- Ebba har foresten været syg, og ligget i sengen for en lille tid, hendes lunger er jo svage, jeg tror ikke hun bliver ret gammel, men hun er så glad og tilfreds. Hendes mand er så god til at hjælpe hende med de huslige ting, men hun siger, at var det ikke for den lille drengs skyld, så ville hun ikke være ked af at dø. Og det er jo en god ting, at have det sådan.

- På fredag skal vi slagte en stor so, jeg tænker at den vejer op imod 500 pund, så der bliver noget at bide i.

 

                      Nu får i de kærligste hilsner

                                                                                       Far og Mor.

 

 

 

 

 

Tilbage

38.12.04 

Julebrev (-kort) fra Jens og Ingeborg.

 

- Skrevet på kortlignende papir, påtrykt dekoreret sejlskib med skriften "CHRISTMAS CHEER"

 

På den anden side er der i en halvmånecirkel påtrykt

WISHING-YOU-A-CHRISTMAS-OF-GOOD-AND-A-YEAR-OF-HAPPY-DAYS

 

Coolidge P.O. Meanook, Alberta Canada.  Den 4. december 1938.

 

Kære Anders og Marie.

- Vi har ikke hørt et muk fra jer siden sidste jul. Vi håber på brev fra jer til jul.

- Læg mærke til adressen. Hvis brevene går til den gamle adresse, kan det tage måneder før vi får det

- Her har været sne siden først i november, ikke meget, men er god slædeføre.

- Vi skal slagte julegrisen i denne uge, jeg tror den vejer omkring 400 pund. Vi har fået ikke så få vilde høns i efteråret. Men endnu ingen dyr, eller Mouse. En Mouse, er en Elsdyr.

- Halfdan har lejet en jagthytte længere vestpå, han kommer hjem for at hjælpe os med at slagte grisen.

- Vi har haft en meget tør sommer, men her tører man ikke sådan ud, som på prærien.

- Ragnhild og Nanna besøgte os i efteråret, de er begge gifte og bor i Calgary.

- Herdis er BC.

- Vagn arbejder i Edmonton.

- Ebba, og hendes mand bor 5 mil øst for os, de har en dejlig to års dreng, men han er syg af tuberculoce.

 

                      Vi ønsker eder alle, en glædelig jul

                                                                                       Jens og Ingeborg.

 

 

Brev fra Anders og Marie

Til:  Johannes (John)

 

"Nørreriis", Venø 22-12-38

 

Brevet er af en eller anden årsag kommen retur.

Kuverten er frankeret med 2 stk. 15-øres frimærker.

 

Kære Johannes.

- Ja, jeg kan aldrig huske, at til Amerika skal julebrevene skrives længe før jul, men håber jeg, at du kan få det til Nytår.

- Her på "Nørreriis", er der sket en del forandringer siden du var hjemme sidst.

- Far er død. Dorthea er gift, og har 2 store børn. Jens Riis er stor kraftig knægt på 19 år, og han er på højskole i vinter, Danebod på Als. Han kommer hjem og skal være karl til sommer, og jeg håber så, at han kan løse mig af om ikke alt for længe. Jeg er nemlig så plaget af gigt, at jeg næsten ingen ting kan bestille.

- Ellen har slået sig ned i Hammerum, hvor hun prøver på at nære sig ved syning.

- Og så har vi jo fået en ny stald, og lade. Og fået 44 favne mergel på marken. Det var to gode og nødvendige ting, men det var pokkers dyr, og det svier til os hver dag. Nå, jeg håber at det går, men det har været sløj de sidste åringer. Vi har arbejdet med underskud sålænge at vore reserver er ved at være opbrugte, og det er der jo ingen sjov ved.

- Nu synes jeg, det ser ud til at der er ved at blive nok så stabile forhold, så jeg håber nu, at det skal gå. Gården er ihvertfald ikke mere forgældet, at vi kan svare enhver sit, og enda have lidt tilovers dersom vi vil sælge, hvad vi jo helst ikke gør, før Jens Riis kan overtage den. Dersom han ønsker at få den.

 

- Jacobs Kone, hun døde i efteråret, så nu sidder han alene i Fjellerup. Asta er i København, hvor hun læser til Massøse.

 

- Vi har for tiden stærk blæst, frost og sne, rigtig julevejr. Godt er det, at vi har rigeligt at putte i kakkelovnen.

- En gris, og en gås har vi slagtet. Og 2 harer hænger på loftet. I dag bager Marie rugbrød, sigtebrød, nødder mm.så vi behøver hverken fryse, eller sulte i julen, eller i vinter.

- Vi har det trods alt godt.

 

                      Kærlig hilsen og Glædelig jul og Godt nytår fra

                                                                                                                                   Marie og Anders.

 

 

 

 

Tilbage

39.01.30

Brev fra Jens og Ingeborg

 

Coolidge P.O. Meanook, Alberta Canada.  Januar 30. -1939.

Læg mærke til vor nye adresse.

 

Kære Anders og Marie

- Jeg har fået brev fra cosulatet i Portland, at John er død, januar 10.

- Han døde pludseligt, der står ikke noget om, hvad han døde af.

- Der spørges efter forældre og søskende i Danmark. Jeg gav dem din adresse, og du vil snart få forspørgsel fra consulatet. Jeg kunne ikke give dem Jacob og Peders adresse, men skrev, at du ville gøre dette.

- Dette er alt hvad jeg ved, og nu kan i så venta på skib.

 

- Tak for julebrevet, jeg vil prøve at svare på dine spørgsmål: Nej, vi henter kun meget lidt kød i skoven, men driver husholdning omtrent som i gør, i Danmark, med saltkar, og alt tilbehør. Vi spiser mere frugt, altså bærfrugt. Desværre, så spiser vi kun brød af hvede. Men til næste år, jeg mener, dette år vil vi avle rug. Vi bager i komfuret to gange om ugen. Til sommer, da vil jeg bygge en rigtig bageovn, og så vil vi spise rigtig grovrugbrød. Vi brygger selv alt det eddike som vi bruger, og vi bruger meget, fordi vi laver en mænde pikles, og spiser af det til hvert måltid.

- Vi lever dog på en lidt anden måde, end i Danmark, vi spiser bedre til hverdag, og ikke så godt til selskaber - som I danske.

 

- Sidste år fik vi ryddet og brækket 5 acre, det vil så sige, at vi kan føde 2-3 køer mere. Vi holder også nogle svin og høns. Svin har i de senere år været ret godt, fordi at fodret er så billigt her.

- Vi har ikke renter at betale, og skatten på vort homestead er 15 $ om året. Vi har inge assurance. Vi bygger selv vore huse, og materialerne har vi selv. Dog køber vi vinduer og søm.

- Vi bygger gode og varme huse til folk og fæ, der vil vare lige så længe som eders stenhuse. De er bygget af ler og træ, og tækket med strå. (udhusene)  Stuehuset er tækket med spåner, som vi også selv laver.

 

- I det hele taget så har vi begyndt ligså primitivt som de første pionerer, de begyndte, og det er dette som for mig er så interessant.

- Vi har mest Ukrainier folk, som naboer, deres kultur er som dansk kultur var det for 200 år siden. Dette er jo ikke så morsom for os, men vi lever i fred med dem.

- Der er ikke så mange danske mennesker her omkring, og dem som er, er også noget af en anden kultur, født, som de er, i missionskredse. Uvidende og ufølsom for litteratur og anden kunst, men ellers brave mennesker, og dette er jo hovedsagen.

 

- Jeg ser i dit brev, at Kristiane er død.  Hvordan mon Jacob har det, -og Peter?  Jeg har aldrig skreven til nogen af dem, men jeg er ked af at jeg aldrig fik skreven til Peter. Måske jeg i næste brev fortæller lidt om af hvad som vi oplevede med Johannes. Jeg ville ikke skrive om det, dengang Far var levende.

- Der må alligevel være noget skidt i familien der skal renses ud. Jeg har tænt, og tænkt, hvor det kommer fra, jeg vil kalde for skiddet. Ufredeligt, for ikke at bruge et stærkere ord.

- Vi er født på grænsen af to samfundslag. Måske de svageste af os ikke har kunnet tåle dette. Der skal en stærk udpræget redelighed til, til at modstå trykket ovenfra. Selvbedrag eller løgn, ligger lige for.

 

                      Kærlig hilsen til alle

                                            Ingeborg og Jens.

 

 

 

 

 

Tilbage

39.04. 02.

Brev fra Jens

Afskrift af brev fra consulat, vedrørende John sin død.

 

Royal Danish Vice Consulate

424 Reilway Exhange Bldg.

320 S.W. Stark Street

Portland, Oregon.

 

February 4. 1939.

 

Dedr. Sør:

- Jeg har modtaget dit brev af 30. Januar, som svar på mit brev, skrevet til dig, angående din broder Johns død.

 

- Som du måske ved, havde din broder en lille tøjrensningsanstalt her i Portland, og havde kun drevet den i få måneder i dens nye plads, før han døde.

- En bydreng der leverede det rensede tøj for John Westergaard, opdagede en morgen at Johns gadedør var låset, vidende, at din broder levede i bagsiden af forretningen, følte at noget usædvanligt var sket, og han kaldte på en politimand.

- Gennem et vindue kom de ind i huset, og fandt John Westergaard liggende bevisløst på gulvet, nær sengen. Han var given al nødvendig pleje, men døde efter få minutter.

- Jeg husker hvad du skrev om din broders bonds. Ulykkeligvis, vi har ikke fundet spor af bonds her, men vi har fundet vidnesbyrd om at han har ejet obligationer og aktier.

- Vi fandt også ud af, at han har købt en del obligationer i Danmark, som er opbevarret i én, eller to af de danske banker.

 

 - Da denne sag er min administration, har jeg meddelt Hovedconsulatet i San Francisko, angående det samme. Denne sag vil blive undersøgt gennemgående, og du vil blive underrettet ved given lejlighed.

 

- Så langt vi kan se, vil Johns ejendele her måske lige række til omkostningerne, denne sag vedrørende.  Du kan blive i føling ved mig, ved nu og da at skrive til mig. Og jeg vil når sagen er klaret op, meddele udfaldet til alle arvingerne, af hvilken jeg forstår, at du er en af.

- Jeg håber, at dette vil give dig en lille ide om forholdene ved din broders død.

 

                      Jeg beder dig erindre mig, venligst

                                                                                       Sherman Harkson.

 

 

 

Tilbage

39.02.12 

Brev fra Jens.

Coolidge P.O. Meanook, Alberta Canada.  Februar 12. -1939.

 

Kære Anders.

- Hermed sender jeg dig oversættelsen af skrivelsen, som jeg i går modtog fra consulatet i Oregon.

- Jeg er overbevist om at den er så korrekt, som kan forlange af en snart 66 årig, der nylig begyndte at lære engelsk i sit 54 år.

- Naturligvis, har jeg ladet Ingeborg se manuskriptet igennem, og jeg er hende megen tak skyldig for god hjælp, også i det fremmede sprog.

- I kan ikke tænke jer, hvor megen nytte, glæde og fornøjelse vi har i at kunne læse det engelske sprog nu, ligeså let og hurtig som det danske.

- Vi har radio, og vi hører Kronprinsen og Stauning tale tydelig og klar på godt engelsk.

- Americansk og Canadisk udtale er noget andet, som er i lighed med Vendsydselsk mod Rigsdansk. Men vi forstår hverandre.

 

- Vi skulle ned og besøge Ebba og hendes mand, de bor 5 mil øst for os, men vi har haft hård frost nu i en hel måned, så vi krykker for at komme ud.

- Vi tænker ikke at Ebba vil holde ud ret længe, hun havde lungetuberkulose med fra Danmark, men det var helet lidt op i Calgary, så doktoren sagde at de godt kunne få en dreng, og ham fif de. En dejlig, nu snart 3 årig boy.

- Men der er gået hul på lungerne igen, og hun kan ikke bestille noget. Hendes mand har fået meget hjælp fra sit hjem i Holland, og sparer ikke sig selv fot hjælpe Ebba.

 

- Drengene er jo snart voksne nu, mellem 30 og 40, men dog kan de være ligeså drengeagtige som da de var, for tredive år siden.

- Vi har temmeligt stort husførelse i vinter. Lærinden logerer og spiser her, og så er Halfdan og Kåre hjemme hele vinteren. Desuden har vi en anden ung mand i huset.

 

- Vi skal bygge til sommer igen. Det tager så meget af sommertiden - med bygningsarbejdet, det er så lidt vi kan gøre om vinteren, da det er så koldt. Materialerne kører vi sammen i vintertiden.

 

- Lad mig snart høre fra dig, - om havd du har opdaget.

-Det er jo også altsammen noget mystisk med Johns formueomstændigheder. Foreløbigt, ser det jo ud til at han havde hele sin formue i Danmark - og jeg kan tænke mig, at der  er én eller anden (tænk dig selv om) som der ihvertfald har fået renter af disse obligationer - måske tilskødet dem.

 

                      Kærlig hilsen til eder alle

                                                                                       Jens

 

Hils Line, hvis hun er levende. - Og Valborg.

 

 

Tilbage

39.02.13 

Brev fra Jens

- medsendt brevet af 12. februar 1939.

 

Februar 13.   1939

 

Privat!!

- Jeg vil prøve på, så kort som muligt, at fortælle om vor tragedie med Johannes:

 

- I 1927, kort efter at vi var havnet i Victoria BC. kom han og besøgte os. han hjalp drengene med at få plads, og gav dem et par arbejdsstøvler. Han bekendtgjorde i et blad, at Westergaard nu der og der, og ønskede at købe en landejendom, og snart kom der agenter. Vi havde ingen anelse om, hvad alt dette drejede sig om, før lang tid efter.

- Ligeså pludselig opgav han dette, og beordrede os til at rejse til Victoria, for at kunne få arbejde der.

- Nu pakkede vi så i huj og hast, betalte $ 3 om måneden, for at have vort tøj stående i Victoria. Og nu igen billetterne til Vancouver som koster $ 5. Han betalte absolut ingenting for os, og vi gav ham også kost og logi, af vore få skillinger.

- Da vi nåede Vancouver, travede han os op og ned igennem gaderne, i fire timer, han forestillede, ikke at kunne finde et passende logi for os. Endelig kunne vi ikke mere, og vi bad om lov til at få noget at spise. Han førte os så ind i et meget tarveligt spisehus, og vi åd og betalte.

Så siger Ingeborg: Skal vi ikke gå på stationen der er en svensker som vi kan tale med. Men nu blev John gal, bandede og råbte, hvis ikke vi havde tillid til ham, var livet fuldstændig ødelagt for os.

- Ingeborg, som i al troskyldighed, havde foreslået at snakke med svenskeren, for dog at få husly, var nu ulykkelig. Nu var det snart mørkt aften, og vi travede ud igen.

- Nu så vi forud, foran os, et hus med et stort skilt: "Skandinavish Mission" lad os gå herind, sagde John.

- Vi blev budt velkommen, og her oplevede vi vort første, og sidste møde med tungetalere. Efter en lille tid, sagde Johannes, om jeg ville låne ham $ 9 til en billet til Portland. Naturligvis fik han pengene, men kan nogen forstå, jeg kan ikke.

Senere skrev han: Denne tur i Victoria, synes i nok var hård, men den var nødvendig for eders opdragelse. Han rejste, og vi fik logi i en anden plads. Engelsktalende mennesker har været så umådelig hensynsfulde imod os.

 

- Efter 6 uger uden arbejde i Vancouver, fik vi arbejde på en farm i Freasen Vally. Efter 4-5 måneder rejste vi igen til Victoria, og nu optræder Johannes igen på arenaen.

- Nu giver han Ingeborg $ 50 til nye tænder, han sender en kasse til hende som er fyldt med gamle klude, noget som vi aldeles ikke har brug for, altså, ene noget som er gået til spilde i hans forretning.

 

- Jeg har imidlertid fået arbejde på en ny vej, der bliver anlagt på vestkysten af Vancouver Island. Jeg har $ 104, kost og logi om måneden, så vi klarer os rigtig godt.

- Drengene arbejder stadig på farm. Ingeborg plukker jordbær i Victoria. Og jeg som er 100 mil fra byen, kommer hjem om søndagen. Johannes skriver til Ingeborg, at i maj vil vi opleve noget som vi aldrig har drømt om. Vi griner jo af det, men er dog lidt bekymret for hans mentale tilstand, men dog. En dag får jeg brev fra Ingeborg som fortæller, at John har været der, lejet en sikkerhedsskuffe til hende i Bank of Commerce, og givet hende americanske obligationer for $ 2000, som vi må bruge, når vi finder noget vi synes om. Han underviser hende i, hvordan hun gennem aviserne skal følge op og nedgang på pengemarkedet, så hun kan sælge dem med højest fortjeneste. Han siger til hende, at hvis hun skulle dø, skal vi ikke omtale disse penge, de er simpelthen en gave.

 

Der er tvivl vedr. rækkefølge, af følgende breve, idet de er skrevet på halve papirsark, - men fortsætter som følgende:

 

Slutning.

- Når jeg skriver privat over disse skrivelser, så er dog dermed ment, at du personlig kan benytte dem, hvor du finder anledning dertil.

 

- Jeg kommer til at tænke på Valborg Christensen, som nu er på Venø.  Mon hun ikke skulle vide noget om Johns pengesager? - Blandt andet, så vidt jeg forstod det dengang, var der noget imellem dem - jeg ved ikke hvad. Jeg kan tænke mig, at John også til hende har fortalt røverhistorier, men som før sagt, jeg vil ikke røre ved nogen ting, så lang tid Far var levende.

- Nu ved Johns død, synes jeg, at vi skylder os selv at give en lille forklaring af forholdenen, som var, og er. Og vel særligt fordi jeg ved at John skrev til flere i Danmark, om os. - Noget der ikke passer.

 

- Tre uger efter, da jeg kommer hjem fra arbejde, fortæller Ingeborg, at John har været der, og sagt. At vi trængte jo ikke til disse mange penge, og det var bedst om hun ville give ham $ 1500 igen, og hun gav ham dem. Jeg er ikke sikkert på, at jeg havde gjordt dette. Nu er der altså $ 500 tilbage, og Johannes er rejst til Danmark.

Kåre og Ragnhild er kommen til Victoria, fra Danmark. Vi er først i august måned, og vi bestemme os for at rejse til Alberta for at få høstarbejde, og naturligvis tager vi papirerne på de $ 500 med, og sætter dem i en bank i Calgary.

- Efter høstferien, kommer jeg først til byen. Ingeborg, der holder hus på en farm, kommer først efter fjorten dages forløb.

- I Calgary har der imidlertid bosat sig et dansk ægtepar, som driver et pensionat. de råder mig til at købe hus i byen, og det, er det som jeg så gjorde. Jeg købte hus, og benyttede de tilbageblevne $ 500 papirer til nedbetaling af købesummen.

- En morgen i februar er Johannes der, ankommen efter sin Danmarksrejse. Jeg fortæller ham, hvordan og hvorledes jeg har købt huset. Men han er rasende, bogstaveligt fra forstanden, han siger til os, at vi har stjålet de $ 500 fra ham. En kone fortæller os, at John farer rundt til alle de danske hjem som han kan finde, og fortæller, at vi har stjålet $ 500 fra ham. Han tager mig så med til min sagfører,  (-jeg kan jo endnu ikke forstå, eller snakke ret meget engelsk) som ikke vil have med sagen at gøre, og som lader mig forstå, at han ikke tror på tyverihistorien.

- Men nu siger John, at vi skal til ejendomskommisionen, denne lugter igen af forretning, og da John påstår at huset skal sælges, for at han kan få sine penge igen. Da jeg tænker at hele vor fremtid  i Calgary komplet ødelagt, skriver jeg under på at huset må blive solgt.

- John holder endnu et frygteligt hus med os et døgns tid, som er det værste døgn jeg nogensinde har oplevet. Han siger til vore pensionærer, at de kan leve meget billigere ude i byen. Vi kan høre, at han snakker med sig selv hele natten.

- Morgenen efter dette, siger jeg til ham om at rejse. Men først prøver han på at få kontante penge, men jeg siger, at vi ikke har mere end det som vi får ind daglig, og vi kan ikke undvære nogen, han så på at bilde os ind, at han har ingen penge og kan ikke rejse før han får rejsepenge. (-sammelign dette med de $ 9 han fik i Vancouver

 

- Han rejser. Imidlertid har vi så opdaget at Ingeborg skal skrive under også, far at huset kan sælges. Jeg går så op til kommisionæren og siger ham, at min kone ikke vil sælge, han havde da en køber i sin bil.

- Nu er det altså stoppet. Senere får vi frygtelige breve fra John. Han skriver frygtelige løgnhistorier til Jens Nørgårds, på Lolland, og beder dem om endelig ikke at sende Herdis og Nanna over til os, da det er et skøgehus vi har. Det er næste utænkeligt, at noget sådant kan foregå imellem brødre.

- Vi fortsætter vort arbejde, og absolut ingen af vore pensionærer forlader os. Vi betaleralt det vi skal, og det ser bedre ud for os. Herdis og Nanna er kommen over nu.

- En dag jeg står og skriver, hører jeg døren bliver åbnet, men hører ikke nogen gå, jeg ser mig om, og der står John. Han siger ikke noget - og jeg, som føler at et blader løbet ud af mit hoved - siger: Hvad vil du? - Nu kommer han ind, og snakker det tåbelige vestjydske, han kan nemlig ikke snakke jydsk mere, det lyder græsseligt.

- Da fortæller han, at han har sammenkaldt til et møde hos os, med nogle danske mennesker, og de vil møde op hen på eftermiddagen. Det utrolige er, at disse mennesker møder virkelig op, og nu fortæller han dem den ene løgnehistorie efter den anden - om mig. Du har været det meste uduelige menneske man kan tænke sig. Du har aldrig kunnet blive i en plads, enten er du løben, eller bleven vist ud. Nu kan jeg ikke holde mig længere - jeg tuder.

- Disse mennesker som har overværet denne scene - begynder nu at se lidt betænkelig på hinanden, og nu lister de af. John bor på hotel denne gang.

 

- Vi går til en sagfører, og får lavet en overenskomst lydende på, at jeg skylder John $ 500, og betaler med $ 25 ned på dem om måneden. Vi har ikke set ham siden.

- Vi fik ialt betalt $ 300, med 6% renter ned på disse penge. Så fik vi en skønne dag meddelelse fra banken, hvor vi betalte afdragene, at John havde givet dem kvittering for hele summen, altså $ 500. Ja, jeg tror han fortrød det dagen efter.

- I banken bad man mig skrive til John og sige, thank you, for nedskrivningen. Jeg gjorde dette, og fik til gengæld et kort brev, hvori stod:  Du er uhelbredelig.

 

                                                                                                                                                                              Jens.

 

Efterskrift:

- Vi tror, at John var sindsyg, og som sådan undskylder vi ham. Ligeledes tror vi, at han i mange år har brugt narkotiske midler. Vi så tilfældigt noget hos ham i Calgary.

- Jeg troede, jeg kunne nedskrive dette drama på det første stykke papir, men jeg magtede det ikke. Alligevel tror jeg nu, at det ikke kunne gøres kortere for at få et nogenlunde indtryk af begivenhederne, som dog i virkeligheden, var meget mere omfangsrig.

                                                                                                                                                                                                    Jens

 

 

Brev fra Jacob.  

 

Fjellerup den 16.4 -1939.

 

Kære broder Anders.

Tak for dine breve, og tak fordi du nu igen er villig til at tage dig af de kommende indviklede sager. - Jeg skriver igen, fordi jeg i høj grad erkender at du atter og atter har måttet tage dig af de forskellige og ikke altid lige behagelige sager. Det var i høj grad en for mig uventet meddelelse at få, da jeg hørte, at Johannes ikke længere var iblandt de levendes tal. Jeg synes også at meddelelsen fra Jens om hans død var noget tragisk, der kunne både tænkes på mord og selvmord. Ikke en stavelse om lægeerklæring.

Dertil kommer så den for mig meget mærkelige brevveksling imellem Jens og Konsulatet, det synes jeg som om er en ganske privat mand som tager sig af hele sagen, som der skriver til Jens.

En konsulat, han skriver begribeligvis ikke i jegsproget. Men det kan måske skyldes Jens hans mangelfulde oversættelse af det engelske sprog.

 

Men altså. -John er død ensom og forladt, således som John vistnok hele sit liv følte sig, men som han vistnok også altid satte en vis ære i at opholde livet på. Ligesom han i virkeligheden også uden egentlig at prale deraf følte en vis selvtilfredsstillelse, når han kunne opnå på en fin måde at få "Folket" til at indse, at Johns lille forretning dog vistnok var en forretning med mindst ti lastbiler stuvende fulde af frisk renset tøj, fra den lille forretning farende rundt i storbyens gader, formedelst at udlevere til kunderne de færdig udførte varer.

 

John har sikkert i høj grad været en sparsommeligt menneske, der ved sin lille forretning lige har kunnet opretholde livet. Således, at han ved sparsommelighed nu og da har kunnet lægge en skilling tilside, så han kunne foretage en rejse hjem til Danmark på en anstændig måde. Dette mål opnåede han, og jeg synes også han i høj grad fortjente det.

 

Men det synes altså, at der blev nogle tusinde kroner efter ham. Og trods Jens's oplysning om at der intet fandtes i Amerika, så har du fået oplysning om, at der alligevel er 500 dollar.

Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at Jens i sin tid lånte af John, visnok et par tusinde kroner. Må jeg spørge dig broder Anders: Har Jens til dig, nu efter efter Johns død, fremkommet til dig med oplysninger derom? - Jeg tror nok, at jeg endnu fra John har nogle breve liggende med oplysninger derom, og skal ved første lejlighed se nærmere efter.

Men altså:  Jeg finder det ret og rimeligt, at du gør skifteretten opmærksom på, at vi mener, Jens skylder dødsboet penge, således, at der ihvertfald ikke kan være tale om, at Jens har krav på mere, medens vi, på den anden side heller ikke vil kræve nogen udbetaling af Jens.

Jo, jeg kender Jens og hans salige kone, og jeg lægger altså ikke skjul på, at jeg synes at genkende dem i de genfortalte breve, som du har været så venlig at tilsende mig.

 

Intet var dog mere rimelig, end åbent og ærligt at skrive til dig:   Jeg skylder John så og så mange penge, men kan desværre ikke betale dem endnu, hjælp mig derfor igennem skifteretten. Henstand, eller allerbedst - eftergivelse af gælden. Men det gør Jens altså ikke.

Jeg venter altså, at høre fra dig om du er enig med mig, hvorefter jeg snarest skal sende dig fuldmagt til at foretage alt fornødent på mine vegne.

 

                Kærlig hilsen til jer alle

                                      Din heng. Broder Jocob

 

Jeg har fra Markus Bjerre modtaget et dejligt brev, hvor han skriver så kønt og rigtigt om Far og Mor, og om gamle dage i "Lille Thorngård".

 

 

Brev fra Jacob

 

Fjellerup den 19. april 1939.

 

Kære Broder Anders

Tak for dit brev som jeg i dag har modtaget.

Du skriver min adresse som = Fjellerup pr Ryslinge. Dette er forkert, og sinker ankomsten med en dag.

Min adresse er: Fjellerup.

Jeg bor jo i Fjellerup stationsby, som ganske vist ligger i Ryslinge sogn. Men i Ryslinge by er der også som bekendt en Station. Derfor, skriv slet ikke Ryslinge, men kun Fjellerup. Der er mange som hårdnakket skriver Ryslinge til mig,  som f.eks. Ville Christensen, Mellerup, som jeg jævnlig står i brevforbindelse med, han kan aldrig huske Fjellerup.

Ville Christensen rejser en tur til Amerika til sommer, skrev han for en kort tid siden. Han vil endnu engang besøge sin datter, som er gift med en professor ved et universitet derovre. Ville Christensen satte min kone og svigermor højt, havde din svigermor ikke været så gammel, så ville jeg have hjemført hende som min hustru her til Mellerup. Jo, han er et herligt menneske og en god præst. Nå, jeg er nok ved at falde i tanker nu, det har jeg så let ved nu på mine gamle dage, og det passer jo som bekendt ikke lige godt alle steder.

 

Da John besøgte os i sin tid, fortalte han os her på "Eriksminde", at han havde sat Jens igang med lidt penge, og desforuden havde overladt Ingeborg 2000 kr. i obligationer til opsparing, og med tilladelse til, hvis nød og trang skulle indfinde sig, da at måtte bruge af disse.

 

Den 4. marts 1929 skriver John til mig, blandt andet således:

Da jeg for femte gang besøgte Jenses i Calgary, kom jeg kun for at blive vist ud af huset. De havde solgt mine obligationer, og uden min tilladelse sat pengene i hvad af det, de nu har. De ville nu altså vise mig, hvor uafhængige de var blevne, og hvilken dårlig fyr jeg havde været.

Ingeborg hvæste imellem de selvsomme tænder som jeg havde givet hende, før jeg rejste. Da jeg sagde de havde handlet uærlige imod mig, og tilsyneladende ikke havde i sinde at gøre godt.

Derefter følger en hel del om Jens sin uduelighed.

Den 11. februar 1931, skriver John igen:

Sidste jul så jeg mig nødsaget til at aflægge bror Jens en visit i Calgary. Jeg blev der i byen i bare et par dage, for de ønskede ikke have mere med mig at gøre end højest nødvendigt. Jeg rejste så hjem igen med uforrettet sag, og flyttede min forretning over på Division Str. hvor jeg så nu gør lidt forretning, men ikke meget. Tingene er også for mig gået lidt tilbage i de sidste tre år, men jeg er jo ene, og ved godt helbred, og kommer nok på fode igen osv. osv.

 

Af dette sidste, forstår jeg ikke rettere end John har forsøgt alvorligt af få penge af Jens, han har åbenbart været i virkelig trang. Men rejsen har været forgæves, naturligvis, og så har John set sig nødsaget til at flyttet i en billigere lejlighed.

Jeg, som desværre kender Jens og Ingeborg altfor godt, kan kun i Johns fremstilling af hans sag, genkende dette ægtefolk således som jeg alle dage må have dem i min erindring.

 

Jeg mener derfor fremdeles, at der rettelig må rettes spørgsmål til Jens, om hans forhold til dødsboet, og det er muligt det bedst lader sig gøre igennem skifteretten, men så skal du jo gøre denne opmærksom om sagen.

 

                Kærlig hilsen fra

                                      din heng. Broder Jacob.

 

 

 

Tilbage

39.05.25 

Brev fra Jens

 

Coolidge P.O. Meanook Alberta, Canada  Maj 25-39.

Kære Anders.

Tak for dit sidste brev af 22. marts. Du har da ikke hørt fra Consulatet i Portland? - Nu vil jeg gerne om du omgående vil lade mig det vide, om du har fået meddelelse fra Portland angående Johns død. Hvis ikke - så tror jeg at der er noget rådenskab i det, og vi må skrive til hovedconsulatet i Amerika. Det kan tænkes at være en film de laver. Jeg har ikke hørt et kvæk fra dem siden, jeg skrev til dig. Det er påfaldende, at man forlangte af mig - at jeg skulle bevise ved underskrift eller lignende, at jeg var Johns broder.

Altså, - har du endnu ikke hørt noget denne sag angående, vil jeg skrive til hovedconsulatet.

Vi er lige færdige med såning.

 

                Kærlig hilsen til jer alle

                                                                                 Jens

 

 

 

Tilbage

39.06.28 

Brev fra Ingeborg og Jens

 

Coolidge P.O. Meanook Alberta, Canada  Juli 28. - 1939.

 Kære Anders og Marie

Tak for dine breve. Jeg - vi slider som små heste, og efter dagens hede - møje og besvær synes det mig umuligt at skrive.

Vi var glade for brevet fra Jens Riis, skriv igen, måske du tvinger mig til at skrive igen.

 

Med hensyn til Johns efterladenskaber, ved jeg ikke noget og har ikke hørt andet end hvad jeg sendte dig. Dog, vil jeg skrive til consulatet og spørge dem, om John har begået selvmord. Hvis dette er tilfældet, forstår jeg,  at hans formue må være gået tabt, men ellers tror jeg ikke på det.

I Victoria viste han Ingeborg obligationer for  $ 13.000, det var mest Americanske og Polske. Det var ved denne lejlighed han gav os de berømte $ 2.000. Jeg vil prøve at skrive et fuldmagt til dig, men jeg har vist glemt at skrive sådan noget.

 

Vi har en god avl i år af både korn og hø. Dog har det frosset hver nat siden sidst i Juni. Tomaterne har begyndt at sætte frugt. Vi er omtrent færdige med jordbærene, og hindbærene har vi begyndt at plukke.

Vi har fået en centrifuge, dette er hvad som i skulle have på Venø. Ingeborg har lavet 20 pund smør om ugen fra håndskumning af 3 køer. Nu sælger vi fløden, og er fri for den megen arbejde.

Rugen er 72 tommer høj. Byggen 52 tommer og havren er knap skredet endnu. I år skal vi leje en selvbinder. De andre år har Ingeborg bundet hvert et neg som jeg med lé har høstet, ligesom jeg også med hølé har slået alt høet. Der er endnu for megen træstumper i bunden af jorden, for maskiner.

 

Canada er et dejligt land for unge mennesker som vil bestille noget. Vi bygger et nyt stykke til huset i år, dette er nærmest for kornlager. Vi skal have damptærsket i år, de andre år har jeg tærsket med plejl.

I ser, der er lidt fremgang, men hårdt er det for gigtsvage arme og ben. Ingeborg har det i armene, og jeg har det i benene.

Lad os snart høre fra jer igen.

Efter hvad jeg nu og da læser i danske aviser, synes det mig så håbeløst. Her lever vi håbets lyse morgenrøde.

 

Hils vore venner D.og J.M. Vi længes efter at høre fra dem. Markus har svigtet det sidste år. Hilsen til Dorthea med familie.

 

                Kærlig hilsen.  Ingeborg og Jens.

 

 

Brev fra Jacob

 

Fjellerup den 6. september  1939.

 

Kære broder Anders, og jer alle på "Nørreriis"

Rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen, og gid at du må tilsmile dig noget af den lykke, som du trods alt alligevel finder i denne forvirrede verden.

Tusind tak for de skønne dage som vi tilbragte hos jer i jeres skønne hjem. Blandt billederne der medfølger, er der ét, hvor Hans står som kommanderende for det hornede rigemast. (-rigemast, sønnes at være det hornede kvæg)  Det må du endelig give Hans fra mig, med den motivering, at jeg håber han kan huske mig, når jeg til næste år holder mit indtog på "Nørreriis".

 

Det er rædselsfuld med denne krig, men jeg synes dog næsten man må sige at det alligevel kom som en slags befrielse, således at forstå, at nu er det endelig konstateret at Tyskland ikke kan gøre, og lade som det helst vil.

Men altså, jeg er stadigt modsat dig Anders med den mening, at England ikke kan hjælpe Polen direkte med mandskab, idet jeg fremdeles ikke tror på, at den på nogen måde kan landsætte mandskab i Tyskland. Og Frankrig er naturligvis stillet på samme måde.

 

Derfor en lang lang krigstid. Gid jeg må få uret, og gid din tro på at Tyskland ret snart må blive besat af Franske og Engelskmænd må være en krigsløsning.

 

Tyskland fra nu, som altid, den første til at torpedere på havet, hvor 1500 ulykkelige og uskyldige mennesker ude på det vilde hav sendes til bunds med tysk koldblodighed, ganske som i forrige verdenskrig.

 

Ja, derude vil efter min mening krigen komme til at foregå, og med så mange afsporinger af forbud, vil det ikke blive let for gamle Danmark.

Selvfølgelig behøver jeg ikke gøre dig opmærksom på, at du allerede nu må sørge for cigarer til næste sommerferie. Ellers får vi bestemt ingen.

Snapsen til frokosten må vi slå en streg over, men når bare cigaren er i orden så fryder vi os over den.

 

Asta måtte sammen med de andre massøser, og de øverste sygeplejersker samt yngre læger stille til forelæsning forleden nat, lig andre soldater, hvorved de fik meddelse om at det var deres pligt at pleje tilskadekomne, og fik undervisning i navnlig at behandle gasforgiftede.

 

                Kærlig hilsen til jer alle ved jeres heng.

                                                                                 Jacob Westergaard.

 

 

 

Tilbage

39.10.25 

Brev fra Jens

 

Coolige P.O. 25, Oktober  1939

 

Kære Anders.

Som du vil se af medfølgende papir, har jeg gennem det danske consulat prøvet at få lidt nærmere oplysninger om Johns dødsbo. Men det er jo ikke mere end det jeg fik, eller har fået.

Sidste uge fik jeg en opgørelse fra consulatet i Montreal med en endelig opgørelse. Jeg sender denne gang ikke denne, da jeg tænker mig at du vil få eller har fået en lignende, men i hovedsagen ser den således ud.

 

                Ialt formue:   $ 504.23

                Udgifter:       $ 485.60

                Rest:                                   $   18.63

 

Hertil kommer dog 2 Bolivia obligationer på hver $ 1000. Disse er taxeret til $ 60 -begge. Nu spørger man mig, som man vil spørge dig: Skal vi sælge disse obligationer for deres værdi, som i dag er $ 60?

Jeg har svaret i dag, at jeg ikke vil stemme for at sælge dem nu, men lade dem ligge i måske 10-20 år. Måske de med tiden kan blive noget værd, de har ikke givet renter i 10 år, så John har også haft tålmodighed. Jeg synes at de par dollar den af disse papirer kan blive til, hver nu, er ikke noget værd for os. Men lade os blive i Johns ånd, og spekulere lidt.

Nå, -men hvis i er for at sælge nu, så sælg bare.

 

Til alt det andet kommer så Struer Bank, som ikke er omtalt i de papirer som jeg har modtaget.         Derimod meddeler man, at der er 5 obligationer i Vest og Sønderjydsk kreditforening, hver på 3000 kr.  I Struer Bank er der jo efter din meddelelse 2000 kr i kreditobligationer, + 750 kr.

Hvis jeg bare kan få så meget at jeg kan købe mig et spænd heste, så er jeg godt for noget. Men nu er jeg træt af at leje hestekraft, det koster lige så meget som én hest om året.

 

Ingeborg og jeg har været alene nu i tre måneder, og vi har selv bjærget høsten som er meget for os, men vi har knap råd til at holde en fast karl endnu, men vi må jo nok til det.

Jeg håber at du får dette, trods krigen, som vi ikke mærker megen til. Vi får nyhederne fra fronten 3 gange daglig, igennem radioen.

Vi har ikke fået tærsket endnu, men kornet er stakket. Men vi må købe alt føden til 21 svin: Man får 3/4 (?) for en pund hvede.

 

Lad os snart høre fra jer.  Kærlig hilsen til jer alle

                                                                                                                                                   Jens.

 

 

Brev fra Jacob

 

Fjellerup den 2. november  1939.

 

Kære allesammen på "Nørreriis"

 

I de gode gamle dage havde jeg altid for at skik at skrive hjem til Mor, så hun kunne have brevet den 1. november. Jens og jeg havde i vor allertidligste ungdom den aftale imellem os, at vi begge måtte være tro og altid huske at betænke Mor,  med brev denne dag.

For Mor var novembersdag, og dagene deromkring et meget tungt tidspunkt at komme over. Der var nu dette som altid fulgte november, at novembersdag var den store flyttedag. Ikke én novembersdag oplevedes uden én eller flere af drengene skulle flytte i en ny tjensteplads, og hvordan mon den nye plads så måtte blive. Mor havde i den grad travlt med vask, syning og stopning i anledningen af flyttedagen, så jeg kan jo slet ikke forstå, at hun i det hele taget har kunnet overkomme alt dette med egen hjælp. Her kan det ikke nægtes, at Mor ingen støtte havde af Far, han tog hele sagen som den selvfølgeligste sag i verden, og derfor også ret ligegyldigt. Og det syntes slet ikke, at Far overhovedet skænkede flyttedagen nogen særlig tanke, og da slet ikke den mægtige overarbejde som Mor måtte præstere i den anledning.

 

 Men der var noget ganske andet der i disse år hvilede meget tungt på Mor ved novemberstide, og som tog overordentlig til hendes kræfter. Det var dette mærkelige, at der til novemberdagene knyttede sig noget meget mærkeligt tungt og ondt, som år efter år forfulgte hjemmet i "Ll. Thorngård".  Novembersdag 1885, døde Anders Hjort. Det var en søndag Far og Mor var kørende til kirke. Valgmenighedkirken var bygget et par år før, og det var meningen at Anders Hjort skulle køre med, men i sidste øjeblik slog han fra. Mor kunne aldrig glemme, at hun muligvis kunne have overtalt Hjort til at tage med til kirke.

Imedens Far og Mor var til kirke var det sket, og det var Jens som den næste morgenstund opdagede det.

Den næste novembersdag mistede vi vor bedste ko, denne havde fået en turnips i halsen.

Den påfølgende novembersdag mistede vi en griseso. Og således forfulgte uheldet i mangfoldige år altid på en novembersdag.

Det var meget mærkeligt, og det gjorde Mor meget tungsindigt.

 

Så kom novembersdag 1891, Frederik rejste til Argentina. Og atter novembersdag 1894, efter at han have været hjemme nogle måneder så rejste derover igen.

Ja, her er bare antydet lidt af dette som Mor havde en ulykkelig følelse af, og som hun delvis ene  måtte bære.

Far forstod slet ikke denne side af sagen, og kunne derfor heller ikke hjælpe Mor med at komme over disse svære dage. Det bevirkede, at Mor hun mere, og mere holdt alt dette for sig selv, og ganske naturligt måtte hun derved blive mere og mere indesluttet.

 

Mange mange år senere, ville Far, ifølge Marie give Mor 20 kroner, da han engang kom hjem fra Lemvig med 300 kroner, og Mor skulle da, også ifølge Marie, nægtet at have taget imod disse. Ak ja, - ak ja.

 

Mor tørstede efter kærlighed, hun måtte føle at der var kærlighed i luften, hun måtte favne det. Penge var Mor en uhyre underordnet ting, bare hun følte vi holdt af hende, og altid var hende nær.

 

Jeg havde den lykke, at eje en elskelig og god svigermor. Hun lignede så meget min egen Mor, også hun tørstede efter kærlighed, og hendes Svigerdatter som var en rigtig rar Sønderjyde, forstod hende ikke.

Nogle måneder efter min kones, og min bryllup, besøgte min svigermor os på "Sølund", og hun rejste aldrig fra os siden, hun døde på "Eriksminde" i 1922. Jeg elskede denne gode kærlige svigermor, fordi jeg forstod hende, derfor blev det gensidigt, og derfor kunne det holde lige så længe det skulle være, derfor havde vi udbytte af hinanden.

 

Det er rent ud sagt nogle herlige breve som Mor har skrevet til Far i forlovelsestiden, da Far ligger som soldat i København.

Fra Far foreligger der kun to breve fra denne tid, og de er begge overordentlig tørre. Det er kedeligt, at der ikke er flere breve fra Far, fra denne tid. Jeg husker bestemt at der har været flere, og navnlig husker jeg et brev fra ham, til Mor, fra denne tid, og som altid bragte mig i harnisk, når jeg i sin tid læste det.

 

Hvor mon disse breve er blevet af ???

Jeg mangler også et brev som Jens Sandholm skrev til Far, sikkert i 1873, der formede sig til et indtrængende opfordring til Far om at komme til Nørre Nissum, for her at blive lærer ved den Friskole der på den tid agtedes oprettet. Mon disse, og flere andre virkeligt er tilintetgjordte???

 

Jeg havde håbet at finde det hele i den bunke, jeg fik af dig Anders, nu i sommer, da jeg var hos jer.

Selv om jeg husker alt dette så nogenlunde, så ville det have været mig til stor støtte hvis brevene havde været der endnu. Og jeg huske jo bestemt, de har været gemt lige til den tid hvor jeg rejste hjemmefra i 1898, også den 1. november. Jeg kom aldrig siden hjem uden på korte besøg.

 

Desværre, så fik jeg ikke Jenses adresse. Du må endelig skrive den op og sende den til mig snarest, da jeg vil skrive til Jens nu snart, så de med sikkerhed kan have det til jul. Posten går jo meget unormalt i denne krigstid.

 

Jeg har det efter omstændighederne ret godt, men ene og ensomt. Asta er min største glæde, og hun er flink til at skrive til mig, én af to gange ugentlig.

 

Tak for de skønne dage som vi tilbragte hos jer i sommerferien. Hils Dorthea, og hendes mand, og børnene.

                Og vær selv kærligst hilset fra jeres heng. broder  Jacob.

 

 

Brev fra Jacob.

 

Fjellerup den 15. 11. - 1939.

 

Kære allesammen på "Nørreriis"

Jeg har i dag modtaget dit brev, Anders, med Jenses adresse. Tak derfor. Jeg har skrevet et langt brev til Jens, og har så i dag afsendt det til Calgary, og håber så det må blive vel modtaget til Jul. Krigens rædsler lægger måske ikke så mange hindringer i vejen på forsendelser til Amerika, så det er måske i god tid at sende julebreve, men lang tid går der jo altid med forsendelser dertil. Det er første gang jeg skriver til Jens efter at de er rejst til Amerika. Men de har aldrig skrevet til mig, og så har jeg ment, at det var bedst jeg også tier etille.

 

Det er trist, meget trist, når der sker så store misforståelser i den nærmeste slægt, og alt forbindelse derved ophører. Johannes var ejendommelig og på mange måder sær, men han kunne dog ikke lade være med "at komme igen", for ligesom at mildne på sagerne. Det ses bl.a. også deraf, at han, som du Anders i foråret skrev til mig, at han rejste til Jens og tilgav ham alt, også de penge som Jens havde fået af ham, og som Johannes mente, Jens havde tilvendt sig på urigtig måde og særligt anvendt på ufornuftig måde.

Den slags købte fred, har jeg altså ikke kunnet gå med til. Dels har jeg aldrig haft økonomisk råd hertil og dels har jeg altid ment, at den slags fredsslutning var værre end ingen fred.

 

Mit brev til Jens er da derfor heller ikke på nogen måde en indledning til fredsslutning. Nej, brevet er skrevet lige ud ad landevejen, næsten som en "kronik" til dagbladet.

 

Jeg ser, at du har været på politikontoret for om muligt at erfare nyt om Amerikaneren, men har ikke fået noget ud deraf. Havde kontoret heller ingen mening om hvor mange år, der om muligen vil hengå før sagen kan afsluttes???

 

- Sig mig Anders, har vi ikke nogen billede af Frederik, opbevaret i familien? -Eller mon ikke om Frederiks ungdomsvenner har nogen billede af ham? -Jeg husker dog, at der har været billede derhjemme af Frederik. Er mon også dette brændt??

- Ved du noget om, om Jens har været meddelagtig og medvidende til at omtalte breve er brændt? -Eller hvorfra har du det, at Mor har brændt alt dette??-Har hun selv fortalt det, og navnlig, mon det er gjordt med overlæg, for at skjule noget? -Jeg tænker hermed på det som du skriver: "Jo, Mor ryddede godt op før hun lagde sig".  Er det rigtig??

Hvis jeg ikke på nogen måde kan udredde nogle af disse tråde, ganske upartisk, så kan jeg vist ikke skrive hvad jeg egentlig havde tænkt, at ville i forbindelse med Far sine efterladte papirer, nemlig, om Friskolens begyndelse, og hjemmet "Ll. Thorngård" i forbindelse hermed.

 

Frederik var uden tvivl en meget stor begavelse, og som sådan står han den dag i dag for hans ungdomsvenner, hvad jeg har mange beviser for, også nu i de allerseneste år.

Vi kommer ikke uden om det, han prægede i mange år livet i "Ll. Thorngård". Og netop derfor, bidrog "nederlaget"  i så høj grad til vor Mor, og vi ældre søskende, sikkert altfor fældende, og knusende dom, der dog mildnedes noget dengang Søren kom hjem fra Argentina, og kunne meddele et og andet. Men det er sikkert uden for al tvivl, netop dette, at Frederik har følt, at vi herhjemme havde tabt troen på ham, har gjordt at han aldrig siden lod høre fra sig.

 

Jeg ville gerne, om dette brev fra Jens Sandholm endnu er tilstede, selv om jeg også godt husker dets indhold.

Ifølge Far sine optegnelser, fremgår det iøvrigt ret tydelig at alt havd Far har mødt her i livet, uden at han selv bevidst har gjordt noget for det, det har han taget som for værende en Gudstilskikkelse. Og så har han ganske kritikløst fulgt det. Ja, det tør jeg sige, uden at rådføre sig med sin kæreste, senere hustru, for slet ikke at tale om sine børn.

 

Altså, må Far ifølge hans natur "Gud har kaldt" pakke sammen og drage til Nørre Nissum, trods stor modvilje fra Mors side. Men det er så rigtig havd Markus Bjerre skrev til mig, straks efter min kones død: "Din Mor, lignede jo på mangfoldige måder min Mor, også i det rent ydre udseende. Begge var de udgående fra rige og store bøndergårde, og begge havde socialt set giftet sig ind i små forhold, som der måtte kamp til, for at blive tilvant. Men begge, så fulgte de den mand de havde valgt i troskab, tugt og ære osv.. Jeg skal ikke anføre mere.

 

Jeg husker den gang den nye friskole skulle bygges, da blev den i sin tid tilbyggede skolestue i "Ll. Thorngård" tilbudt vore forældre for 300 kroner.. Tre hundrede kroner. Men da Far og Mor ikke ville give et sådant beløb, så blev skolestuen uden pardon nedrevet.

 

En morgenstund i 1886, mødte Kr. Høgsgård op med mandskab, og uden videre snak begyndte de at nedbryde stuen. Jeg skulle et ærinde til "Nyholm" denne formiddag, og Niels Nyholm spurgte mig da om hvorledes det gik, og jeg sagde, at de nu havde begyndt at nedbryde skolestuen. Han blev så vred, at han slog den flade hånd i bordet med det brag, og sagde: Nu går jeg med dig hjem, og så må vi have dette forpurret.

Niels Nyholm talte så med Far og Mor om sagen, men nu ville de ikke høre mere tale om det. Niels Nyholm ville jo hermed, at stuen simpelthen skulle tilkendes vore forældre som en erkendelighed.

Selvfølgelig viste det sig så senere hen, at Kr. Høgsgård ikke kunne nedrive "skramlet" og opbygge en gavl i huset uden at sætte penge til, og da han senere hos skolekredsen ville have dette udlæg godtgjordt, da kan det nok være at Niels Nyholm var der med svære ord om, at kredsen ikke kunne være bekendt at nedbryde skolestuen. Dette ville være en skamplet på skolekredsen alle dage, at den ikke havde så megen ære i livet, at den kunne lade stuen blive stående, som dog en smule erkendelighed til Peder Jensen og Ane Katrine.

 

Ja det var meget fra disse tider. Jeg husker en bunke, takket være Mor. Far talte aldrig om dette.

Jeg tænker, at Far også har taget alle disse ting som Gudtilskikkelse. Men nu ikke mere for denne gang.

 

                Kærlig hilsen til jer alle

                                                            Farbror Jacob

 

 

 

Brev fra Jens og Ingeborg.

Coolide P.O. Meanook, Alberta, Canada december 4.  1939.

 

Kære Anders, Marie, Jens og Dorthea.

Vi ønsker eder glædelig jul.

Det har være sådant et mærkeligt år, 1939. Og så synes det, at naturen har forandret sig. Vi fik lige passende med regn, én gang til kornet, så der blev en god kornavl, men hø blev der ikke meget af.

Alt i alt, ser vi lidt fremgang hvert år, men vi skal også skynde os, og vi gør det. Dagen hælder, og snart har vi nået støvets år. Og jeg håber, at vi vil glide stille og ubemærket ind til vore forfædre.

 

Dog, trods alt, jeg har ønsket endnu engang at se landet hvor jeg er født, og at indånde dens mærkelige luft af jord og hav.

Måske vil vi nå dette også. Imidlertid vil vi lægge ager til ager hvert år, og det er forbavsende af hvad som kan gro op af en ager.

Jeg begriber ikke, hvorledes i får føde og klæder ud af den jord som i må betale og forrente med så umådelige mange hundrede kroner for én tønderland, og for at få nævneværdigt ud af den må tilføre alle disse minneraler, købt i fjerne lande.

Brug vor store nabo sin måde at handle på:

Alt fra stalddør og case. (-case?) Det svier i hjertet på os, når vi hører i radioen hvor Finland, og dermed hele Skandinavien bliver truet af Bjørnen fra øst.

 

                                                                                                                                                   Kærlig hilsen

                                                                                                                                                                         Ingeborg og Jens.

 

 

Brev fra Anders

Til Peder

 

Venø den 17/12-1939.

 

Kære broder Peder.

Fredag den 15. da jeg var i skifteretten i Holstebro, angående boet efter broder Johannes. Nu vil der blive taget fat på behandlingen af det, så det kan blive afsluttet i løbet af 6 måneder. Den fuldmagt som du sendte mig, den kasserede de, hvorfor jeg nu sender dig en ny, som er rigtig, og som du bedes underskrive med to vitterlighedsvidner. Du kan selvfølgelig også lade være med at give mig en fuldmagt, men så må du selv rejse til Holstebro en 2-3 gange i løbet af vinteren, og resultatet bliver selvfølgelig det samme. Hvormeget der kan blive til hver, kan jeg ikke sige endnu, men der er ialtfald en 3000 kr. til deling.

Da boet i Amerika blev gjordt op, blev der kun nogle få dollar til overs. Der var 2 Boliviaobligationer, som i sin tid kostede 2000 dollar, de er i dag 60 værd, og sådan tænker jeg at Johannes hans formue er gået tabt.

 

Og så ønsker jeg jer alle en glædelig jul, trods krig og dyrt tid. Vi har det ved det gamle, altså godt.

 

                Kærlig hilsen fra os alle ved Anders.

 

Svar udbedes omgående.

 

 

Brev fra Jacob.

 

Fjellerup den 19. december  1939.

 

Kære broder Anders.

Jeg har i dag modtaget fuldmagten, og har nu underskrevet den med vitterlighedsvidnernes nærværelse, og sammes underskrift, så nu må det sikkert være i orden.

Det synes jo, at Johannes har haft flere penge herhjemme i Danmark, end det som vi i sommer mente. Men det er jo kun godt.

 

Jeg forstår, at du har haft brevveksling med Jens, idet du skriver, at Jens ikke mente de amerikanske obligationer skulle sælges til den nuværende lave kurs.

Det kunne dog glæde mig at høre hvordan Jens med familie har det.

 

Jeg venter Asta hjem juleaftensdag og juledag. Længere bliver ferien ikke denne gang. Desværre, så har Asta ikke været rask siden hun kom til Skælskør, dog har hun hele tiden kunnet passe sin gerning, men godt er det ikke. Jeg er jo lidt ængstelig når ikke Astra er helt al-rigt.

 

- En glædelig jul ønsker jeg jer alle. Gud giver os alle et godt nytår.

 

                Kærlig hilsen, jeres heng. broder

                                                                                 Jacob Westergård.

 

 

 

Tilbage

39.12.21

 

Brev fra Peder.

 

Bording den 21/12 - 1939.

 

Kære Broder.

Jeg håber i er raske, og har det godt alle. Her har vi det rigtig godt, med undtagelse af at Kristine har været syg de sidste dage, men er nu ved at blive noget bedere. Hun lidet af galdesten, det er en gang imellem ret hårdt ved hende.

 

Annelise har en dagplads her i Bording. Og Tutte har plads på Brejninge Åndsvageanstalt. Hun tjener godt, og vi venter hende hjem på besøg nu til jul.

Jeg har haft arbejde til i dag.

Jeg medsender hermed den ønskede fuldmagt, nu må den vel så være tilfredsstillende.

 

Jeg skal hilse jer alle på "Nørreriis" fra Kristine, Annelise og Svend Børge, og ønsker jer hermed alle en rigtig glædelig jul, og et godt heldbringende nytår.

 

                                                                                                                             Din Broder Peder.

 

 

 

Tilbage

40.11.26 

 

Brev fra Anders, fra sygehusophold i Holstebro,

Til hjemmet, hos Marie på "Nørreriis".

 

Holstebro, 26/11 - 40.

I dag har overlægen været her, og det er bleven bestemt, at jeg skal oppereres på torsdag. Så det vil jo nok ikke blive ret meget før jul jeg kommer hjem.

Det er kedelig for Jens Riis, at det ser ud til hans skoleophold vil gå i vasken.

Mor, i det gamle skab ligger to kreditobligationer, find dem og tag dem med over i Andelsbanken, så de kan få renterne hævet til terminen.

Ellen skal have en af de to obligationer som ligger i banken. De ligger nemlig på navn, og kan ikke sælges, og så synes jeg at hun må tage noget af det tab som det må give. Tal med bankdirektør Kirstein om sagen. Ellers tror jeg ikke der er noget særligt.

- Hils dem alle: Kelleriis, Line, D.og J.M. Åge, Katrine og Børge

                                                                                                                                                   Eders A.W.

 

Åge, Katrine og Børge, er tjenestefolk.

Øvrige: Er nævnte Venøboer, som i føromtalte breve..

 

Til Anders, er der på sygehuset tilsendt et buket blomster fra Blomsterforretningen Rasmussen og Pedersen, Ringe, med vedhængt kort:

                Kære Farbror Anders

                En kærlig hilsen,

                med ønsket om en god bedring fra

                                      Far (Jacob) og Asta.

 

 

 

Tilbage

40.12.19 

Brev fra Anders

Følgende to breve, er ligeledes hjemsendt fra sygehuset.

 

Holstebro  19/12 - 40

 

Kære allesammen.

Her ligger jeg og har det godt i en pæn ren seng, og bliver passet og plejet som et lille barn.

 

Jeg fik i dag dit brev, Marie, og ser, at motoren stadig gør vrøvl, men lad os håbe at Strande kan få den til at makke ret. (Strande = er smeden i Humlum)

Hvordan går det? - Kan Tage og Børge nok få det til at gå.

Det var pænt af Jens Riis, at han ville afbryde sin skoleophold. Forhåbentlig varer det ikke så længe før jeg kommer hjem, så han kan rejse igen.

Lørdag aften fik jeg sat et rør ind som hjalp på, at jeg kan komme af med vandet uden besvær.

I dag har overlægen med et stab af 4 Læger og ligeså mange sygeplejersker været her, og de ofrede en halv time på mig. Men det var de gamle skader som skulle drøftes, for det kunne de unge mennesker jo lære noget af. De vill absolut vide, hvornår jeg fik behandlingen for gigten, og jeg kan jo ikke huske det årstal. Jeg blev banket på ryg og bryst, og fik at række tunge, tænderne blev set efter, og jeg lå der med en skrå i munden, men overlægen lod som om han ikke så det.

 

Du glemte Mor, at sende kaffekort med, og dem ville de skam have, og det kan jeg godt forstå, for kaffen vi får, er ikke stærkere end den magelig kan tåle at få mine kort med også.

 

Jeg har haft besøg af moster Eva, hun har vel ringet om det. I dag har Kesse, Frida og Bitten været her, men det har du vel også fået at vide, før du får brevet.

 

I aften skal jeg vist til behandling igen, det er ikke så sjovt, men det synes jo at gøre godt.

 

                Venlig hilsen fra Anders.

 

Moster Eva, er søster til Marie.

Øvrige er:  Venøboer.

 

 

Tilbage

41.02.07 

Brev fra Anders

( Afslutning og underskrift, mangler på dette brev )

 

Holstebro  7/2 - 1941.

41.02.07 

Kære allesammen.

Jeg vil nu prøve at skrive et par ord til jer. Det vil nok falde lidt vanskelig at skrive så i kan læse det altsammen, men nu gør vi så et forsøg.

Allerførst vil jeg bede jer hilse Christian og Else Marie, og sige dem tak for det dejlige brev som de skrev til mig. I kan tro, jeg kan se, at de har gjordt fremskridt. Og så vil jeg bede om, at den første som rejser herud vil tage mit barbertøj med, da jeg nu tror, at jeg kan barber mig selv.

Det går stadigt lidt fremad med mig, for hver dag der går. I går og i dag har jeg således haft min mad stående på bordet imedens jeg spiste.

Nu må i hilse alle gode venner, Line, D. og J.M. samt Ejner og hvem som ellers spørger efter mig.

Jeg venter efter at høre hvodan det går med motoren, i skulle jo gerne snart have den hjem. Lige nu, ca. 2 timer efter at ovenstående er skrevet, har jeg haft besøg af fabrikant Birn, og han fortæller, at det vil komme til at koste ca. 350 kr. for at få motoren sat i stand. Men der er jo ikke andet at gøre, end tage imod tilbudet. Han lovede at sætte den i stand hurtigst muligt.

Nu håber jeg, at i har fået rugen leveret, således at i kan komme igang med tærskningen, så snart motoren kommer hjem.

Jeg har det jo meget bedre, men kræfterne er små, og jeg kan ikke regne med at blive rask foreløbig, men nu tror jeg i alt fald på, at jeg bliver rask.

Ja, sneen ligger vel tykt og tæt over det hele, så der ikka kan laves noget i plantagen.....

 

( Brevet afsluttes her)

 

 

Brev fra Jacob

 

Fjellerup den 12. februar  1941.

 

Kære broder.

For nogle dage siden modtog jeg brev fra Marie, hvori hun fortæller, at du nu igen er ved at vågne op til livet

 

Det var en glædelig meddelelse at få, også for Asta og mig, men i det hele taget for hjemmet på Venø er det jo ikke blot glædeligt, men en velsignelse, at få håb om, at få dig rask hjem igen.

 

Hvor bliver vi dog nogle bitte små mennesker, Anders, når den alvorlige sygdom med advarsel om at død og elende banker på vor dør.

 

Vi gamle bliver jo ikke unge mere, men selv om vi nu og da kan mene, at vi måske ikke duer til mere, så er det nu alligevel således når det kommer til stykket, at vi nok vil være med et lille stykke fremover endnu.

 

Og jeg vil ret ønske og håbe, at du må komme hjem til dine kære, og færdes rask imellem dem endnu en lang tid, selv om du også må fægte dig frem med din stok.

 

Jeg har i vinter skrevet noget på vort families historie. Det går kun småt, men det er interessant.

Jeg har aldrig vidst ret meget om vor stamtavle. Og aldrig har jeg vidst nogen besked om, at vore forfædre stammede fra "Nissumbol".  Denne gård kan jeg finde så langt tilbage til som år 1539. Men først år 1681, bliver "Nissumbol" selvejergård. Idet den da afståes fra "Kongensgård" til Hr. Jens Christensen, "Lemtorp" - til hvem ejeren af "Kongensgård" har pantsat den til, nogle år i forvejen.

Hartkornet til "Nissumbol" er da 14 td. - 7 skpr. - 3 tdk. - 2 alb. -og det er hermed en af sognets største Bøndergårde.

"Nikolinesgård" og andet, er senere udstykket fra "Nissumbol".

En dattersøn af nævnte Jens Christensen, køber "Ll. Vestergård" i Fabjerg, i året 1772. Hans navn er, Jacob Lauridsen, og er født i "Nissumbol" - i 1733. Han gifter sig med Bodil Margrethe Jensdatter, fra "Kviesgård". Hun dør pludselig under deltagelse ved et pølsegilde i Gudum Præstegård den 8. decmber 1778. Men der er to sønner, Kristen og Jens. Jens overtager "Vestergård" - og han er vor oldefar.

 

Du ser, at jeg har fået bjærget mig nogle oplysninger, men det er et besværligt arbejde, men meget interessant.

Hvis du ved noget om Mors forfædre, vil jeg meget gerne vide noget derom. Jeg ved ingenting, jeg ved ikke engang i hvilken sogn "Halkjærgård" ligger. Er det mon Galtrup??

Giv mig nogle oplysninger, hvis det er dig muligt, og helst så snart du på nogen måde kan.

 

Når undtages nogen forkølelse, og sådan lidt, så har Asta og Jeg været raske i denne vinter. Nu synes det ligesom vi har mildere vejr i sigte. Det har også stået hårdt på med frost, helt ned til minus 30 grader, i nu 3 uger.

 

                Kærligst hilsen med ønske om god bedring

                                                                                                       Din heng. broder Jacob.

 

 

 

Brev fra Jacob.

 

Fjellerup St. den 26. Februar  1941.

 

Kære broder Anders.

Jeg har modtaget brev fra dig, og du skal have ret mange tak herfor. Jeg forstår det har været en ret streng tid for dig, og jer alle. Sygdom er en skit ting som snart burde afskaffes. Men i stedet synes det netop at være det modsatte. Sygehusene bygges større og større, og patienternes antal forøges år efter år - ja, og lægerne bliver klogere og klogere, og det gør vi andre almindelige mennesker jo da begribeligvis også. Men alligevel, sygdom er enten over os, eller i værste fald står den i døråbningen og truer.

Ja, ja, - hvad kommer det dog af, dø skal vi allesammen til sidst, alle uden undtagelse. Engang før eller senere vil det ske. Og just af ren og skær alderdom at glide bort i, er vel egentlig ikke alt for misundelsesværdig. Og så - ja så må der altså sygdom til for at forhindre, at vi ikke allesammen tilsidst skal gå omkring i alderdommens grå verden.

 

Men dette, at ligge dag ud og dag ind og lide smerter, det er simpelthen frygteligt, både for den syge og dennes nærmeste omgivelser. Det glæder mig derfor, at høre du nu har det nogenlunde.

Unge bliver vi ikke mere Anders. Livet har sat sine stærke mærker på os. Gud give at den sidste tid vi endnu har tilbage, må blive blid og skånsom. Ja, og Gud give, at dine kære snart må få dig hjem, kars og rask endnu en lang tid.

 

Jeg var glad for den lille olysning angående Mors familie. Jeg har aldrig været på Morsø, uden lige en gang, på en lysttur til Nykøbing. Det var afholdsforeningen som for mange mange år siden havde lejet "Limfjorden" til at sejle selskabet fra Lemvig til Nykøbing. Og broder Jens, og jeg, var så kommen med.

 

Angående oplysningen om at morfar havde en broder der købte "Helligkildegård" i Thy, så har jeg derom slået op i mine bøger og fundet frem til følgende:

Matr.nr. 1a, "Helligkildegård" Hvidbjerg sogn 48 km. til Thisted Jernbanestation. Hvidbjerg 3 km. Ejendomsskyld 100.000 kr. Jordværdi 61.900 - Hart. 8 tdr. - 6 skp. - 3 fdk. - 2 1/4 alb. - samlet areal 55 hekt. - Deraf ager 53 - Eng ½ - Have, Gårdsplads og Dam 1½.  Brandforsikret for 80.000 kr.  Lys og Kraft fra Uglev Elektrisitetsværk. Telefon 39 Hvidbjerg.

I 1770 ejedes ejendommen af købmand Ørsnæs, i Ålborg. - I 1825 blev ejendommen købt af Chr. Kjær fra Morsø, den var da på 25 td. hartk. - foruden 175 tdr. hartk. Bøndergods, Hvidbjerg Kirke og en del Kongetiende havde herregårdmæssige bygninger, således en Hovedbygning på to Etager.

Den nuværende bygning er opført i 1839, med Frontespice og stentag. Avlsbygningerne er efter ildsvåde opførte i 1919, med stentage. Til ejendommen hører en vandmølle. Gården ligger ved offentlig vej, fra Hvidbjerg til Helligkilde by.

Chr. Kjærs enke overdrog ejendommen til Jeppe Anton Kjær i 1885, som så i 1888 solgte den til Mads Villadsen. - Dennes søn solgte den i 1914 til Mads Overgård, som så i 1919 solgte den til Th. Chr. Gade, af hvem den nuværende ejer Søren Krabbe købte den i 1924.

 

Det ser ud til, at gården under de mange ejerskifter efter Chr. Kjærs tid er bleven udstykket - måske pø om pø - men du har ret. Det ser åbenbart ud til at "Halkjærgård" sine sønner ikke har været ud af det bare ingenting.

 

"Halkjærgård" kan jeg ikke finde, den må være udstykket i små stumper siden jeg ikke har den. Det er trist...

 

                Tusind hilsner fra din broder Jacob.

 

 

 

Kondolencebrev:

Til Marie Vestergård, Ved Anders Vestergårds død, April 1941.

Fra: Kathinka og Laust Bjerre. ( - er i skrivende stund - ubekendt )

 

Kære Marie Vestergård.

Modtag vor hjerteligste kondolation i anledning af din mands død. Det er trist og vemodig at få den slags meddelelse.

Jeg vil altid mindes Anders som den flinke og gode mand han var, og det vil blive et savn ikke at møde ham, når vi kommer til Venø.

Mange mange hilsner til dig og den øvrige familie.

 

                                                                                                       Kathinka og Laust Bjerre

                                                                                                                             18/4 - 1941.

 

 

Brev fra Jens og Ingeborg

Til Agnete

 

Coolide P.O. Meanook Alberta, Canada. (dato, og årstal ikke nævnt)

 

Kære Agnete.

Mange tak for dit brev, som vi fik igennem morbror Jacob. Det er særlig Bertine der sørger for denne brevforsendelse, vi er hende megen tak skyldig.

 

Det var rart at høre, at i allesammen er raske og har det godt, sådan kan vi ikke sige her. Far blev indlagt på hospitalet i foråret og blev oppereret for en mavelidelse. Det gik godt, men så stødte der blærelidelse til, så han måtte opperers for det samme som Markus og Laust, og det var meget hårdt for ham, da han var meget svag efter den anden opperation, han er jo ikke så ung længerer, 68 år, men han er hjemme nu, og går oppe det meste af tiden, men han arbejder for meget og dette kan han ikke tåle. Men dog, det kan jo ikke hjælpe at jeg siger det til ham, for han kan ikke lade det være.

 

Hvis i nogensinde får dette brev, vil du så skrive til Marie og Dorthea, og takke dem meget for  deres brev, og hils Marie, og sig til hende, hun har vores dybeste medfølelse på grun af Anders, hans død. Jeg er glad og Gud megen taknemmelig, så længe jeg har Far. Far kan ikke selv skrive, da han fim et lettere slagtilfælde imedens han var på hospitalet, så han mistede stemmen, han kan tale nu, men dog ikke flydende. Han var på hospitalet i 4 måneder.

 

Nanna og Ragnhild er gifte. Ragnhild har en lille pige på 3 år. Nanna har ingen børn.

Der er ingen af drengene gifte. Dog gifter Vagn sig måske i november, har han fortalt mig.

I dag er det den 22 oktober, så vi vil sige glædelig jul i Vorherres navn, hans er riget og magten.

 

Kærlig hilsen til jer alle. Vil du hilse Dagmars, Markus Bjerres, Line hvis alle er i live, og fortælle dem, at vi tænker tit på dem.

 

                Kærligst, Far og Mor. -Halfdan er hjemme

 

( Brevet skønnes at være skrevet omkring den 22. oktober 1941 )

 

 

 

Brev fra Jens og Ingeborg

Til Agnete

 

Coolide P.O. Meanook Alberta, Canada. (dato, og årstal ikke nævnt)

 

Kære Agnete.

Hjertelig tillykke med din fødselsdag, det bliver til kun et lille brev, da vi er løbet ud for skrivepapir.

Tak for brevet, og lille Tove du skal rigtignok have tak for dit brev, du er en stor pige som nu kan skrive til bedstefar og bedstemor.

 

Det ser slemt ud i Europa for tiden, vi hørte i radioen i går, at situationen er meget alvorlig. Men det har det jo været  før, så måske det driver over, det vil vi inderligt håbe.

 

Det ser ud til at alt ting er så fælt dyrt i Danmark, men det er ikke landmændenes skyld, de sætte jo ikke selv priserne på deres produkter. Nej, det er den bestyrelse af industrien der nu særlig praktiseres i Danmark, og de store lønninger som gives der, der ødelægger landet. Danmark er nu engang et landbrugsland, og det bliver aldrig andet, fordi der mangler alle råprodukterne til deres industri, og dem skal landet betale i dyre domme for at få ind.

Hvis landbrug og industri kunne gå hånd i hånd, så var det en anden sag, men ikke når det er industrien som skal dominere. Med dette vil det  ende med et rabalder, en forarmet landbrugsland er Danmarks ulykke.

 

Vi havde brev fra Elise for få dage siden, hun er ikke helt blind endnu, hun kan skrive breve, men de er vanskelig at læse.

 

Nu får i alle de kærligste hilsner fra Far, Mor, Kåre og Halfdan.

 

 

 

Brev fra Jacob

 

Fjellerup den 1. august 1942

 

Kære allesammen

Tusind tak for alt den gæstfrihed og tålmodighed som i udviste imod os, i den lange ferietid. Vi kan ikke i ord udtale, eller udlægge den tak som i alle skal have.

Men vi, Asta og jeg er så glade for de dage vi nu snart i mange år har tilbragt hos jer, og vi til os selv, at det jo er ret umuligt i kan vedblive at have tålmodighed med os.

 

Vi havde meget fint vejr, og vejr hele vejen her hjem til. Søndagen tilbragte vi hos Peder, og hele turen foregik programmæssigt og uden nogen form for uheld. Ikke engang cykelpumpen blev det nødvendigt for os, at tage i brug.

 

Her hjemme stod alt vel til. Tobakken står godt, den er noget større end jeres, og også noget større en den vi hist og her så på Fredericia og Middelfartegnen. Så jeg må jo være godt tilfreds.

 

Asta har i dag begyndt på sygehuset, og jeg har travlt med Have, Tørv og Brænde, driveriet er altså forbi.

De sidste dage har været meget varmt her, forhåbentlig er det også varmt hos jer. Måske vi alligevel skal have nogle sommerdage endnu. Mon de har fået begyndt på byggeriet på "Borbjerggård" ?

 

                Hils dem alle, og vær selv hjertelig hilset fra

                                                                                                       Asta og farbror Jacob.

 

 

 

 

Tilbage

45.11.01 

Julebrev fra Jens og Ingeborg, -skrevet af Ingeborg.

Skrevet på papir med julemotiv - påtrykt:

May Christmas joys be many And this year the best of any.

 

      1610 - 30 Ave. S.W. Calgary november 1945

 

Kære Marie.

Mange tak for dit brev, det var rart at høre fra dig. Jens kan ikke skrive på grund af dette slagtilfælde han havde, da han var på hospitalet hvor han gennemgik en større opperation for kræft. Han har kroppens førlighed, men hjernen vil ikke rigtig mere lystre, men vi må ikke klage, det kunne have været meget værre. Han kan gå og passe Haven, og den er ikke så lille.

Vi måtte jo opgive vores landejendom på grund af hans sygdom.

 

Det er udmærket Agnete har fået renterne af de værdier som er i banken. Vi havde en skrivelse fra Struer bank angående disse, det blev udfyldt og sendt tilbage igennem det danske konsulat. Nu kunne vi godt trænge til dem, nu Jens er syg. Men det vil jo nok tage nogen tid før sådant kan blive bragt  i orden.

 

Jeg skal have skrevet til Dorthea, det var virkelig pænt af hende at skrive til os. Det er da godt du har Jens Riis nu. Vil du hilse lineså mange gange, hun har jo også gået så meget igennem, jeg skulle jo også have skrevet til hende, men kan ikke rigtig få det gjordt, men vi tænker så meget på hende. Vil du også hilse Kr. Borbjergs mange gange. Jeg er helt træt i armen af at skrive.

Nu de kærligste hilsner til Dig og Jens Riis med ønsket om en rigtig glædelig jul, og et godt nytår.

                                     

                                                                                                                                                                                               Jens og Ingeborg.

 

Hvis du ved nøjagtig hvor mange penge der er i det hele, som vi kan kalde vores, vil vi blive taknemmelig, hvis du vil lade os det vide.

 

 

Brev fra Jacob.

 

Fjellerup den 2. juni 1944.

 

Kære Svigerinde.

Det er skrækkelige tider som vi oplever i disse dage, men alligevel er vi stakkels mennesker indrettet således, at vi ------------ det hele, selv om vi nu og da får en nok så alvorlig rystelse, så har vi dog næste dag igen tro og håb på bedre tider.

 

Det var meningen, at Asta førstkommende søndag skulle til København for at være Gudmor ved et barnedåb, altså noget som har været bestemt i lange tider. Men nu ser det ud til at det slet ikke kan lade sig gøre, men alligevel, så begynder hendes ferie til den bestemte tid, og det går vel således, at hun tager her hjem til mig i nogle dage.

Men Venø turen har vi ikke slået ud af hovedet. Og Asta har fået brev i disse dage fra frøken Jensen, som var lærinde fra Ikast, med stor opfordring om at komme derop, for at de tilsammen kan følges ad til Venø, i lighed med i fjor.

Altså "Lærinden og Klokkesmeden". Det var jo så deres mening at de ville have mig med. Men jeg kan ikke tage med uden at du, kære Marie, giver mig lov til at tage en yndig lille sød pige med, hun er tyve år, og er laboratorieassistent på Ringe Sygehus. Hun er det yndigste pigebarn jeg nogensinde har set, så du kan absolut ikke stå for hende, når du først har set hende. Forresten, så hedder hun Sonja Kjær og er fra Nibeegnen, og såvidt vi kan skønne er hun en gren ud af min mors slægt.

 

Hvis alt nu går efter ønske, så er det meningen rejsen herfra skulle foregå lørdag den 15. juli, og er altså i Struer samme dags aften.

Hvis i på Venø, og navnlig jer på "Nørreriis" kan tage imod en sådan indvandring, og have os i nogle dage, de forventede tre fire dage, så vil vi ret af hjerte takke derfor, og sætte jeres hus på den anden ende om i måtte ønske det.

 

Jeg har forresten en tid gået og ventet brev fra dig, men nu får du dette, og jeg håber, du skriver ret snart oo giver mig svar på mit andragende. Giv mig også et par ord om hvorledes Markus Bjerre har det, om han fremdeles er på sygehus osv..

 

                Kærligst hilsen til dig og dine i hjemmet, og hils Line fra mig.

                                                                                                                             Din heng. svoger Jacob Westergaard.

 

 

Brev fra Jacob.

 

Fjellerup den 10 august 1944.

 

Kære Marie og Jens Riis.

Tusind tak for de dejlige dage vi var hos jer. Vi er så taknemmelig for du vil have os. Ingen steder er jo som på Venø, og da særlig "Nørreriis" med sin dejlige Have i forbindelse med det salte vand.

 

Turen til broder Peder forløb også herligt, trods besværlighederne med toget, der ikke ville føre os længere end til Herning. Men da vi endelig kom til Bording modtog Peder og Kristine os med åbne arme, øl, snaps og flæskesteg, og jeg ved ikke hvad.

 

Min tobak står mægtig, jeg har på min rejse ikke set noget bedre, men den er naturligvis også plejet med kærlighed.

 

Jeg har fundet kartene, ( karte benyttes til at rense, og findele fåruld, før det skal spindes ) som Asta vil sende ved første lejlighed. Hun skal vist have sendt noget tøj til Ellen, og så kommer kartene med. Jeg ryster på hånden i dag, så jeg næsten ikke kan skrive, det gør jeg nu og da.

 

                Kærligst hilsen og tak. Jeres heng.

                                                                                 Jacob Westergård

 

 

 

Brev fra Jacob.

 

Fjellerup den 2. maj 1946.

 

Kære Marie.

Jeg har i går modtaget brev fra min broder Jens med meddelelse om, at hans yngste datter og mand, om alt går vel, kommer til Danmark i august måned. I den anledning beder han mig om nogle oplysninger angående de penge han har stående i Struer Bank, eller Sparekasse. Om beløbet er i obligationer, og til hvilken kurs osv. osv..

 

Da jeg ikke ved noget om alle de spørgsmål, som jeg må besvare, og som jeg end ikke ved i hvilken Bank eller Sparekasse "formuen" henstår, beder jeg dig om at give mig meddelelse herom, da jeg antager du ved besked om bankens adresse. Er det Struer Bank, Andelsbanken eller Sparekasse? - Du er nok venlig at meddele mig dette snarest.

 

Her hos mig går det sådant, at jeg daglig mærker ældes. Arbejder jeg en dag i Haven, duer jeg ikke til noget den næste. Min hånd ryster når jeg skriver osv.. Jeg skulle have være til konfirmation hos Poul og Agnete i Ålborg, men måtte opgive det. Forhåbentlig var i deroppe.

 

Jeg har hørt at Line er død. Og at Conrad og Ellen er rejst til Sjælland, det er vist Agnete der har skrevet til Asta derom. Nogen direkte breve fra Venø, er efterhånden ved at blive en sjældenhed.

Jeg savner min gamle ven Markus sine breve, det var oplivende nu og da at høre om begivenhedernes gang på Venø, og i det hele taget på Lemvigegnen.

 

Der bliver i årets løb af Friskoleforeningen udgivet en bog om danske friskoler. Jeg skal skrive Nr. Nissums Friskolehistorie. Kan du ikke give mig oplysning om, om Nr. Nissum Friskole er igang for tiden. Hvis ikke, da årstallet den holdt op med virksomheden, og navnet på den lærinde der har virket siden Faster Margrethes død.

 

Du er vel ikke i besiddelse af et billede af  "Ll. Thornvig" fra den gamle tid, da bogen gerne ville have et sådant, og jeg ingen ejer. Der skal også billede af Far og Mor, jeg har nok billede af dem, men det er fra deres rigtig gamle dage, har du nogen, du mener kan bruges, vil jeg meget gerne låne dem.

Min hånd ryster nu så stærk, at jeg må holde op.

Venter at høre fra dig, en af de første dage.

 

                Kærligst hilsen fra din heng.

                                                                                 Jacob Westergård

 

 

 

Brev fra Jacob.

 

Fjellerup den 16. maj 1946.

 

Kære Marie.

Jeg har i dag modtaget dit brev, og siger tusind tak for det.

Du har ganske misforstået mit brev angående Jens sine pengeforhold. De oplysninger som Jens ønsker at få, angår aldeles ikke de spørgsmål, som du har haft ulejlighed med at fremskaffe. Men drejer sig udelukkende om rejsepørgsmål og udførsel af penge fra Danmark, vallutaspørgsmål osv.. Så de oplysninge som du har sendt til Amerika, har aldeles ingen interesse med hensyn til det som jeg har påtaget mig at ordne.

 

Jeg vidste bare ikke i hvilken pengeinstitut arven henstår, og derfor henvendte jeg mig til dig for at få dette at vide.

Jeg beklager meget, at du så ganske har misforstået. Jeg kan dog ikke tro andet, end mit brev var tydelig nok, prøv at se efter. Bare kedeligt, at banken nu måske også er desorienteret!!

 

Tusind tak skal du have for mit gamle album. Den er jeg meget glad for, den blev liggende hjemme dengang jeg i sin tid landsforviste mig selv til den lille Ø, Vejrø. Mor lovede at opbevare den, og flere andre ting af mine ungdomsklenodier. Tak skal du have fordi du gemte albummet, jeg kender endnu billederne som de endnu sidder på deres gamle plads.

Den er jeg meget glad for, som 17 årig fik jeg albummet som en første præmie for gymnastik her på Fyn. Og netop denne præmie var givet til gymnastikforeningen af frøken Kristiane Berntsen, ja ja, - det er jo længe siden.

 

Jeg er kommen i forbindelse med P. Christensen S. Balle, og fået de oplysninger jeg ønsker angående Nr. Nissum Friskole.

Jeg beklager meget at have afstedkommet denne misforståelse, og da navnlig, hvis der nu også kommer misforståelser i Canada. Nu får jeg så på bedste måde redde mig ud af dette.

 

                Kærligst hilsen og tak fra din heng. Svoger Jacob

 

NB.:  - Hvordan kandet dog være, at kvinder som regel gerne søger at misforstå. Jeg har absolut kunbedt dig om oplysninger i hvilken bank arven indestår. Hvorfor dog så mistroisk? - Jeg har altid ment, at du var en hæderlig undtagelse, lad mig forlov stadig at have denne mening.

 

 

Brev fra Jacob

Til Jens Riis. - Som muligvis har besvaret Jacob, for sin Mor.

 

Fjellerup den 21 maj 1946

 

Kære Jens Riis.

Jeg har i dag modtaget dit brev, og iler med at svare så hurtig for at du kan huske hvad det var, som du selv har skrevet. Du skriver bl.a. "I dit første brev skriver du, om vi ville give dig oplysninger om Jens Vestergårds penge som står her i Danmark, og om kursen på papirerne."

 

Således skriver du ordret og bogstavret. - Se Jens Riis, jeg er så gammel og erfaren, at jeg forlængst har opdaget det er rart at have et kopi af de breve man skriver, når d er er tale om forretningsbreve og lignende, og jeg har derfor også kopi af de breve jeg har skrevet til din Mor, desangående den nu meget omtalte sag. Jeg kan derfor konstaterer, at jeg aldrig har bedt din Mor om at opgive mig disse oplysninger, hvilket du vil blive klar over ved at gennemlæse mit brev medbare en lille smule forståelse. 

Ja undskyld understregningen, men jeg har virkelig ingen anden måde at skrive på, end at understrege det som man særlig ønsker modtageren skal lægge mærke til.

 

Jeg har bedt din Mor om at opgive mig bankens adresse, så jeg af denne kunne få de omtalte oplysninger - jeg tilføjede end også:  "osv. osv.."  hvilket på godt dansk betyder, at der var flere oplysninger som jeg skulle have. -Altså: Det er kun Bankens adresse jeg beder om at få.

Din adresse fik jeg så endelig efter en lille måneds forløb, og først efter gentagende opfordringer.

 

I dag har jeg fra Banken med megen elskværdighed fået svar på mine forespørgsler, og det viser sig, at jeg med bankens skrivelse og anbefaling nu skal henvende mig til Nationalbanken i København. Ligesom jeg også skal til Udenrigsministeriet

Ja, det er lang vej i disse svære tider, når der skal ordnes rejse og pengeforholde til og fra udlandet.

Du ser heraf kære Jens Riis, at du lidt for tidligt er faret i blækhuset med disse gode råd til mig om, at jeg ligeså godt kunne henvende mig til en hvilken som helst Bank her på Fyn.

 

Trods dette, at du lader mig vide, at i ikke ønsker brev fra mig, har jeg dog ment det rigtige, at sende dette brev, for herved endnu engang at prøve at komme til forståelse.

 

Det er meget kedeligt at sagen er bleven forsinket, hvad banken beklager meget, men banken skriver:  "Vi må benytte flyvepost", så går det forhåbentlig. Det håber jeg, og så håber jeg videre, at i på Venø efterhånden bliver klar over, at det er min broder Jens, der igennem hans datter Nanna, Jens kan jo ikke selv skrive, har bedt mig om, at ordne disse forskellige forholde for dem, som loven nu engang kræver, under disse forfærdelige tider vi lever i.

Jeg skrev i mit sidste brev, og jeg gentager det her. Asta og en veninde agter at rejse en tur til Norge i ferien. Det har taget over to måneder at få rejsesagen ordnet, med ansøgninger om dit og dat. Hvad så om en rejse Canada - Danmark, kontra udførsel af valuta?

- Men kære Jens Riis, du er ung engnu, derfor skal du være undskyldt.

 

                      Kærligst hilsen fra din heng. Farbror Jacob

                                                                                                                                                                                                                                         d.s.

 

 

.